Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Corona har ændret vores gaming-vaner: Vi spiller mere i hverdagen

Den danskstartede virksomhed, Unity, fortæller i “2021 Gaming Report”, hvordan corona-krisen har påvirket vores gaming-vaner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Corona har vendt op om ned på vores dagligdag. Ikke kun når det gælder arbejde, men også gaming. Det viser “2021 Gaming Report” med stor tydelighed. Rapporten er udarbejdet af den danskstartede virksomhed, Unity, som i 2019 gik på børsen i New York og blev én af de største danske it-succeser nogensinde.

Her til eftermiddag har virksomheden offentliggjort rapporten, som bygger på et enormt datasæt. Over 2,8 mia. brugere benytter hver måned Unity-værktøjer, og det er herfra man har trukket data.

Af rapporten fremgår det bl.a., at coronakrisen har haft enorm betydning for vores spilforbrug. Vi spiller eksempelvis markant mere i hverdagen end førhen, hvor gaming primært var en aften- eller weekend-aktivitet. Gaming i hverdagene overhalede endda faktisk weekenden i maj 2020, under den første store nedlukning.

Mere mobilgaming

Samtidig ser man, at mobilspil har haft solid vækst i 2020 og at dem, der spiller på mobilen, bruger flere penge på køb end før, idet de såkaldte “first-day microtransaction purchases” var 50 pct. større end samme periode sidste år.

Mængden af gaming i HD-kvalitet på desktop-computere steg desuden med 38 procent.

“Det er fortsat for tidligt at sige, om den ændrede adfærd er et udtryk for en ny normalitet, der vil fortsætte efter pandemien. Med vores forståelse for spillernes adfærd fra tidligere perioder ville det være overraskende, hvis spillerne vender tilbage til den gamle adfærd fra før pandemien,” siger Ingrid Lestiyo, Senior Vice President og General Manager, Operate Solutions, Unity.

Du kan læse hele “2021 Gaming Report” her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere