Spansk tele-topchef risikerer fængsel

Den spanske offentlige anklager vil forsøge at bure bestyrelsesformanden for spanske Telefónica, César Alierta, inde i mere end fire år på grund af ulovlig insiderhandel, dengang han var formand for tobaksselskabet Tabacalera. Alierta afviser alle beskyldninger om, at han scorede 14 millioner kroner på den ulovlige handel med aktier.

Bestyrelsesformanden for Spaniens største teleselskab Telefónica, César Alierta, er blevet sigtet for insiderhandel og står overfor krav om fængsel i mere end fire år fra den offentlige anklager i Spanien, skriver Financial Times.

Den ulovlige insiderhandel er dog ikke sket i forbindelse med Telefónica, men handler om handel med tobaks-aktier i 1997, hvor han var bestyrelsesformand for tobaks-selskabet Tabacalera. Den post sad han på indtil 2000, hvor han tiltrådte som formand for Telefónica.

César Alierta er den højest placerede erhvervsmand i Spanien, der nogensinde er blevet sigtet for insiderhandel.

Foruden kravet om fængsel for Alierta vil den offentlige anklager forsøge at få beslaglagt 14 millioner kroner, som César Alierta angiveligt landede i gevinst på insiderhandelen med Tabacalera-aktier.

Desuden går anklageren efter at forbyde César Alierta at sidde på ledende poster i virksomheder i fire år.

César Alierta afviser alle beskyldninger om urent trav i hans tid som formand for Tabacalera og siger, at han ikke vil fratræde posten som bestyrelsesformand i Telefónica på grund af den kommende retssag.

Også César Aliertas nevø er sigtet i sagen, mens anklageren tidligere har frafaldet sigtelsen mod Aliertas hustru.

Det er tidligere kikset at gennemføre en retssag i samme sag mod Alierta. Det var i 2002, hvor chefen for den offentlige anklager, Jesús Cardenal, droppede sagen på grund af manglende beviser.

Både Cardenal og Alierta har tætte forbindelser til den tidligere spanske Aznar-regering, som tabte regeringsmagten i 2004. Herefter er vejen blevet banet for en ny retssag.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

KMD A/S

Senior Full Stack Developer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Test Manager – Data Quality & Engineering (Digitalt Fundament)

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business analyst (senior)

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job