Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Digital transformation har været et stort fokus i danske virksomheder i mange år, og Danmark har på mange led og kanter et selvbillede af at være frontløber inden for digitalisering.
Desværre er det ofte ikke det billede, jeg ser ude i finansafdelingerne. Mange arbejder stadig i vid udstrækning arbejder manuelt.
Og det til trods for, at hovedparten af de økonomiske beslutningstagere, jeg taler med, selv forudser, at treasury-funktionen får en stadig vigtigere rolle.
Alligevel ender næsten halvdelen af virksomhederne tilbage i Excel.
Mange ledelser forveksler nemlig tal i regneark med overblik og kontrol – et selvbedrag, der frarøver ledelsen det nødvendige udsyn til at handle i tide.
Ifølge vores egen undersøgelse CFO Playbook 2025 bruger økonomiafdelinger i gennemsnit langt over en halv arbejdsuge (26 timer) hver uge på manuelle opgaver – tid, der kunne være brugt langt bedre på strategi og planlægning.
Konsekvensen taler sit eget tydelige sprog: 51 procent af virksomhederne svarer, at tidsforbruget direkte forhindrer dem i at fokusere på forretningskritiske indsatser.
Problemet er ikke teknologien – det er ledelsesmæssig træghed.
Det er paradoksalt, når 73 procent af danske økonomiske beslutningstagere i selvsamme rapport faktisk fremhæver treasury som en af de vigtigste funktioner til at navigere i et stadigt mere komplekst økonomisk landskab, men samtidig fortsætter med at holde igen med de nødvendige investeringer.
Ved at tilsidesætte treasury-funktionen underminerer virksomheder ganske enkelt deres egen robusthed.
Og det er en farlig cocktail i en tid præget af inflation, geopolitiske spændinger og uforudsigelige markeder.
Treasury er forsvarsværnet til usikre tider
Jeg oplever desværre igen og igen, hvordan treasury reduceres til manuelle rutiner og regneark. Og det er et forretningskritisk problem.
De timer, som bruges på manuelle opgaver, tager fokus fra vigtige, strategiske, økonomi opgaver som for eksempel at identificere forbrugsmønstre, udarbejde fremskrivninger og risikostyre.
Mange ledelser tror, de har styr på økonomien, når tallene bare ligger i pæne regneark.
Men faktisk viser det sig, at 42 procent af virksomhederne i CFO-rapporten mener, at de ikke har det nødvendige overblik til at træffe kvalificerede beslutninger – og lige så mange har ikke tillid til, at de overhovedet har de nødvendige data.
Det er et kæmpe forretningsmæssigt problem.
Det, jeg ofte oplever, mange virksomheder overser i hverdagen, er treasury-funktionens potentiale til at fungere som en stresstest af hele den økonomiske robusthed. Rapporten viser, at 85 procent vurderer deres treasury som effektiv.
Alligevel er det kun 45 procent, der har tillid til deres egen økonomiske agilitet. Det viser, at effektivitet på papiret ikke er nok – treasury skal være en reel del af forsvarslinjen til at modstå uforudsete kriser.
Dertil skaber et fragmenteret finansstyringssystem en yderligere form for ineffektivitet, hvis flere løsninger og styringsværktøjer ikke taler sammen.
For når teknologien fejler, falder man tilbage til gamle, uholdbare vaner. Det er hverken effektivt eller sikkert, og i sidste ende er det et ledelsesmæssigt svigt.
Vejen ud af regnearkets blindgyde
Så hvad skal der til for at ændre kurs?
For mig at se starter det med et holdningsskifte: Treasury-funktionen skal ikke ses som en administrativ byrde, men som en strategisk motor.
Økonomichefer i dag er ikke bare forvaltere af pengekassen.
De er strategiske forretningspartnere med en fast plads ved direktionsbordet – og treasury bør være deres stærkeste argument og kort, når det gælder risikostyring og fremtidig finansplanlægning.
Derefter kræver det investeringer i systemer og integrationer, der samler data og giver ledelsen et samlet økonomioverblik. Og man behøver ikke være en C25-virksomhed for, at det kan lade sig gøre.
Driftige virksomheder som for eksempel Hobbi og Famly har allerede automatiseret deres treasury-processer og har inkasseret bedre overblik, stærkere likviditetsstyring og frigjorte ressourcer til strategiske beslutninger.
Resultatet er større modstandskraft i mødet med markedsudsving og usikre tider.
Selv virksomheder, der lige nu har vind i sejlene, har brug for at strømline og udvikle deres pengestrømme.
Det værste, en ledelse kan gøre, er at slippe speederen, netop når økonomien kræver omstillingsevne.
Kort sagt: Vi må én gang for alle slippe illusionen om, at regneark er nok. Automatisering, avancerede workflows og AI er ikke fremtid – det er nutid anno 2025.
Og danske virksomheder har altså hverken tid eller råd til at blive hængende i manuelle processer, der hæmmer overblikket og bremser forretningsudviklingen.
Så vil vi være digitale frontløbere i moderne økonomistyring – eller vil vi fortsat lade os styre af gamle vaner i Excel-land?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.