Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er fredag den 30. maj, og sommeren lurer lige om hjørnet – men lad nu ikke det gode vejr stå i vejen for en lang klumme og en veltempereret porter. Vi skal have et HELT nyt syn på storrumskontorer, en splinterny forkortelse (TACO) og høre om en organisation, der har brugt 300 timer på at beslutte, om den må bruge .... 300 timer (jeg kalder det rent ud sagt for ugens bedste grin). Værsgo!
Meeen lad os lige først dvæle lidt ved Estland… for nu har de igen gjort noget så åbenlyst rigtigt, at de selvsamme, der brokker sig på de digitale medier over al den digitalisering vi har i Danmark, er gået helt i bro.
Det er heller ikke sjovt både at fastholde en indædt modstand mod de rædselsfulde resultater i PISA-undersøgelserne, fastholde modstanden mod atomkraft, protestere mod alt nyt på digitaliseringsfronten OG skulle brokke sig over AI (og den til enhver tid siddende regering). De stakler har rigeligt at se til. Men altså:
Estland gør det igen: AI‑tutor til ALLE børn
“Lommeregnere?!? Så lærer I jo ALDRIG at tænke selv!” – råbte min far, officeren, engang i 1972. Men det gik jo alligevel. Nu er alle - og da specielt danske politikere på venstre- og højrefløjen samt mange af lærerne og alle dem, der lever af den del af den offentlige sektor - totalt overbeviste om, at AI og skærme, og da specielt kombinationen, vil gøre det umuligt for fremtidens voksne danskere at tænke selv.
Så nu mister fremtidens generationer IGEN evnen til at tænke selv, ligesom dengang vi fik lommeregnere, computere, internettet, sociale medier, Google, smartphones og ikke mindst farve-TV, parabolantenner og bredbånd med masser af kanaler.
For da slet ikke at tale om de ugudelige video-maskiner,der ville gøre os alle til zombier, der bare sad og så film hele dagen i stedet for at være frivillige i fagforeningen eller læse Dea Trier Mørchs Vinterbørn igen.
Det var tider med VHS og Betamax - og halvdelen af os lykkedes aldrig med at stille tiden korrekt på dem, i øvrigt.
Come on, guys: AI som privat tutor er en sindssyg god idé. Intet forbedrer et barns eller en studerendes forståelse og præstation indenfor et fag eller emne som en privat tutor.
AI som personlig tutor bliver helt fantastisk. ER faktisk allerede fantastisk. Bed den lave et kursus i, øhm, køkkenhygiejne eller de puniske krige, hvor den først skal stille jer nogle spørgsmål for at finde niveauet og derpå fortælle jer ting, teste jer, vente på jeres svar, evaluere det og så komme med de næste informationer og de næste spørgsmål. Det virker bare.
Regeringen i Estland har derfor besluttet, at alle skoleelever skal gøre det - og det er den fantastiske Kallas, der styrer det. Fedt. Måske vi en dag burde lave en sammenligning mellem hende og vores undervisningsminister.
I Danmark er der selvfølgelig den sædvanlige holdning om, at vi er verdens klogeste og vi ved bedre end alle andre, og at alder trumfer alt - så ungerne må selvfølgelig overhovedet ikke have skærme i skolen, for så bliver de bare SÅ ulykkelige og mistrives hele dagen.
Neofobi - angsten for alt nyt - er ekstra udbredt blandt gamle mennesker, såsom vores undervisningsminister og lærerne, og det må igen-igen føles ret nederen at være et barn eller en ung, der vokser op på et nationalt alderdomshjem, hvor alle taler om, hvor fantastisk det var i gamle dage, uden i øvrigt at kunne huske en skid, og hele tiden tuder dem ørerne fulde af advarsler og sørgmodige meddelelser om, at de mistrives hele tiden, og da specielt, når de selv synes de har det godt.
Alt var bedre, alt er skidt
"Alt var bedre, alt er skidt, alt bliver værre" er de gamles motto, hvilket medierne - altid ivrige efter at finde en måde at overleve på - grundigt forsøger at bekræfte dem i hver dag, mens hidtidige historiske erfaringer i nogle tusinde år viser, at "Alt var værre, alt er godt og alt bliver bedre" langt bedre beskriver de faktiske hændelser.
Hellere Netflix end VHS. Hellere internet end TV-antenner på alle tage og paraboler på alle altaner. Hellere en rejseapp end det åndssvage, brune etui til en DSB-papirlap, der skulle fornys hver måned, hvor man skulle stå i kø i myldretiden på stationen. Hellere en PC end en IBM-kuglehovedskrivemaskine. Hellere en mobil end den grimme KTAS-telefon.
Hvis man endelig ville adressere alle de åndssvage "bekymringer", som udokumenteret sniksnak og hearsay ofte markedsføres under, fordi “bekymringer” altid bare er en gratis omgang, kunne man da bare give ungerne en Statens IT-styret smartphone og/eller tablet og/eller PC, så de ikke installerede andet end det de skal bruge for at blive dygtigere.
For vi husker vel, at vi ligger HELT i bund i PISA-undersøgelserne, ikke? Ikke? Det skal så åbenbart adresseres ved at skrue tiden 42 år tilbage. Fantastisk. Det må give stemmer hos Ældresagen. Jeg vil også have både preliminær- og real-eksamen genindført.
Ungerne vil heldigvis - som altid - finde en vej udenom de gamle idioters forskellige indfald, ligesom det lykkedes for min generation at håndtere både hovedregning og lommeregnere. Ellers må vi hjælpe dem med at lave noget undergravende modstandsarbejde og vise dem, hvordan man smugler en smartphone ind i skolen. De erfaringer kan vi genbruge i kampen mod russerne om nogle år.
Seriøst: AI’en kan - målrettet og tillempet - lære barnet dér, hvor barnet er, 25/8/370. Tænk på, hvad ChatGPT allerede lærer os hver dag som erstatning for Google, og hvad vi ellers kan bruge den til.
Vi kommer forhåbentlig ikke til at bruge de næste ti år på at diskutere, om læreren nu mister auraen i klasseværelset. Eller aulaen. Men man kunne frygte det. De er stadig ikke helt færdige med modstanden mod Vietnam-krigen, Barsebäck og EU.
Spørg i stedet de estiske unger om, hvor tit de savner at stå i kø til skolebibliotekets ene opslagsbog, tøhø.
Podcast‑nyt: Liberal Alliance & yours truly
Liberal Alliance lancerer en ny podcast kaldet Frihedens Frekvens og inviterede mig i den forbindelse i studiet til den første episode, som var en snak om AI og dansk konkurrenceevne. Linket er her og titlen er: “AI-monstre, kuldsejlede IT-projekter og uvidende ordførere”.
Storrumskontorer revisited
Breaking News: Storrumskontorer er stadig en dårlig idé.
Ja, selv efter corona, selv efter noise‑cancelling‑headsets og selv efter de små grønne “forstyr ikke”‑flag.
De sænker produktiviteten med 40% til en start, hæver antallet af stress- og sygemeldinger og er bare noget lort.
Ledere, der synes lige netop den kombination af arbejdsbetingelser er en god idé for biksen har åbenlyst noget andet end virksomhedens og medarbejdernes velbefindende in mente, og bør inviteres til jævnlige adfærdskorrigerende møder med folk, der gerne vil have, at folk bare får lov til at arbejde… så slipper både mellemledere og ledere måske også med tiden for at skulle smålyve om storrummets fortræffeligheder.
MANGE tak til læser L for at fortælle mig om en (ældre) perle af en bog om emnet… Den legendariske Tom DeMarco er den ene af de to forfattere, der skrev bogen “Peopleware” om det. Her er Wiki-infoen om den: Peopleware: Productive Projects and Teams - Wikipedia og her er selve bogen i en legitim, gratis PDF-udgave: book.pdf.
Jeg hentede pdf’en ind i ChatGPT (bare 4o-modellen, så det går stærkt), trykkede retur, og voila! Her er et uddrag af den opsummering, ChatGPT gav mig:
Fra del II (The Office Environment):
- De fysiske rammer (plads, støj, privatliv) har målbar indflydelse på produktivitet og arbejdsglæde.
- Kapitlet “The Furniture Police” kritiserer kontorpolitik, hvor ensartethed og dekoration prioriteres over funktionalitet.
- Eksempler viser, hvordan teams skjuler sig i kantiner og mødelokaler for at få ro til at arbejde.
TACO – nu med Trump
Helt genialt. En journalist har opfundet forkortelsen TACO (Trump Always Chickens Out), fordi han råber og skriger, slår sig på brystet, fornærmer nogle folk med nogle opfundne og falske påstande - og derefter bakker på det.
Det er adfærd nøjagtigt ligesom gorilla-, chimpanse-, rocker- og indvandrerbande-hanner og det har uden tvivl været godt TV i hans reality-show The Apprentice. Men hvis en af vinderne af Alene I Vildmarken sidenhen skulle gå hen og blive vores statsminister håber jeg da ikke, at de fastholder formatet fra TV-udsendelserne i deres daglige virke i Statsministeriet.
Vi burde alle sammen - gerne synkront - gribe fat i de journalister vi kender og møder, og bede dem holde op med hele tiden at fortælle, hvad den russiske påvirkningsagent i Det Hvide Hus nu har fundet på.
Vi forstår godt, at det her er en ny guldalder for dem (journalisterne), fordi der altid er masser af materiale fra The Orange Dictator, som min amerikanske ven Dan kalder ham, om morgenen, når de vågner.
Fedt, fedt, fedt. Altså at de (journalisterne) med deres sædvanlige ævle-bævle-FUT (Frygt, Usikkerhed, Tvivl) får det hele serveret. Godt for dem. Vejen til click-bait har aldrig været mindre stenet. Og hvilket medie vil ikke gerne overleve? De må have det som om de er blevet reddet på stregen, lidt ligesom minkavlerne.
Men ærligt talt - vi voksne bør fortælle dem, at de skal holde op. Nu. Og at de bør gå tilbage til at lave ærligt arbejde, hvor de opsøger reelle nyheder og rapporterer om dem.
Det er for nemt at lade ChatGPT skrive om Trumps seneste indfald, udfald, frafald, bortfald og affald.
Det store 300‑timers paradoks - nu med AI
Ugens bedste grin, hvis man er til den slags små-perversiteter, var på LinkedIn forleden, hvor man kunne læse om et lille AI‑team med ild i øjnene og en fuldt estimat på præcis 300 timer – end‑to‑end – for at bygge noget, der virker. Jeg har valgt at bringe det fulde indlæg, fordi det fortæller alt om en organisation med beslutnings-svæklinge i spidsen, alt for mange penge og intet, der haster og intet, der er vigtigt. Læs og gringræd:
—----
Citat Begynd:
Vi har estimeret opgaven til cirka 300 timer. End-to-end.
Vi har lavet en detaljeret køreplan.
Vi har kortlagt afhængigheder.
Vi har skrevet, hvad vi har brug for fra kollegaerne – og hvornår.
Compliance skal levere en AI governance plan, beslutningslog, DPIA, beskrive foranstaltninger for dataminimering og pseudonymisering, sikring af datasubjektets rettigheder (eks. dataportabilitet og sletning), behandlingsgrundlag, adgangsstyring, forslag til kryptering, back-up og recovery planer, informationssikkerhedspolitik, databehandleraftaler, etiske retningslinier for brug af AI, sikring af overensstemmelse med EU AI Act, datatilsynets anbefalinger, domæne specifikke regler, human-in-the-loop proces, eskaleringsprocedurer, grænsetilfælde, fejl, bias, evalueringsplaner for løbende vurdering af AI modellens performance, procedure for testcases og uafhængig review af model før produktionslægning etc.
You get the point - vi har fortalt præcis hvad vi har brug for fra hvert team, der er involveret.
Med bullets.
Med datoer.
I Gantt-charts.
Roadmap-slides.
Og tjeklister.
Ikke et øje tørt.
Men resten af organisationen? Den har brugt…
...over 300 timer på at vurdere, om vi må bruge 300 timer.
Timerne er brugt på:
Etablering af en styregruppe.
Udpegning af tovholder til styregruppen.
Udpegning af backup-tovholder, hvis den første går på ferie. Fra april til maj er der jo helligdage, og hele juni gør vi klar til sommerferie i juli, august skal vi lige komme os, så september er der run på igen. Måske vi skal have endnu en back-up.
Koordination mellem indkøb, CEO-office, PMO-office, IT-arkitekturforum, IT og DPO, fordi "det her rør jo ved data og integrationer.’
Et Teams-møde med titlen: "Afklaring af behov for afklaring."
En 38-siders PowerPoint, der blev lavet for at spørge: "Er der opbakning til videre afklaring?"
En GAP-analyse mellem vores forslag og "det, vi plejer at gøre."
En cost/benefit-beregning, hvor cost er faktiske timer – og benefit er... et estimat i farver og gif'er.
Tre interne reviews af selve reviewet.
Og en chef, der stadig venter på at nogen tager ansvar, så han ikke skal.
Vi er et lille team.
Vi løser.
Vi bygger.
Vi leverer.
På 300 timer.
Organisationen? Den evaluerer vores evne til at løse, bygge og levere.
I over 300 timer. Og det er kun første fase.
"Vi kunne have bygget løsningen, implementeret den og opgraderet den… mens I diskuterede, om det skal være pilot eller proof-of-concept."
Vi ville bare så gerne levere AI.. men vi kunne ikke.
Ikke pga. teknologien, men pga. organisationen.
It takes a village.
Citat Slut!
Fantastisk indlæg. Ét af dem, der vil blive forbigået i tavshed. Hvor drengen i Kejserens Nye Klæder lærer, at man aldrig, aldrig, aldrig må sige det åbenlyse højt. Måneder-Til-Minutter er ikke et populært koncept, hvis man er vant til at leve i miljøer, hvor ambitiøse minutter sagtens kan blive til måneder.
AI virker. AI virker ikke.
Min helt Ethan Mullick er måske inde på noget af det samme i sit seneste One Useful Thing-opslag på Reddit, hvor han pointerer følgende:
AI gør arbejdet hurtigere: Brugere oplever en halvering af tid på mange opgaver. Kontrollerede forsøg bekræfter højere produktivitet.
Mange bruger AI allerede: 40 % af amerikanske videnarbejdere bruger AI.
Potentialet er større end vi tror: AI kan allerede lave analyser, rapporter og tekst med høj kvalitet.
Men organisationerne halter: De fleste ser kun små gevinster – fordi effektivitet på individniveau ikke automatisk smitter af på virksomheden.
Det kræver ny organisering, nytænkning og eksperimenter – ikke bare teknologi. Fordi individuel effektivitet ikke automatisk fører til organisatorisk fremgang. Det kræver, at virksomheder gentænker deres incitamenter, arbejdsprocesser og strukturer. Mange organisationer har ikke længere evnen til at innovere internt – de er vant til at købe løsninger udefra.
Men ingen – heller ikke AI-virksomhederne – har et klart svar på, hvordan din organisation bedst bruger AI. Det skal man selv finde ud af.
Her er Ethan’s fremragende essay: Making AI Work: Leadership, Lab, and Crowd
Jeg kan tilføje fra personlige erfaringer, at den enkelte medarbejder bliver gladere, fordi man nu kan se nye muligheder, får masser af input og idéer fra AI’en og fremfor alt kan slippe for alt muligt dødssygt arbejde, der hidtil har inviteret til overspringshandlinger.
Man får et bedre arbejdsliv med en AI-assistent, ganske simpelt.
AI, Ai, ai – tre hurtige skud
Glem ikke: GPT‑5 kommer nok snart, og den slår 4-serien og o-serien sammen. Jeg satser på juni.
Google gik HELT amok til deres årlige konference og præsenterede blandt andet VEO3, der gør tekst til helt vildt gode videoer MED tale, og mange, mange andre ting. De kan, om nogen, true OpenAI’s førerstilling, og det er jo fremragende for os forbrugere.
OpenAI har hævet antallet af Deep Research-forespørgsler til 25 om måneden. Sådan en fætter sparer ofte timers research (aka Googling).
Lad f.eks.. o3-modellen lave en superprompt, der skal bruges til at starte en Deep Research. Giv den dit CV og bed den både afsøge markedet for stillingsopslag i Hovedstadsområdet, der direkte er relevante for dig (og lav to-tre ansøgninger til hver), samt - med udgangspunkt i dine reelle interesser her i livet - foreslå alternative stillinger du kunne søge (og lav to-tre ansøgninger til dem også).
Det tager nok 20-30 minutter, men du kan lave andre ting imens, og den kommer og fortæller dig på mobilen, når den er færdig.
Den slags kan du gøre 25 gange hver måned. Min kollega fik den til at lave en kursusplan for et kursus i fluefiskeri, og den huskede både førstehjælpskassen og ekstra liner.
Weekenden kalder!
Det var så dét, og det var det hele: Jeg lover at kvalitetssikre et udvalg af mørke øl her i weekenden. Skriv om alt muligt til mig på mogensxy@gmail.com med jeres bedste AI‑standpunkter, øl‑anbefalinger og også gerne en forklaring på, at alle dele-cykler i København systematisk bliver væltet af nogle åndsamøber - og altid til den side, hvor støttebenet sidder. God weekend – og husk: Hvis du ikke kan bygge løsningen på 300 timer, så brug i det mindste ikke 300 timer på at beslutte dig! Mit nye motto? "AI First!".
PS: Under test af nogle nymodens databaser stødte min ven Thomas fra Tallinn på følgende fejlmeddelelse, som formentlig ville skabe lidt hurlumhej i USA: “failed to satisfy constraint: Member must have length greater or equal to 20”. Men Thomas er nu heller ikke den kedeligste mand, I møder i dette liv.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.