Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Når beredskabet ikke er beredt og forsvaret ikke kan forsvare - men vi har masser af sektoransvar (tøhø)

Klumme: Før i tiden trumfede sikkerhed altid alt andet, inklusive hvad ledelsen tilfældigvis følte i et givent øjeblik. Men nu om dage - med GDPR, NIS2 og cybersikkerhed - trumfer ledelse (og manglende faglig indsigt) altid sikkerhed. Det er da underligt.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Vi starter med øl: Min lokale Rema sælger PåskeIPA (gul etiket) og PåskeLam (grøn) fra Thisted Bryghus for 10 kr for 50 cl.

Min lokale Lidl (der ligger dør-om-dør med Rema’en) sælger OP-snaps til 90 kroner.

Der er ingen grund til at handle andre steder i påsken. Måtte jeres påske blive lige så ukompliceret og god.

Der har i mange år været en megatrend i ølbrygning (og sikkert også inden for vin og sprut), nemlig at kemikere har overtaget det hele, og de synes jo, at det er fantastisk med eksempelvis enzymer eller smagsstoffer, der gør smagen bedre eller øllen klar på 48 timer.

Alt er jo kemi, som en dansk nobilpristager så rigtigt har sagt.

Og Jytte Hilden sagde, da hun var kulturminister, at alt er kultur. Hvordan alt kan være to forskellige ting må jeg lige filosofere over i påsken.

De bedste kemiske stoffer til øl

Men tilbage til kemikerne: Nu har nogle videnskabsfolk i Belgien i fem år gennemanalyseret et hav af øl for de kemiske stoffer, der giver smag og duft.

Derefter slap de en AI løs, og nu kan de forudsige - og det er testet ude på serveringsstederne - hvordan folk vil reagere på tilsætning af bestemte smagsstoffer.

Og deres største ambition nu er at lave bedre alkoholfri øl. De har isoleret de stoffer, der får os til at tro, at vi lugter til og smager alkohol.

Tak til J for tippet. Her er artiklen: AltErKemi

En langfredag - og en klumme

Jeg fik valget af den gode chefredaktør: Hold ferie eller skriv, hvis du har lyst. Hvad havde han egentlig forventet? Så her er min - passende navngivet - Langfredagsklumme!

Vi skal forbi de tre bedste rock’n’roll-numre, mere meta-prompting, sektoransvar (tøhø), Beredskabet, der ikke er beredt, Forsvaret, der ikke kan forsvare, Findsens næste job, Runaround Sue - og et alenlangt PS om Teknologiforståelse i Folkeskolen, som virkelig vil gøre en forskel (PS’et, ikke faget).

Og jo, selvfølgelig skal vi også lige have det sjovt med McKinsey/McKina.

Rock-tip: Highway To Hell
Sonja fik en reklame på Facebook om et foredrag om AC/DC's 1979-plade "Highway To Hell" inde på noget, der hedder Zeppelin Rock Bar.

Vi købte straks billetter, og det var da det fedeste foredrag med de fedeste eksempler på musik (mest fra "Highway") jeg har hørt.

Foredragsholderen Steffen Jungersen, som jeg ikke kendte til, er en sand legende af en rock-anmelder, og selv Journalisten.dk har skrevet om ham og hans gangbesvær i 2019:

Støttekoncert for Anmelderen

Han ved meget, han er totalt underholdende, særdeles slagfærdig, og han kan lære os andre udtryk som "funktions-promille", det vil sige den promille, som man for eksempel opnår efter to pilsnere og et shot.

Vi var komplet underholdte og måtte klappe en del gange undervejs i hans foredrag.

Og hvorfor kunne Zeppelin Rock Bar, lige ved siden af Vesterbro Torv, forbigå min opmærksomhed i alle disse år? De havde 10-års jubilæum i fredags! Sonja var også begejstret, og det siger ikke så lidt.

Playlisten fra Jungersens AC/DC-foredrag er på Spotify og hedder "AC/DC Zep".

Jeg kan røbe, at foredraget startede med Muddy Waters ("The Blues had a baby and they named it Rock'n'Roll"), og at der kun er tre virkeligt gode rock'n'roll-numre i denne Mælkevej: Johnny B. Good, Honkey Tonk Women og Highway To Hell.

Mand, det var fedt. Han nævnte endda Georgia Satellites! Det var ikke sidste gang.

Meta-prompting (™)

Jeg nævnte i sidste uge, at en ny og fed fidus er at bede AI’en om at lave de bedste kommandoer til den selv (“giv mig en prompt, der…”).

Jeg testede det med et lille novelle-krimi-spion-dillerdaller-eksperment, som jeg skrev på for nogen tid siden:

skriv en detaljeret prompt til mig, der kan bruges til at få historien i "Eigil Sejr 1.docs" ekspanderet til en hel bog.

(Jeg havde attached dokumentet først).

Det resulterede i en meget fin og lang prompt, som jeg cut/pastede ind i tekstfeltet, hvorpå den skrev en slags generel reklame for bogen/plottet. Det gør den næsten altid. Man kan sikkert bede den om at lade være.

Nå, men så sagde jeg til den: “Write the introductory chapter”, og SÅ kom den i gang med at skrive, og da jeg bad den skrive næste kapitel, begyndte det for alvor at køre for den.

Det er ikke lykkedes for mig før, så teknikken med at AI-generere AI-prompts ser ud til at have et fint potentiale.

Bemærk, at den skifter mellem dansk og engelsk ind imellem, og det gør jeg også.

Man kan altid bare skrive “skriv det på dansk” og så oversætter den det den lige har skrevet.

Da jeg attachede manuskriptet til en rigtig voksen-krimi, ville den dog ikke være med, fordi dele af manuskriptet forbrød sig mod dens kodeks.

Kan udvikle sig på mange måder

Det her er nyt, og jeg er stadig både fascineret over mulighederne og klar over, at det her kan udvikle sig på mange måder.

Giv mig endelig noget feedback på mogensxy@gmail.com, så vi alle kan få det sjovere.

Det gælder også, hvis I har prøvet at lade to eller flere AI’er battle mod hinanden for at få bedre resultater, tak.

De giga-prompts, vi får ud af det, og som forhåbentlig giver nogle fantastiske resultater, når de fyres af, bør vel samles i personlige og fælles biblioteker, så de kan genanvendes og deles, men jeg kender ikke en mekanisme for dette, der er særlig nem og god, skønt AI’en selv havde en del forslag til det, lige fra Github til Excel.

Måske kan fantastiske prompts også blive en handelsvare i fremtiden?

Sidespring: Selvfølgelig vil Skattestyrelsen ikke følge loven, hvad angår AI. Hvorfor skulle den det? Læs og le:

Det Gider Vi Da Ikke Svare På

Og apropos ansvar: Lad os da tale lidt mere om det…

Sektoransvar - hvor kommer det fra? Hvor fiser det hen? Ud?

Jeg har for sjov prøvet at finde ud af, hvor det dersens "sektoransvar" - som betyder, at ingen overordnet myndighed nogensinde kan tage hånd i hanke med en situation af vigtighed - egentlig stammer fra?

Hvem har fundet på ordet? Hvornår har Folketinget sagt god for det?

Energistyrelsen har leveret noget tekst, der burde være standard-læsning til en eksamen, hvor opgaven er at påpege problemer med tydeligheden af, og snedige formuleringer i, teksten:

Sammenhæng? Næh.

Men når jeg forsøger at finde ud af, hvor begrebet opstod og hvem, der fandt på det, så havner jeg hver eneste gang i noget med at hjælpe handicappede, der vil gennemføre en videregående uddannelse og nogle andre ting fra socialområdet.

Noget med, at kommunen ikke længere har ansvar for handicapvenlige faciliteter, hvis vedkommende vil gå på RUC - så er det RUC, der skal sørge for det.

Fint nok. Men så er det ligesom krøbet over i Forsyningssektoren og Civilforsvaret (som nu om dage fejlagtigt og ret morsomt kaldes Beredskabet) og sikkert også til andre vigtige områder.

Det er lidt sjovt-komisk-ironisk, at en idé fra handicapområdet handicapper andre områder (civilforsvaret, cybertrusselhåndtering, osv.). Undskyld. Kunne ikke lade være.

Vi venter på det der ansvar

Mens vi venter på “ansvar” i ordet “sektoransvar” er der en ting, der har slået mig:

Før i tiden trumfede sikkerhed altid alt andet, inklusive hvad ledelsen tilfældigvis følte i et givent øjeblik.

Men nu om dage (GDPR, NIS2, cybersikkerhed, fysik sikring) trumfer ledelse (og manglende faglig indsigt) altid sikkerhed.

Se bare på KL-formandens vrøvl, og den evige jammer i det offentlige over den, åh, så store byrde GDPR er for dem.

Den slags (farligt) ævl kommer fra oven. Forestil jer, at ledelsen kunne gøre det samme med revisionen. Nej, vel?

Nå, men: Hvem fandt på “sektoransvar”? Hjælp! Skriv meget gerne til mig på mogensxy@gmail.com.

Beredskab uden “beredt” er bare et skab

Lad os dvæle lidt længere ved "Beredskabet", der ikke kan noget som helst i tilfælde af ulykker.

Det er sjovt at grave sig lidt ned i, hvorfor vi gik fra at have et utilstrækkeligt, men dog rimeligt, forsvar og civilforsvar til slet ikke at have noget.

Her er et indlæg i Information fra en fyr med Senil Courage og reel viden om både Civilforsvaret og Beredskabet:

Ingen kan noget mere

Fogh, Løkke & Findsen

Der dukker hele tiden sjove, nye detaljer op om, hvordan vi gik fra at have et militær til at have en milits, fra et civilforsvar til et (bered)skab, og hvordan DJØF’erne tog over og gelejdede hele molevitten mod den evige hvile.

Det begyndte under Anders Fogh, der fik flyttet noget, der fungerede (Civilforsvaret) fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet, hvor man kaldte det Beredskabsstyrelsen, og resten er historie.

Fogh og Løkke skiftedes derpå i de kommede år som statsministre til at fjerne alt det, der eventuelt kunne bruges mod ydre fjender, fra Forsvaret (ubåde, luftforsvar, natudstyr, ammunition).

Men det var ikke nok, så takket være Findsens brilliante morgenbruseridé om at gøre alt i Forsvaret til styrelser OG gøre Forsvarschefen til ikke-chef OG gøre en civil bede af en Departementschef (ham selv) til chef for Forsvaret, holdt det meste op med at virke.

Flot. Tusind tak.

Normalt kræver det jo voldelige, bevæbnede mænd, der står vagt, for at fredelige folk kan sove trygt, men jeg håber trods alt, at de tre herrer ind imellem får nogle timers uafbrudt søvn.

De gjorde i sandhed pennen stærkere end sværdet ved simpelthen at fjerne sværdet.

Men på den anden side: Mine performance-venner har altid sagt, at den bedste optimering er at lade helt være…

En DJØF’ers smerte

Ret skal være ret: Det MÅ også have været smerteligt for en DJØF’er at betragte militæret, der havde en chef, der faktisk opførte sig som en rigtig, ansvarlig chef, komplet med at tage beslutninger, tage ansvar, have overblik OG blive adlydt i organisationen.

Selvfølgelig skulle der gøres noget ved det.

Ironisk nok blev Fogh bagefter chef for NATO-halløjet og fløj rundt i nogle år til en god hyre.

Han har helt sikkert kunne give gode råd til de andre NATO-lande.

Vi kunne også flyve Britta rundt som rådgiver for andre landes økonomistyring. Borgen fra Danske Bank kunne rådgive om hvidvask.

Men får Findsen en lignende mulighed? Det kommer vi til lige om lidt… men først:

Runaround Sue - en sang om at finde en ansvarlig

Jeg har efterhånden læst og skrevet en del om det fænomen, at man får lyst til at synge Runaround Sue, når man prøver at finde en ansvarlig for noget som helst (fordi vi kører en ægte, distribueret arkitektur i det offentlige, tøhø) og jeg har heller ikke manglet materiale med hensyn til it- og cybersikkerhed i Danmark - men det er da stadig underholdende at få nogle gode eksempler på begge dele.

Og her er endnu et skønt og sjovt eksempel, hvor en god mand faktisk prøvede at gøre diverse (!) myndigheder opmærksom på et problem på jernbane-området:

Skærmtrold

Hr. Kamp, den gode borger, må forstå, at han ikke hjælper nogen som helst med al sit ringen rundt og gøren opmærksom på et problem - han SKABER problemer for en masse mennesker i diverse (!) offentlige dimser, og hvem ønsker problemer?

Jo, vi er mange, der lever af problemer, men alligevel.

Jeg må igen-igen minde læserne om dengang vi i Miracle lavede appen HuliVejen, så borgere nemt kunne rapportere huller i vejene til den ansvarlige kommune.

Jeg fik opringninger fra tre rasende (jyske) kommuners ansvarlige for vejhuller, der ikke ville have den slags tøjteri.

Deres borgere var begyndt at spørge, hvornår hullerne blev lavet og alt muligt!

Den pareto-optimale arbejdstilstand (skal måske skrives som arbejdsstilstand?) er jo at blive aflønnet for at løse problemer og samtidig ikke have ansvaret for at løse dem.

Computerworld har bragt nogle aldeles skønne artikler om det danske særkende, at ingen OG alle har ansvaret.

Her er to eksempler ud af mange - det er god humor, der burde kunne løfte jeres påskehumør yderligere:

Det er ikke statens opgave af passe på dig

Det er ikke os!

Findsens mikro-erstatning og hans nye job

Jeg lovede at vende tilbage til Findsens jobmæssige fremtid - det kunne jo være, at han kunne blive ambassadør!

Jeg mener: Hvis bossen fra Gældsstyrelsen kan blive forfremmet/forflyttet til noget stort i Forsvaret (true story), så kan Findsen så sandelig også blive forfremmet og forflyttet, måske endda ud af landet.

Jeps, det KAN tænkes, og det er egentlig ok, for nok kan jeg ikke lide hans destruktion af Forsvaret og hans åbenlyse pralen med det i hans bog, MEN han har IKKE fået en fair behandling af vores retssystem på nogen måde.

Nu, hvor han er frikendt, er han tilkendt en latterlig lav erstatning på under 300K, som vel svarer til hans tidligere månedsløn, eller måske to.

Lad os se på tallene: Varetægtsfængsling giver 7K for det første døgn og derefter under 900 kroner per døgn - telefonaflytning giver 1.900 for den første uge, hvor du rumaflyttes, og derefter 1.000 kroneer per uge, selvfølgelig uanset hvor mange rum de aflytter i din bolig eller dine boliger.

Findsens kompensation er dog blevet fordoblet, fordi chefen for PET - som ikke roses af ret mange, jeg kender - udbasunerede detaljer om Findsens sexliv og hans istandsættelse af en kasseret cykel, som han kendte til via aflytningerne og øvrig overvågning, til MF’ere og formentlig til pressen (eller også gik MF’erne prompte til pressen).

Det var også ham, der tog rundt og truede avisredaktører bagefter. Halleluja.

Den yderst dårlige adfærd fra PET-bossens side anser man trods alt for SÅ grov, at Findsens kompensation fordobles, men ikke så grov, at man beder PET-chefen finde sig noget andet at lave (eller bare betale halvdelen af Findsens kompensation).

Den gamle joke internt i PET for mange år siden var, at nogle af chefernes biler selv kunne finde ind til departementschefen i Justitsministeriet, hvis der var det mindste, der mindede om en beslutning, der truede.

Tilbage til rettigheder og kompensation: Heldigvis er Findsen tjenestemand og har derfor nogle rettigheder.

Sidespring begynd

Da noget (meget) lignende skete for én af mine venner for en del år siden, var han ikke tjenestemandsansat og blev derfor lige efter anholdelsen fyret uden løn og uden mulighed for at blive genansat nogensinde i sit liv, uanset om han blev fundet skyldig eller ej, og smidt direkte i Køge Arrest, hvor han fik at vide af fængselsbetjentene, at han nok gjorde klogt i at prøve at blive venner med de indsatte rockere, hvis han ville overleve.

Det var jeg faktisk lidt småforarget over dengang. Faktisk er jeg det stadigvæk.

Tænk at være en af dem, der er med til at administrere sådan et system, finde på den slags regler, håndhæve reglerne - og levere den slags meddelelser til med-mennesker.

Jeg håber, de sover godt noget af tiden, men de kan ikke sove godt hele tiden.

Sidespring slut

Tilbage til Findsen: Han har som tjenestemandsansat ret til genoprejsning (et ord, der anvendes alt for lidt) og et job, der nogenlunde svarer til hans gamle.

Det KUNNE være en ambassadørpost. Eller "kommitteret", hvilket reelt er en organisatorisk, vertikal arabesk, hvor detroniserede departemenschefer o.l. sidder på en særlig gang ovre i Finansministeriet, hvor de aldrig får nogle opgaver, ikke har nogle under sig, ikke har nogen over sig - men bibeholder deres høje løn.

Det synes jeg er helt fint i Findsens tilfælde, for uanset hvad folk finder på, så skal de ikke behandles på den måde af retssystemet.

Men ville det ikke være ironisk, hvis man - a la Fogh-modellen - udnævner ham til for eksempel forsvarsattache et sted efter, at han har fjernet sværdet med et pennestrøg og et nyt organisationsdiagram?

Hør mere om erstatninger, elefantkirkegården for de kommitterede på den særlige gang i Finansministeriet og andet godt i denne FANTASTISKE podcast-episode fra Det Vi Taler Om:

Find En Erstatning

Send også gerne en mail til dvto@podimo.com med jeres gæt på, hvor meget Findsen ender med at få i samlet erstatning (fordi han i første omgang fik afslag på “tort og svie”-erstatning og har anket det).

Den mail er jeres billet til en konkurrence om to billetter til det næste Det Vi Taler Om’s liveshow.

Jeg har selv sendt dem en mail. Jeg gætter på 42 x 10.000 kroner, i alt 420.000 kroner. Eller som de gamle Matador-spil formulerede det: “Stort kroner 420.000”.

Ingen, ikke engang chefen for vore nationale sprog-vogtere, ved i øvrigt hvorfra dette udtryk “stort kroner” stammer.

Nok om Findsen! Vi skal videre. Nu skal det handle om it-undervisning uden hverken it eller undervisning.

It i Folkeskolen? Well…

Stephen Alstrup, der ved noget om it og er en ægte AI-pioner, har begået et decideret rant om det nye skolefag “Teknologiforståelse”, og jeg tillader mig her at bringe det i sin helhed som et PS til denne klumme, fordi det er så sjovt.

Alle andre end ministeren kan i øvrigt sagtens se, at det hele er en gang bullshit og sniksnak.

Der er intet fokus på noget som helst, lidt af la faget “Orientering”, som vi fik på min grundskole i Albertslum i stedet for reelle fag, hvor vi lærte noget.

Så kunne læreren (der fortalte os, hvorfor Viet Cong var cool, hvorfor amerikanerne var idioter og i øvrigt mødte op klædt helt i sort dagen efter EF-valget) helt frit vælge at sniksnakke om lidt dit og lidt dat i disse Orienterings-timer.

Det skulle formentlig lugte lidt af Geografi, Biologi, Kemi, Historie, Fysik og andet, men jeg mindes ikke at have lært noget som helst i de timer.

Ingen krav om noget som helst. Og det passer jo alle fint for tiden i og omkring Folkeskolen, hvor alt fra reformen rulles tilbage og lærerne både har ansvaret for at lære eleverne noget og ikke har noget som helst ansvar, hvis de ikke lærer noget.

Fra "Orientering" over “Natur & Teknik” til “Teknologiforståelse”. Det ER da smukt!

Her er en morsom artikel fra DR om det nye “fag”:

Ingen fokus, stor frihed

McKinsey? McKina?

Ups, ups, ups. McKinsey - også kaldet “CEO-hviskerne” - har siden 2019 øget omsætningen med en tredjedel og medarbejderstaben med en halvdel, hvilket faktisk gør deres økonomi dårligere.

De burde bede dem selv om et godt råd.

Og den dér yderst aggresive politik, som Kina kører overfor Vesten for at få verdensherredømmet? I ved, Kinas 2025-strategi? Gæt, hvem der skrev den for kineserne i 2015?

Dét har ikke gjort noget godt for McK’s popularitet i USA, skulle jeg hilse og sige.

Det er selvfølgelig kommet som en kæmpe chok for McK, at de bliver holdt ansvarlige for noget ordgejl, som de har skrevet mod god betaling til hvem som helst.

Jeg føler med dem, selvfølgelig, men måske kunne vi lægge sag an mod dem for at have foreslået omlæggelsen af Forsvaret (“Gør det modsatte af det, der har virket godt i rigtigt mange år”), selvom det naturligvis bare var en bunden opgave fra Fjog, Ulykke og Fjendsen?

De stakler (McKinsey, altså) er jo også underlagt Departemenschefens Jernlov, som lyder:

“Du er velkommen til at skrive en anden konklusion end den, DC’en har dikteret dig, da du fik opgaven og budgettet. Du får skam også dine penge for arbejdet, og endda til tiden. Men du får aldrig en opgave hos os igen.”

Det var det! Tag en slurk morgenkaffe eller aftenøl, før I læser PS-rantet fra Alstrup. I vil ikke fortryde det. Men synk væsken, så I ikke sprutter det ud over jer selv, når I læser det. Her er blot ét citat fra ham: “Jeg tænker man ligeledes kan afskaffe matematik og diskuteres dens rolle i historietimer. Eller hvad med at afskaffe dansk og diskutere betydningen af læsning i idræt.”

God påske derude!

PS: Stephen Alstrups rant om “Teknologiforståelse”:

IT er en døgnflue.

Jeg har fejlet BIG TIME. I 12 år har jeg kæmpet med andre gode folk om at få IT på skoleskemaet. Og det vil bare ikke lykkes.

Danmark og Albanien slås i dag i EU om at være på sidstepladsen med uddannelse i IT og antal IT-specialister per indbygger.

Modstanden var massiv i starten og kommentarerne var til tider tragisk komiske. Specielt har politikerne serveret den ene "perle" efter den anden:

"IT er en døgnflue"

Paradoksalt nok stiller politikere sig ofte op og forklare dårligheder, forsinkelser, m.m. med IT - og udtaler så "Jeg forstår ikke ..."

Mens de står i kø for at forklare hvorfor IT ikke skal på skoleskemaet.

Men deres uvidenhed og vrøvlet kommentar er om noget det største bevis på hvor meget IT mangler at komme på skoleskemaet.

Der har være mange små sejre undervejs: F.eks. for ca. 2 år siden afleverede den forrige regerings egen ekspertgruppe (27 personer) bestående af interessenter og eksperter fra hele danmark et klart budskab:

Der skal IT på skoleskemaet.

I dag står politikerne på Christiansborg helt og aldeles isoleret fra resten af befolkningen. Man må i det mindste give dem, at de ikke indenfor IT er levebrødspolitikere.

De gør hverken hvad der er godt for Danmark, hvad EU anbefaler, hvad alle beder om - jeg aner faktisk slet ikke hvad de gør.

Det er trist for de unge som skal lære at begå i sig i en digital verden med fake news, notifikationer der stresser dem - og ja naturligvis få et arbejde.

Her er så endnu en perle fra nedenstående artikel:

"Man kan i billedekunst diskutere hvordan man kan manipulere billeder ... der er rigelig mulighed for at diskutere teknologiens rolle".

Jeg tænker man ligeledes kan afskaffe matematik og diskuteres dens rolle i historietimer. Eller hvad med at afskaffe dansk og diskutere betydningen af læsning i idræt.

Man kan også med et snuptag løse problemet med manglen på folkeskolelærer - ved blot at lade børnene selv diskutere betydningen af forskellige fag.

Undskyld mig. Men jeg synes det er tragisk komisk. Alle der ved noget om folkeskolen hører jeg klart og tydeligt sige:

Hvis der skal IT ind i andre fag - kræver det at IT også bliver et selvstændigt fag. Ellers vil der ikke være folk med IT-faglighed og så kan man kun diskutere - men ikke lære faget.

Men det er vel egentlig også hvad ministeren selv siger. Så vi er måske tilbage til holdningen om at IT er en døgnflue - vi ikke skal gøre for meget ud af.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.