Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Når AI og den offentlige sektor kommer på dagsordenen, handler det som regel om sagsbehandlingen – hurtigere svar til borgerne, aflastning af medarbejderne og bedre service – hvilket er en vigtig diskussion.
Men den handler også om, hvordan det offentlige bruger AI, og ikke om hvordan AI bruges til at bygge løsningerne i første omgang.
Og her er en mindst lige så stor forandring i gang.
Der er efterhånden bred enighed om, at AI grundlæggende vil forandre den måde, de digitale løsninger bliver bygget på.
Det stiller nye krav til dem, der leverer dem. Men hvis vi reducerer AI til et værktøj, der blot effektiviserer det, vi allerede gør, overser vi den egentlige forandring.
AI flytter værdien
Historisk har softwareudvikling været en sekventiel proces.
Kravspecificering, design, udvikling, test og dokumentation har været tydeligt adskilte aktiviteter.
AI udfordrer den logik.
Når intelligente assistenter kan understøtte flere dele af udviklingsprocessen samtidig, ændrer rollerne sig i hele projektet, og grænserne mellem dem flyder sammen. Fokus forskydes fra at producere kode til at definere udfordringerne, kvalitetssikre løsningerne og træffe de afgørende beslutninger undervejs.
Det ændrer ikke blot projektrollerne. Det ændrer også, hvad offentlige organisationer bør forvente af deres leverandører.
Nye spørgsmål til leverandørerne
I takt med at AI bliver en naturlig del af udviklingsprocessen, bliver det mindre interessant blot at spørge, om en leverandør anvender AI.
Det relevante spørgsmål er, hvordan AI anvendes: Hvordan dokumenteres de forslag, AI genererer? Hvordan sikres kvaliteten? Hvor ligger den menneskelige godkendelse? Og hvordan skabes sporbarhed, når AI bliver en aktiv medspiller i udviklingen?
Nogle steder er svaret allerede ved at tage form.
I en dansk styrelse beriges det indledende kravmateriale gennem workshops, der transskriberes og analyseres af AI. Løsningen krydstjekker mod relevant lovgivning, markerer afhængigheder mellem krav og sikrer intern konsistens, før et menneske godkender.
Sporbarheden fra lovgrundlag til krav opstår dermed som en del af processen, ikke som efterfølgende dokumentationsarbejde. Det er den slags praksis, offentlige organisationer bør efterspørge.
Det er spørgsmål, der handler om governance, kvalitet og tillid, ikke om teknologien i sig selv. Og her ligger en pointe, som er let at overse: Governance er ikke det, der bremser AI.
Det er forudsætningen for, at den overhovedet virker.
De organisationer, der ser AI som en forlængelse af deres governance-praksis frem for blot et produktivitetsværktøj, får mest ud af teknologien.
Gevinsten ligger i forandringen, ikke i værktøjet
Den offentlige sektor har tidligere oplevet teknologiske skift med cloud, DevOps og agile metoder.
Fælles for dem var, at de største gevinster ikke kom fra teknologien alene, men af de organisatoriske forandringer, den muliggjorde.
Det samme gælder AI.
Hvis AI blot bruges til at gøre eksisterende udviklingsprocesser en smule hurtigere, risikerer vi at gå glip af det egentlige potentiale.
Potentialet ligger i at gentænke, hvordan digitale løsninger udvikles, kvalitetssikres og vedligeholdes. Det kræver nye kompetencer, nye samarbejdsformer og nye krav til både kunder og leverandører.
En ny ledelsesopgave
Derfor er AI i softwareudvikling ikke længere kun et spørgsmål for udviklere.
Det er en ledelsesopgave.
Offentlige organisationer skal ikke alene beslutte, hvilke AI-værktøjer de vil anvende.
De skal også beslutte, hvordan AI skal indgå i udviklingsprocesserne, hvilke krav der skal stilles til dokumentation og kvalitet, og hvordan menneskelig kontrol fastholdes.
For den største gevinst ved AI ligger ikke i, at udviklere skriver kode hurtigere. Den realiseres ved at have og løbende vedligeholde et velstruktureret datagrundlag: Krav, lovgrundlag, arkitektur og retningslinjer, som både mennesker og AI kan arbejde ud fra.
Det er dét fundament, der søger for, at mennesket har kontrollen, og gør det muligt at accelerere i alle faser, ikke kun i udviklingen, men fra krav til test til vedligehold.
Det lyder som en bremse, men det er præcis det modsatte.
Kun med fundamentet på plads kan man accelerere for fuld kraft – forsvarligt.
Kontrol er ikke prisen for hastighed, det er forudsætningen for den.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
