Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Pixabay)

Myndigheder sagsøger Microsoft efter kæmpe fyringsrunde

Amerikanske konkurrencemyndigheder mener, at Microsofts seneste fyringsrunde går imod, hvad Microsoft har lovet myndighederne, og det skal nu afgøres i retten.

I efteråret 2023 færdiggjorde Microsoft en gang for alle opkøbet af spilgiganten Activision Blizzard – en handel til næsten 500 milliarder kroner.

Det skete efter en lang kamp med forskellige landes konkurrencemyndigheder, der frygtede, at opkøbet ville forvrænge konkurrence på spilmarkedet. Kampen førte til, at Microsoft, som blandet andet også ejer Xbox, måtte give en del indrømmelser og løfter til konkurrencemyndighederne.

Nu mener amerikanske Federal Trade Commission (FTC) dog, at techgiganten har brudt sit ord.

Microsoft annoncerede nemlig tilbage i januar en fyringsrunde, hvor 1.900 ansatte skal afskediges. Disse ansatte skal findes i Microsofts gaming-afdelinger inklusive Activision Blizzard.

FTC har i forvejen appelleret domstolenes beslutning, der gav Microsoft lov til at købe spilgiganten. Og nu mener myndigheden, at Microsoft6s fyringsrunde strider imod techgigantens melding om at drive Activision som en uafhængig virksomhed.

Det skriver Bloomberg.

FTC har derfor nu klaget til domstolene med argumentet om, at hvis Microsoft styrer Activision Blizzard for hårdt, kan det skade konkurrencen.

Derudover skal domstolene fortsat afgøre FTC’s klage over opkøbet generelt. Derfor ønsker FTC, at Microsoft holder ændringerne på et minimum, indtil sagen er afgjort.