Indhold
Free Software Foundation (FSF), som står bag halvdelen af den software et Linux-styresystem består af, har nu fået sin egen kerne. Navnet er the Hurd. Kernen i et styresystem tager sig af de mest basale funktioner, så som tidsdeling af processorens ressourcer i mellem forskellige processer.
GNU-projektet startede i 1984 med det formål at udvikle et Unix-lignende styresystem under FSF's GPL-licens, som er den mest strikse af open source-licenserne. I 1991 var Linux-kernen parat, og den blev anvendt i GNU-systemet. Det, der til daglig kaldes Linux, er egentlig et GNU/Linux-styresystem.
Den største forskel mellem Linux-kernen og den kommende GNU-kerne er, at GNU-kernen er en såkaldt mikro-kerne. En mikro-kerne er mere effektiv end Linux-kernen, som er monolitisk, siger Richard Stallman, leder af FSF.
Oven på mikrokernen ligger der en samling serverprogrammer, som tager sig af de højere opgaver, så som håndtering af filsystemer og netværksprotokoller. I Unix og Linux er disse funktioner lagt ind i selve kernen.
Hurd bygger oven på mikrokernen Mach, som også ligger neden under Apples Macintosh OS X. Den nye GNU-kerne skulle kunne skalere bedre end Linux- og BSD-systemer. Linus Torvalds, manden bag Linux-kernen, er dog skeptisk overfor Mach-kernen og mikro-kerner i almindelighed.
Man kan læse mere om den nye kerne på GNU's hjemmeside.
