Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Google opdaterer søgemaskinen med 7 nye funktioner

Googles søgemaskine er i evig udvikling. Nu er der kommet 7 nye funktioner til som skal forbedre oplevelsen for brugeren ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Googles søgemaskine er så meget en selvfølgelig for den moderne internet-bruger at man nærmest ikke tænker over at den kan være anderledes end den er. Men Google tilføjer løbende nye features og forbedringer til den altdominerende web-vejviser.

Nu er der kommet syv friske features til søgemaskinen:

Vigtige øjeblikke i videoer

Googles seneste AI-fremskridt er i stand til at identificere ‘key moments’ i videoindhold. Herefter opdeler søgemaskinen videoen i kapitler som i en bog. Det gør det lettere for brugerne at finde frem til det vigtige punkt i en opskrift eller det afgørende mål i en fodboldkamp. Google forventer, at omkring 10% af alle søgninger ved årsskiftet benytter sig af teknologien.

Klart overblik over virksomheders corona-procedure

En række tiltag skal gøre det sikrere at navigere sikkert og effektivt i en verden med pandemi. Hvis man søger på virksomheder, får man et real-time overblik over, hvor mange mennesker, der er på stedet. På virksomhedens profil i søgemaskinen kommer der et overblik over coronaprocedurerne det pågældende sted. Det kunne være krav om mundbind, tidlig bordreservation eller andet.

Nyn dig frem til den rigtige sang

Du har melodien i hovedet, men kan ikke huske sangen. Søgemaskinens AI kommer til dig til hjælp og kan genkende sange, hvis du nynner dem - primært på engelsk og ikke på dansk endnu.

Lektiehjælp og shopping

Et af det steder, hvor AI er allermest fremtrædende, er på Lens og augmented reality. Lens kan hjælpe med lektierne i fag som matematik, kemi, biologi og fysik. Derudover bliver det også lettere at shoppe, da Lens fx kan identificere alt fra tøj, sko, gadgets til interiør for derefter at komme med forslag til forhandlere.

Gør data letforståeligt

Nogle gange leder man på Google efter et simpelt fakta, som nogen gange kan være svært at finde. Men det bliver lettere og lettere. De nye opgraderinger af søgemaskingen betyder, at statistiske søgninger vil blive grafisk visualiseret for at gøre dem lettere at forstå. Via natural language processing matches millioner af datapunkter til at nå det rette svar. Eksempel: “Indbyggertal i Aarhus”. Svaret kommer direkte, med graf, og sammenlignet med andre byer.

Journalist Studio

Journalist Studio giver journalister en værktøjskasse med redskaber, der gør det lettere for dem at arbejde. Et af dem er Pinpoint, der giver journalisterne et hurtigt overblik over flere hundrede tusinde dokumenter ved automatisk at fremhæve de hyppigst nævnte personer, organisationer og lokationer. Teknologien bygger bl.a. på tale-til-tekst-teknologi og optisk genkendelse.

Var det dette, du søgte efter?

Hvis du søger på engelsk, er søgemaskinen blevet endnu bedre til at identificere, hvis man har lavet en slåfejl eller en stavefejl i en søgning. Det såkaldte ‘BERT language understanding’ giver bedre søgeresultater i en række tilfælde.

“Google er først og sidst en søgemaskine. Og vores vigtigste opgave er at levere troværdig og relevant information hver gang, nogen søger hos os - hvilket sker milliarder af gange dagligt. Det er fedt at se, at kunstig intelligens kan bruges til at skabe konkrete fremskridt, men vi er kun lige begyndt”, siger Googles danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere