VMware lægger pres på Siemens i sag om snyd med masser af softwarelicenser

VMware afviser at lade sagen rykke til Tyskland og fastholder, at det handler om brud på ophavsretten og at der ikke er tale om en kontraktstrid.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Retssagen mellem den amerikanske virtualiseringsgigant VMware og industrikæmpen Siemens, som anklages for at have brugt en lang række VMware-produkter uden at have købt licens, fortsætter.

Sagen tog sin begyndelse i marts i år, hvor VMware, som i dag er en del af Broadcom, påbegyndte en sag mod Siemens ved en føderal domstol i Delaware, skriver The Register.

Ifølge VMware opstod konflikten under forhandlinger om en supportaftale, hvor Siemens fremlagde en liste over anvendte produkter.

Den liste inkluderede ifølge VMware langt flere produkter, end Siemens reelt havde licens til.

VMware: Sagen handler om ophavsret

Konflikten, der har stået stille i flere måneder, er nu blusset op igen, efter Siemens har forsøgt at få sagen flyttet til Tyskland.

Den tyske industrigigant argumenterer for, at der er tale om en kontraktretlig tvist, som ifølge licensbetingelserne bør behandles ved en tysk domstol.

Det afviser VMware blankt i en ny indlevering til retten i Delaware.

"Som enhver krænkende part ønsker Siemens at reducere sagen til en simpel kontraktstrid," lyder det i et brev fra VMwares advokater.

I samme brev beskyldes Siemens for bevidst at have skaffet sig adgang til og brugt VMware-produkter uden at købe licens.

"VMware hverken forårsagede eller ønskede de omstændigheder, der førte til sagen. Det var Siemens, der skabte problemet," skriver selskabet og beder domstolen afvise ønsket om at flytte sagen til Europa.

Flere sager i samme stil, og flere kan være på vej

VMware henviser i dokumenterne til, at ophavsret er territorial, og at sager om krænkelse skal rejses i de relevante jurisdiktioner, hvilket i dette tilfælde er USA.

Ifølge selskabets jurister peger alt på, at sagen bør behandles i amerikansk ret, hvor VMware som amerikansk virksomhed har hjemsted.

Retorikken fra VMware tyder på, at selskabet er klar til at føre lignende sager parallelt i flere lande, hvis det bliver nødvendigt.

Tvisten med Siemens minder om tidligere sager mod blandt andet teleselskabet AT&T og den britiske supermarkedsgigant Tesco.

Mens der i AT&T-sagen hurtigt blev indgået et forlig, så kører sagen mod Tesco stadig. Og det gør Siemens-sagen, der nu har varet otte måneder, altså også.

Konfliktens kerne

I kernen af disse sager ligger Broadcoms kontroversielle beslutning om ikke længere at tilbyde support på ældre software solgt med evighedslicens.

Selskabet satser nu næsten udelukkende på VMware Cloud Foundation (VCF), som er en omfattende private cloud-suite.

VCF beskrives af flere analytikere som det bedste produkt i sin klasse, men det er også dyrt.

Mange kunder har ifølge The Register oplevet prisstigninger på over 300 procent ved overgangen til VCF.

Broadcom argumenterer dog for, at pakken samlet set er billigere end at købe komponenterne hver for sig, hvilket ifølge selskabet betyder, at den hurtigere betaler sig hjem.

Sagen har allerede fået VMware til at ændre sine procedurer.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, har VMware som konsekvens af sagen indført en ny downloadmodel.

Kunder har fra april i år skullet bruge et personligt download-token, der gør det muligt for VMware at overvåge, hvem der henter hvilke produkter.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect