Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Asus klar med nye serie af luksus-computere til den kreative

Den nye ProArt-serie byder på et stort udvalg af high-end produkter udviklet til professionelle content creators. Produktserien består af bærbare computere, desktops, skærme og komponenter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Behovet hos profesionelle kreative fagfolk kan være meget forskelligt. For Fotografer og grafikere vil farvernøjagtighed og multitasking-evne have prioritet, mens produktdesignere, videographers og spiludviklere i højere grad vil være på jagt efter de hurtigst mulige renderingshastigheder. Der er også et behov for evnen til at udføre grafikintensive opgaver på lokation med kunder eller mens man er på farten.

Bomstærke bærbare

Med den nye ProArt Studiobook-serie, har ASUS skabt et stort udvalg af bærbare til professionelle der dækker den brede vifte af størrelses- og ydelseskrav som den moderne content creator efterspøger.

ProArt StudioBook Pro 15 og StudioBook 15, er et par Nvidia RTX Studio-bærbare med NVIDIA Quadro RTX5000 eller GeForce RTX2060-grafikkort og den nyeste generation af Intel Core i7-processor. Begge modeller har en Pantone-valideret 4K UHD-skærm med Delta E <1,5 farvernøjagtighed og 100% Adobe RGB.

Med ProArt StudioBook 15 / Pro 15 har ASUS lavet en ultra-portable bærbar skabt til content creators, der leverer kraftfuld ydelse, enestående farvernøjagtighed, kraftfuld køling for et optimalt workflow.

ProArt StudioBook Pro X er et potent kraftcenter og den første Quadro-drevne bærbare computer med firsidet NanoEdge-display. Skærmen tilbyder 97% DCI P3 gamut og en Delta E på <1,5 og slim-bezel NanoEdge-design giver et større panel mulighed for at passe ind i dets kompakte chassis.

ProArt StudioBook Pro X er drevet af en 9. Gen Intel Xeon-processor, mens et Nvidia Quadro RTX 5000 GPU sikrer stor grafisk power. Tilføjelsen af den interaktive ASUS ScreenPad 2.0 skal gøre betjeningen mere intuitiv. Den er forsynet med HDMI 2.0, to USB Type-C -porte med Thunderbolt 3 og Intel Titan Ridge JHL7340-controller til DisplayPort 1.4 og output til understøttede 8K-skærme.

ProArt StudioBook Pro 17 er en kraftfuld bærbar designet til at understøtte kravene fra den moderne content creator og er skabt på baggrund af feedback direkte fra fagfolk i branchen. Denne utrolig tynde bærbar har et stort 17-tommers NanoEdge display, men i en slank formfaktor som en 15-tommer bærbar og med en vægt på kun 2,39 kg.

Den har en Intel Core i7-9750H og NVIDIA Quadro RTX grafikkort, hvilket gør den i stand til at håndtere en lang række af komplekse arbejdsopgaver og data-crunshing. Effektiv køling giver brugeren den fulde ydeevne uden throttling og selv ved den hårdeste belastning vil den forblive næsten lydløs og ikke overstige 35db.

Asus ProArt bærbare. Asus ProArt bærbare.

Kompakt kraftkarl

ProArt Station D940MX er en ultrakompakt desktop designet til kreative folk. Med sin Core i7-9700K, NVIDIA Geforce RTX2080Ti og 32GB DDR4 RAM er der her tale om ydeevne i absolut højeste klasse.

For at maksimere den minimale plads i sit slanke 8-liters chassis bruger ProArt Station D940MX et mindre, redesignet ASUS-bundkort, der passer ind i dets kompakte chassis med et dobbeltsidet bundkort til at rumme sin kraftfulde CPU, GPU og RAM. Et multi-zone design og hybrid kølesystem sikrer optimal køling. Førstnævnte uddriver separat varmen fra CPU og GPU for at forhindre ophobning i chassiset.

ProArt Station D940MX arbejder i næsten stilhed og genererer mindre end 19dB støj ved idle og blot op til 37dB ved fuld belastning, så brugerne kan arbejde uden distraktioner og ikke bekymre sig om blæserstøj i baggrunden.

ASUS ProArt Station PA90 er en desktop med workstation-klassificeret ydeevne. Den har en 9. generation Intel Core -processorer, NVIDIA Quadro-grafik og support til Intel Optane-teknologi til hurtig overførsel af store filer eller øget lagerkapacitet. Det er også udstyret med Thunderbolt 3, der sikrer hurtig overførselshastighed og muliggør forbindelser til flere skærme eller enheder. En lydsvag og effektiv vandkøling-løsning sikrer stabil ydelse og eliminerer distraherende blæserstøj. Det er skabt til foto- og videoredigering, computer-aided design (CAD) arbejde inden for arkitektur, konstruktion og produktion samt medier og underholdning.

Asus ProArt stationære. Asus ProArt stationære.

Præcise pixels

Asus tilbyder en lang række ProArt-skærme i forskellige størrelser og specifikationer for at imødekomme de mange forskellige krav fra professionelle kreative fagfolk. Det, de har til fælles, er, at de går langt ud over traditionelle skærme, når det kommer til farvernøjagtighed og er fyldt ned funktioner til de professionelle brugere.

Hver ProArt-skærm er fabrikskalibreret for at garantere branchens førende farvernøjagtighed. Parret med førende specifikationer som op til HDR1400 klassificering og 100% Adobe farveområde.

Skærmene er baseret på IPS-teknologi og tilbyder breds 178 graders betragtningsvinkler. Asus sikrer også altid, at alle ProArts-skærme anvender fuldt fleksible stande, inklusiv pivot-funktion. Et andet vigtig område er tilslutningsmuligheder, hvor ProArt-skærmene tilbyder generøse USB-hubs, som brugerne kan anvende til tilslutning af andre enheder.

Asus ProArt skærme. Asus ProArt skærme.

Priser (ekskl. Moms) og tilgængelighed:
ProArt StudioBook 15: Starter ved 14.799 DKK. Tilgængelig nu.
ProArt StudioBook 15 Pro: 27.999 DKK. Tilgængelig i Q1
ProArt StudioBook Pro X : 34.999 DKK. Tilgængelig i Q1
ProArt StudioBook 17 Pro: Starter ved 13.999 DKK. Tilgængelig nu.
ProArt Station D940MX: 19.999 DKK. Tilgængelig i Q2
ProArt Station PA90: Tilgængelig nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere