Oplagt valg
Visual Studio er det primære værktøj for den store skare af udviklere, som beskæftiger sig med Microsofts univers, og den nye version er meget mere en blot en opdatering. Visual Studio .Net vil givetvis blive det køretøj. som skal flytte det store flertal af udviklerne i Microsoft-verden over på .Net-arkitekturens fundament. Det er et imponerende stykke software, som Microsoft har bragt til verden, og nyhederne og forbedringerne gør programmet til det oplagte valg for .Net-udviklere.
Konceptet i .Net er at udvikle software med integreret anvendelse på internettet, med XML som klisterbånd. Software bygges op af komponenter oven på et lag af API'er, som fjerner det kedelige arbejde ved at integrere klienter og servere. Ideen er ikke revolutionerende ny. Java-lejren har med en vis ret hævdet, at .Net er Microsofts udgave af Javas virtuelle platform. Men der er jo ikke noget underligt i, at en succesfuld softwaremodel inspirerer andre ledende softwareproducenter.
I modsætning til Java er .Net sproguafhængigt, så udviklere kan både benytte C++ og Visual Basic samt et helt nyt sprog, nemlig C#, til at udvikle i. C# ligner Java en hel del, men for at komme Java-udviklerne endnu mere i møde har Microsoft et andet nyt sprog i baghånden, J#, som stort set er Java med et andet sæt klassebiblioteker. Et J#-modul til Visual Studio .Net er for nylig kommet i en beta-udgave.
Alle sprogene bygger på en fælles virtuel maskine, Common Language Runtime (CLR), samt et fælles sæt af klassebiblioteker. Før vi kommer for godt i gang skal det siges, at man selvfølgelig også kan udvikle til de gode gamle Windows-API'er, men det spændende ved Visual Studio .Net er klart, hvorledes det kan realisere den stadig lidt uformelige .Net-verden.
Installation på to gigabyte
Installation
Installationen er gigantisk, hele to gigabyte, og det tog os 55 minutter. Helt smertefrit gik det ikke, da vi havde installeret IIS efter Visual Studio, hvilket krævede en geninstallation af .Net-frameworket, men så kunne vi også gå til tasterne.
Det er i øvrigt ikke megen dokumentation, man får med. Microsoft ved tydeligvis, hvor man kan spare penge. Udover et par hæfter er det eneste trykte materiale en startguide på kun 205 sider. Den indbyggede elektroniske dokumentation er til gengæld særdeles omfattende, nemt tilgængelig og tilmed også nem at finde rundt i.
Brugerfladen i det integrerede udviklingsmiljø (IDE) er ganske forbilledlig. På overfladen har programmet fået et Office XP-udseende, og vinduer kan dokkes og overlappes med faneblade. Når man holder markøren over et dokket vindue, ekspanderer det automatisk. På den måde kan man nemt skifte imellem de mange vinduer, som IDE'et indeholder. Det er muligt at skræddersy brugerfladen i høj grad, og der kan også vælges forskellige indstillinger afhængigt af hvilket sprog, man udvikler i.
Redigeringsværktøjet understøtter ikke bare de forskellige sprog, men også XML og HTML. En rigtig god funktion er evnen til at skabe et schema ud fra et XML-dokument. Det er selvfølgelig gætteværk fra programmets side, men det kan give et udgangspunkt til at færdiggøre et schema.
ASP.NET
ASP.NET er fællesnavnet for webrelateret udvikling, og her demonstrerer Visual Studio styrke. Det tidligere værktøj, Visual InterDev, er pist borte, og webudviklingen er nu integreret i selve IDE'et, hvilket afspejler den tætte kobling mellem web-applikationer og den gammeldags slags applikationer.
Når et projekt oprettes, genererer programmet automatisk en virtuel mappe på webserveren, opretter de nødvendige aspx- og konfigurationsfiler. Derefter kan man umiddelbart afvikle projektet via Debug-menuen.
Webtjenester
Webtjenester er det hotte emne, og vi gennemførte det C#-eksempel, som følger med dokumentationen. På under to minutter fik vi en SOAP-baseret tjeneste på at køre, som kunne konvertere Fahrenheit-temperaturgrader til Celsius. Bevares, det var ikke noget stort skridt for menneskeheden, men det gik lynhurtigt. Udover SOAP-grænsefladen genererer Visual Studio .Net også en WSDL-beskrivelse af tjenesten, lige til at putte i en UDDI-vejviser.
Den tættet integration imellem IIS og Visual Studio sparer udvikleren for en del kedeligt opsætningsarbejde, og på den måde kan IDE'et forbedre produktiviteten. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at man ikke er tvunget til at sætte sig ind i deployeringens specifikke virkemåde, men man kan ikke både få i pose og sæk.
Den generede kode er ikke længere scripts, men DLL-udvidelser til IIS, og det skulle sætte ydelsen i vejret.
Det er nu ikke fordi, det er specielt meget sværere at skabe SOAP-tjenester med f.eks. Apache og Perl, som vi har set i en tidligere artikel - men lidt imponerede er vi nu alligevel. Udover mekanismer til den SOAP-baserede udveksling, genererer IDE'et også en menneskelig læsbar webside, hvor udvikleren kan se SOAP-kuvertens udseende i den konkret anvendelse, og det er en god og pædagogisk ide.
VB med rigtig OO
Udover tilføjelsen af de nye sprog C# og J# har Visual Basic fået en gevaldig sproglig overhaling, men begejstringen har ikke været udelt i VB-miljøet. Visual Basic kan nu byde på nedarvning og polymorfi, samt overriding og overloading af metoder, og rykker på denne måde op i klassen for de ægte objekt-orienterede sprog.
Derudover indeholder VB nu struktureret undtagelseshåndtering, og multitrådning. Tillige er sproget nu forankret i CLR-klassebibliotekerne som de øvrige .Net-sprog, og alt i alt betyder den store mængde af ændringer, at gammel kode ikke sådan uden videre kan flyttes til den nye version af Visual Basic. Spørgsmålet er, om ikke de nye stærke forbedringer mere end kompenserer for den manglende bagudkompatibilitet. Den ny funktionalitet giver i hvert fald VB-programmørerne de samme muligheder som i de fine programmeringssprog.
Uundværligt værktøj for MS-folket
Samlet set er Visual Studio.Net et imponerende IDE, som byder på en lang række forbedringer, og værktøjet må siges at være det oplagte valg for .Net-udviklerne. Udover de nyheder, som er omtalt i denne artikel, byder programmet også på forbedringer til debugging, deployering og kildekodestyring.
I luksusudgaven af programmet, som hedder Enterprise Architect, medfølger ud over selve programmet en lang række serverprodukter til udvikling, så som Windows 2000 Server, Biztalk-server, Exchange, og SQLServer 2000. Der er vel at mærke tale om licenser til udvikling og test. Prisforskellen ned til de næst-dyreste versioner er omkring 10.000 kroner.
Microsoft Visual Studio.Net Enterprise Architect 2002 er set til 20.490 kroner uden moms.
