Linux fra cd
Linux genererer en masse nysgerrighed, også blandt dem, som ikke lige har lyst til at risikere noget ved at pille ved harddisken. Men nogle GNU/Linux-distributioner kan afvikles uden at skulle rode med partitioner og andet sjov, så her er der mulighed for at lære giraffen nærmere at kende.
Hurdlen er blot, at disse programmer fylder en hel del, så det er en forudsætning, at man har adgang til en hurtig internetforbindelse. Alternativt kan man prøve at smiske lidt for IT-afdelingen på arbejdet.
Vi prøvede først to distributioner, som lovede os, at man kunne afvikle dem som Windows-programmer. Den ene distribution, WinLinux, lignede et helt almindeligt Windows-installationsprogram, men det gav en masse fejl undervejs og ville ikke starte Linux op.
Den anden distribution, Armed, virkede godt nok, men installationsrutinen under opstart af Linux virkede som noget fra meget gamle dage, hvor det at installere Linux snildt kunne tage en weekend eller to. Vejet og fundet for let.
DemoLinux i aktion. Det ligner en almindelig Linux, men oplevelsen er ikke god.
Det tredie forsøg gik lidt bedre. Det er distributionen DemoLinux, som afvikles fra en cd. Vi hentede et ISO-image fra distributionens hjemmeside ved at klikke på linket Download i menuen til venstre, og den fyldte 692 megabyte. Filen skrives på en cd-r, og det kan de fleste brænderprogrammer klare som regel under en menu eller anden valgmulighed med navnet "ISO" eller "raw".
Indtrykket for dårligt.
Når cd'en er brændt, stikkes den i et cd-drev, som computeren kan boote fra, og maskinen genstartes. Når pc'en starter op, skal man angive hvilken skærmopløsning, man ønsker. Man indtaster 640 for 640x480-opløsning, 800 for 800x600-opløsning og 1024 for 1024x768-opløsning. Vi valgte 800x600 og indtastede
boot: 800
Vi prøvede også 1024, men det ville ikke spille med vores grafikkort. I 800x600 var skærmopdateringen langsom, og billedet fremstod temmelig flimrende. Ikke nogen særlig behagelig demonstration af Linux, må man sige.
Derefter skal man vælge sproget "danish" og tastaturet "dk". Derefter bliver man spurgt om, man vil forbinde til netværk via dhcp-server, og her svares "yes," hvis computeren er forbundet til et lokalnetværk.
Så starter Linux op med grafisk login, og man logger på systemet ved at klikke på demo-brugerikonen og klikke "Go". Der er altså ikke brug for et password.
Nederst i login-dialogen kan man vælge hvilket skrivebordsmiljø, man ønsker, og her er KDE og Gnome de to gængse valg.
Vi prøvede både KDE og Gnome som skriveborde, og på nær den elendige skærmopdatering og meget lange opstartstider (på grund af den lave overførselshastighed fra cd-drevet) virkede det faktisk. Der følger en del programmer med, deriblandt Netscape, GIMP og StarOffice. Man kan tilgå sine Windows-harddisk-partitioner ved at klikke på ikonerne på skrivebordet.
Men der er nok ikke mange Windows-brugere, som vil blive overbevist af DemoLinux - dertil er indtrykket simpelthen for dårligt. Så hvis man ønsker en smagsprøve på Linux, må man altså indstille sig på at tage en backup af de vigtige Windows-filer og benytte en af de mange nemme distributioner, som Linux-verdenen byder på i dag. Specielt Mandrake 8.1 skal fremhæves for sin nemme installation, som faktisk slår Windows i brugervenlighed.
Man kan også bare køre på og håbe, at der ikke går noget galt under delingen af Windows-partitionerne, og selvom det oftest går problemfrit, så kan det altså også gå grueligt galt.
