Hvilken ERP-model skal du vælge? Der er langt mellem den aktuelle hype om AI og den danske virkelighed

Klumme: Giver det mening at følge planen og rulle en moderne og klart bedre – men nu 10 år gammel – brugerflade ud, hvis man kunne bruge krudtet på at springe flere trin over med AI og dermed tage brugeroplevelsen og produktiviteten til et helt andet niveau?

Artikel top billede

(Foto: Photo by charlesdeluvio on Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Når jeg er på vej hjem fra kundemøder om ERP-planerne i store danske virksomheder melder eftertankerne sig med ganske stor kraft.

Der er nemlig langt mellem den aktuelle hype om AI og den danske virkelighed, og det giver ret så interessante valgmuligheder.

I SAP-verdenen har mange kunder taget springet over på den nye kerne (S/4HANA), og det åbner blandt andet for at modernisere med den relativt nye brugerflade (Fiori).

Samtidig trutter SAP kraftigt i marketingtrompeten for indbygget AI i cloud-applikationerne (copiloten Joule), men ikke mange har reelt implementeret den endnu.

Hvis man følger planen, ruller man Fiori ud i organisationen, og får fordelene med en langt bedre brugerflade, dog til en mere eller mindre traditionel måde at bruge ERP på.

Hvis man tror på embedded AI som en virkelig gamechanger, så blinker Joule kraftigt i horisonten med løfter om en helt anden måde at bruge ERP på.

Revolution eller evolution?

"AI transformerer ERP fra et statisk system, der registrerer transaktioner, til et dynamisk system med intelligens".

"AI hjælper virksomheder med at skære 20 pct af det manuelle arbejde relateret til ERP".

"ERP bliver en kilde til sandhed, men det virkeligt interessante sker i et AI-lag ovenpå".

Samtlige citater er fra en artikel i Computerworlds søsterorgan cio.com.

Citaterne indikerer, hvor stort et potentiale agent-baseret AI skønnes at have.

Joule-agenter vil kunne sammenstille data på tværs af SAP og non-SAP forretningsapplikationer og proaktivt præsentere brugeren for aktuelle problemstillinger med tilhørende løsningsanbefalinger.

Brugeren skal blot evaluere og godkende, hvorefter transaktionerne foregår "behind the scenes".

Brugeren vil opleve, at Joule popper op i non-SAP applikationer som fx ServiceNow, Email system, LinkedIn med videre, og derved giver en helt anden personaliseret brugerflade, end vi kender i dag.

Det er ikke kun et valg mellem teknologier. Strategisk og forretningsmæssigt er det valget mellem revolution og evolution, og uden en dedikeret ledelse med en vision om at innovere, vil revolutionen nok ikke blive en succes.

Den danske virkelighed

Hvis vi lige vender tilbage til hverdagen i Danmark, så foregår ERP-valgene ofte i et rum befolket af ERP-arkitekter i dialog med forretningen og med dennes brugere.

Flere vælger at eksperimentere med en PoC eller et pilotprojekt for at opnå tekniske erfaringer, få feedback fra brugerne og reducere risici.

Hvis scopet er for snævert, og det nærmest er en 1:1 flytning fra gammel GUI til ny brugerflade, så er resultaterne skuffende og gevinsterne begrænsede.

Et skift i brugerflade er den største change management opgave, jeg kan forestille mig.

Og når man samtidigt er inde og ændre i forretningsprocesserne og jobindholdet med AI, så vil der naturligt opstå tvivl, frygt og frustration, som skal adresseres i løbet af implementeringen.

ERP-beslutningen her og nu

Det konkrete valg ude i virksomhederne står altså mellem at forblive på en gammeldags, tung og transaktionsbaseret brugerflade.

Eller at skifte til en nyere, hvor man får langt mere hjælp i en intuitiv og moderne brugerflade, der giver ERP-brugerne større overblik og indsigt i lige netop deres arbejdsopgaver.

Eller at springe hurtigere frem til en AI-baseret brugerflade, hvor langt mere er automatiseret, og hvor man kan sigte efter radikal forretningsmæssig innovation.

Begge løft kræver en "ren kerne". Altså at data ligger snorlige inden for standarden, så kraften i en ny brugerflade eller et nyt lag af AI kan slå igennem.

Der kan derfor være behov for at rydde op i teknisk gæld, så egenudviklede funktioner kommer til at matche de nye standarder.

Når dagen er omme, så er det vigtigt at være realist. En virksomhed har vitterligt glæde af at komme over på en moderne brugerflade som Fiori.

Det virker. Og det løfter effektiviteten. Men samtidig kan virksomheden jo sagtens have et vågent øje for større spring med AI.

Svaret bliver altså et både-og. En hybrid løsning, hvor Fiori skaber fundamentet og accelererer innovationen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Centerchef til Center for Applikationer i PET

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Market Segment Lead, CPRD

    Midtjylland

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Hjørring Kaserne

    Nordjylland

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse