Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Europa-Kommissionen har for nylig fremlagt nye initiativer for, hvordan Europa skal forholde sig til udenlandske udbydere af cloudtjenester, AI og chips.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om Danmark skal investere i kunstig intelligens, men hvordan danske myndigheder bygger løsninger, hvor de kan kontrollere, hvor data behandles, hvem der har adgang, hvordan modellerne bruges, og hvordan det hele kan dokumenteres over for borgere, tilsyn og lovgivere.
Digital suverænitet kræver mere end lokal datalagring
I dag vurderes cloudløsninger ofte ud fra, hvor data lagres, og hvilke juridiske regler der gælder. Det er stadig vigtigt. Men for myndigheder, der vil bruge AI i praksis, er det ikke nok.
Danske myndigheder bør også vurdere, om de har adgang til den nødvendige beregningskraft, og om der er klare regler og processer for, hvordan AI-løsninger udvikles, drives og kontrolleres.
Der er særligt tre principper, som bør danne fundamentet for offentlige AI-løsninger, der kan udvikles og drives tæt på myndighedernes egne data:
For det første skal AI-løsninger have adgang til tilstrækkelig kapacitet og hurtig databehandling. AI kræver stor beregningskraft, og mange offentlige organisationer arbejder med data, der er underlagt stramme krav til sikkerhed, adgang og placering.
Derfor bør beregningskraften placeres så tæt på data som muligt.
Hvis data og beregningskraft ligger for langt fra hinanden, kan det give langsommere systemer, højere omkostninger til dataoverførsel og tekniske flaskehalse, der gør AI-løsninger mindre brugbare i praksis.
For det andet skal infrastrukturen mindske afhængigheden af enkelte leverandører.
Strategisk uafhængighed betyder ikke, at Danmark eller Europa skal isolere sig teknologisk.
Det handler snarere om at reducere risikoen ved at være låst fast til én leverandør, ét lukket system eller én teknisk løsning, som er svær at flytte væk fra.
Hvis AI-modeller, træningsmiljøer og kritiske systemer kan drives i europæiske datacenterregioner og på platforme, der er lettere at skifte ud eller tilpasse, får myndighederne bedre mulighed for at bevare kontrol over drift, hastighed, sikkerhed og at løsningen følger lovgivningen.
Det afgørende er derfor ikke kun, hvilket land leverandøren kommer fra, men om myndigheden i praksis kan styre, kontrollere og dokumentere brugen af infrastrukturen.
For det tredje skal ansvar og kontrol bygges ind fra start. EU’s AI-regulering øger behovet for dokumentation, overvågning og klare ansvarsforhold i hele AI-løsningens levetid.
Organisationer skal kunne dokumentere, hvordan modeller trænes og bruges, hvem der har adgang til data, hvor systemerne kører, og hvordan de bliver overvåget over tid.
Kontrol, kapacitet og ansvar skal tænkes sammen
AI-infrastruktur skal kunne håndtere store mængder data og krævende systemer uden lange svartider, ustabil drift eller flaskehalse, når løsningerne tages i brug på tværs af en myndighed.
Det stiller nye krav til datacentre, netværk, adgang til de specialiserede chips, der driver krævende AI-løsninger, og de systemer, der gør det muligt at bruge myndighedens data sikkert.
Her bør danske organisationer skelne mellem, hvem der ejer leverandøren, og hvilken konkret infrastruktur de bruger.
En global cloud-udbyder kan godt understøtte europæiske krav, hvis den tilbyder datacenterregioner i Europa, gennemsigtighed i driften, tekniske løsninger, der kan tilpasses, og klare muligheder for kontrol.
AI bliver derfor ikke kun et spørgsmål om modeller og applikationer. Det bliver også et spørgsmål om den infrastruktur, som løsningerne bygger på.
Vejen frem kræver derfor, at danske myndigheder træffer mere konkrete valg om AI-infrastruktur.
Beregningskraften skal placeres tættere på de data, myndighederne arbejder med. Leverandørvalg skal vurderes ud fra kontrol, dokumentation og mulighed for at skifte løsning. Og investeringer i AI skal ikke kun handle om nye applikationer, men om den tekniske infrastruktur, der gør dem sikre, skalerbare og ansvarlige.
På den måde kan danske og europæiske myndigheder tage større kontrol over deres AI-produktion og samtidig udvikle bedre digitale løsninger for borgere og samfund.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.