Pentium 4, Celeron
Det er ikke længe siden, at Intel lancerede de første 0,13 mikron Pentium 4 til stationære pc'er. Den nye produktionsteknologi giver Intel et pusterum, for det næste års tid kan firmaet skrue op for frekvensen på Pentium 4, uden at skulle bekymre sig om, at processoren støder mod loftet for sin formåen.
Pentium 4 til stationære pc'er kommer op på 2,53 GHz i tredje kvartal af 2002, og en frekvens på 2,8 GHz er ikke helt utænkeligt før nytår.
Det lidt skæve tal 2,53 GHz kræver en forklaring. Hidtil har systembussen på Pentium 4 haft en frekvens på 400 MHz, og det passer ikke med en processorfrekvens på 2,53 GHz. Der gør derimod en busfrekvens på 533 MHz, og de første Pentium 4 med denne hurtigere bus bliver lanceret i næste kvartal.
Processorerne kræver nye bundkort, og Intel vil da også være klar med et nyt chipsæt med kodenavnet Tehama-E med understøttelse af 533 MHz systembus og PC1060 RDRAM.
Pentium III til stationære pc'er bliver faset ud, mens Intel holder fast i Celeron-navnet til budget-processorerne. I tredje kvartal vil Pentium 4 på 1,8 GHz blive forklædt som en Celeron. Processoren vil have en busfrekvens på 400 MHz, og den vil benytte samme 478-bens sokkel som de nye Pentium 4. Inden da kommer Celeron op på 1,5 GHz med den nuværende arkitektur.
0,13µ Athlon XP
AMD vil benytte året til at skifte fra 0,18 til 0,13 mikron kobberteknologi i produktionen. En ny 0,13 mikron Athlon-kerne med kodenavnet Thoroughbred er allerede demonstreret, og både den og en tilsvarende Duron-kerne med kodenavnet Appaloosa vil være i produktion i løbet af næste kvartal.
Med Thoroughbred vil AMD kunne øge frekvensen på Athlon XP til et godt stykke over 2 GHz. En Athlon XP 2600+ med en frekvens på 2.067 MHz vil være klar i tredje kvartal, og man kan godt begynde at ønske sig en Athlon XP 3000+ på 2,33 GHz i julegave.
Sidstnævnte processor kræver dog endnu et teknologi-skifte. AMD har købt rettighederne til at benytte IBM's silicon-on-insulator-teknologi (SOI), og denne produktionsmetode skal benyttes til en ny processorkerne med kodenavnet Barton. Med SOI tilføjes et isolerende lag mellem transistorerne og silicium-laget i chippen, og derved mindskes energitabet i processoren. Det betyder hurtigere og mindre strømslugende chips. Barton forventes klar i fjerde kvartal af 2002.
Endnu mere spændende er lanceringen af den første 64-bit processor fra AMD. Den første repræsentant for den nye processorfamilie har kodenavnet Clawhammer, og den ventes lanceret sidst på året.
Ligesom Barton vil de første Clawhammer-processorer blive fremstillet med 0,13 mikron SOI-teknologi. Processoren er beregnet til kraftige pc'er og arbejdsstationer med en enkelt processor, og AMD regner med, at den rent ydelsesmæssigt vil trumfe alle andre processorer på markedet - både når det gælder 32-bit og 64-bit applikationer. Man kan læse mere om AMD's satsning på 64-bit processorer i en tidligere artikel.
Til bærbare pc'er
Om en måneds tid bliver Pentium 4-M med en clockfrekvens på 1,7 GHz lanceret, og frekvensen vil stige støt til 2 GHz ved årets slutning. Introduktionen af Pentium 4 til bærbare pc'er betyder ikke et farvel til de mobile udgaver af Pentium III eller Celeron, for indtil videre skal Pentium 4-M kun benyttes i de kraftigste bærbare pc'er, de såkaldt desktop replacements. De mindre notebooks, ikke mindst de små sub-notebooks, skal stadig bruge Pentium III-M eller Celeron, hvis det står til Intel.
AMD's svar på den mobile Pentium 4 hedder Athlon 4, og firmaet har netop lanceret Athlon 4 1500+ med en frekvens på 1,3 GHz. Både denne processor og de nye mobile Duron med 1,1 og 1,2 GHz er ligesom Athlon XP fremstillet med 0,18 mikron kobberteknologi, og man skal ikke forvente at se hurtigere Athlon 4, før AMD har skiftet til 0,13 mikron produktionsteknologi. Med denne teknologi får processorerne lavere strømforbrug og vil derfor udvikle mindre varme, hvilket er alfa og omega, når man snakker processorer til mobilt udstyr.
Med Thoroughbred-kernen vil AMD imidlertid hurtigt kunne skrue op for frekvensen på processorerne til bærbare pc'er, og som omtalt efterfølges Thoroughbred af Barton, som også skal benyttes i bærbare pc'er. En Athlon 4 2000+ med en clockfrekvens i nærheden af 1,7 GHz er absolut ikke utænkelig inden årets udgang. AMD vil for øvrigt lancere Athlon 4-processorer til nye og mindre sokler, for den Socket A, der passer til de eksisterende AMD-processorer, er lige stor nok til bærbare pc'er.
Servere
Intel Xeon MP til servere med mere end to processorer bliver lanceret til marts. Xeon har samme processorarkitektur som Pentium 4, men er altså beregnet til servere frem for stationære pc'er.
Hvis man har brug for at afvikle 64-bit applikationer, kan man se frem til McKinley, der er en ny udgave af Itanium baseret på 0,13 mikron teknologi. McKinley vil have en frekvens på 1 GHz ved lanceringen i årets andet kvartal, og man vil kunne vælge mellem versioner med 1,5 eller 3 megabyte L3-cache. I 2003 vil Intel præsentere et nyt medlem af Itanium-familien, denne gang med hele seks megabyte L3-cache. Kodenavnet er Madison.
Der er ikke mange server-nyheder at finde hos AMD i det indeværende år. Frekvensen på Athlon MP til dual-systemer bliver hævet i samme takt som det gælder for Athlon XP, og Thoroughbred- og Barton-kernerne vil da også finde vej hertil. Ellers må man vente til næste år, før AMD for alvor vil forsøge at gøre sig gældende på server-markedet. I 2003 bliver Clawhammer til dual-systemer sendt på markedet, men vigtigere endnu: Sledgehammer til servere med op til otte processorer bliver lanceret. Det er denne 64-bit processor, der skal tage kampen op mod Intels Itanium-familie.
Processorerne i Hammer-familien minder ret meget om Athlon-processorerne, men de har fået tilføjet understøttelse af et 64-bit instruktionssæt. Intels Itanium-processorer er derimod en helt ny arkitektur, som udviklerne skal tilpasse sig. Hvilken taktik, der vinder i det lange løb, må fremtiden vise, men ifølge en artikel i Mercury News har Intel en nødløsning klar, hvis Itanium ikke klarer ærterne. Rygterne siger, at en teknologi med kodenavnet Yamhill skal gøre det muligt for processorer baseret på den samme arkitektur, som man finder i Pentium 4, at afvikle 64-bit kode. Der er lagt op til et hedt 2003 på server-siden.
