Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Cybertruslen mod Danmark har aldrig været større.
Og mens det kommende forsvarsforlig forhandles, kan det vise sig at være en klog beslutning at indføre cyberværnepligt for både kvinder og mænd, for at få flere til at trække i cybertrøjen og forsvare Danmark på de digitale frontlinjer.
Det vil ikke kun gavne det danske forsvar, men også erhvervslivet, der efterfølgende vil have en større talentpulje at kunne rekruttere fra, til at øge cybersikkerheden for danske virksomheder.
Et stigende trusselsbillede fra Rusland og ligesindede lande har sat skub i protektionistiske tendenser i dansk politik.
I det seneste regeringsgrundlag blev det tydeliggjort, at vi skulle styrke vores cyberforsvar, øge ligestillingen og investere en større andel af vores BNP i det danske forsvar.
Vi har kraftigt behov for mere personel, materiel og digital sikkerhed, og eftersom krig ikke længere kun kæmpes på de fysiske slagmarker men i stigende grad de digitale, kan det blive afgørende at indføre cyberværnepligt for kvinder.
Nutidens cyberangreb kan medføre betydelige ødelæggelser på både vores infrastruktur, sygehuse, vores elnet og forsyningssystem, med store tab og omkostninger til følge.
Derfor er der behov for at tænke anderledes og bredere, når vi taler om at styrke det danske forsvar gennem værnepligten, vi skal ikke længere kun tænke krudt og kugler, men også firewalls og netværkssikkerhed.
For krigsformer udvikler sig hele tiden, og forsvar er ikke kun et forsvar for Danmark, det er også en uddannelsesinstitution, der skaber ledere og specialister til gavn for det private erhvervsliv efterfølgende.
Og her har både kvinder og mænd lige muligheder, og hvis vi er dygtige og tænker værnepligten for kvinder rigtigt til, kan det give kvinder en række it- og cybersikkerhedsfærdigheder, som er guld værd i en civil it-karriere bagefter.
Vi har brug for flere soldater ved vores digitale frontlinjer
Cybertruslen har været eksponentielt stigende gennem den seneste tid. Den sidste rapport fra Center for Cybersikkerhed, viser, at trusselsniveauet på cyberspionage- og aktivisme er ”meget højt”, og at disse udgår fra Rusland, Kina og pro-russiske fraktioner.
Den nuværende cyberværnepligt har været implementeret som en treårig prøveordning, der udløber til maj, men Ingeniørforeningen, IDA, opfordrer til at cyberværnepligten ikke blot gøres permanent, men også udvides, hvis vi skal kunne forsvare os mod fremtidens cyberangreb.
Cybersikkerhed er et vigtigt element i det moderne forsvar, og set i lyset af det kommende forsvarsforlig, har behovet for at italesætte et styrket og mere inkluderende cyberforsvar en rettidig aktualitet.
Der er brug for flere militærfolk med know-how og ekspertise inden for it-sikkerhed.
Måske kan cyberværnepligten fungere som et alternativt program til den traditionelle hårdmaterielle værnepligt, som desuden kan have en mere kønsneutral appel.
Cyberværnepligt – et springbræt til at få flere kvinder og mænd i it?
Manglen på arbejdskraft, og kvinder, i it- og cybersikkerhed er enorm.
Ifølge Danmarks Statistik og IDA er kun én fjerdedel af danske it-konsulenter kvinder.
Ligeledes forventes det, at vi i 2030 vil mangle op imod 22.000 it-specialister herhjemme.
Missionen om at uddanne 22.000 flere it-specialister kan virke som en umulig opgave, særligt når Christiansborgs planer om udflytning af studiepladser, sætter en kæp i hjulet.
For eksempel har IT-Universitet offentliggjort, at det vil lukke 86 uddannelsespladser hen imod 2030 for at kunne leve op til de politiske krav om udflytninger.
Men hvad hvis cyberværnepligten kunne fungere som en alternativ uddannelsesinstitution til de klassiske it-uddannelser, hvor unge kvinder og mænd kunne opnå grundlæggende viden om it- og cybersikkerhed og tilegne sig en række stærkt efterspurgte kompetencer i erhvervslivet?
Skæver vi forsigtigt til lande, der har opbygget en stærk industri inden for cybersikkerhed, kan både USA og Israel nævnes.
Forklarende faktorer peger på, at begge lande historisk har investeret massivt i cyber- og it-sikkerhed i deres forsvar, hvilket har uddannet mange talenter, som siden hen har brugt deres tillærte evner i det private erhvervsliv.
Er værnepligt for kvinder nok til at lukke hullet i cybersikkerhed- og it-faget?
Det er nok naivt at tro, at værnepligt for kvinder alene er løsningen på at kunne modstå den stigende cybertrussel mod Danmark og lukke talent-hullet i vores it-branche.
Men det kan være et skridt på vejen. Hvis vi får flere til at tilvælge et forløb i cyberværnepligten, kan det være en lærerig platform, for både kvinder og mænd, hvor de bliver klædt på til at kunne forfølge en karriere i it-og cybersikkerhed efterfølgende – en industri der kæmper med næb og klør for at tiltrække talenter.
Derudover er det vigtigt at påpege, at værnepligt for kvinder ikke er, og bør, være det eneste middel til at øge ligestillingen i cybersecurity og it-branchen.
Der skal tages yderligere skridt for at tiltrække kvinder, heriblandt andre uddannelsesinitiativer, mentorordninger og positive repræsentationer af kvinder i it i medierne.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, skal vi have flere kvinder og mænd i cybertrøjen, men lad os ikke bare se på værnepligten for værnepligtens skyld.
Lad os se det som en uddannelsesinstitution, hvor vi uddanner unge til at kunne varetage fremtidens vigtigste opgaver.
Og med en stigende digitalisering i Danmark gør vi os samtidig mere sårbare overfor cyberangreb, og derfor vil en kønsneutral cyberværnepligt medføre to samfundsgevinster:
Det danske forsvar sættes i stand til at modstå det forværrende cyber-trusselsbillede, samtidig med, at vi får uddannet flere cybersikkerhedseksperter til gavn for den private it-branche.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.