Eclipse: God IDE til Java

Version 2 af IBM's Java-IDE Eclipse, som udgives under en open source licens, er netop sendt på gaden. Der er tale om et seriøst produkt, som dog alligevel kun er en skal, da det bygger på plug-ins. Fremtiden må vise, om udviklere vil udstyre produktet med det, der skal til for at gøre IDE'et til en fuldgyldig spiller.

Dyrkøbt open source

De store producenter i IT-branchen har tilsyneladende fundet på en ny måde at skabe open source-programmer på: Man opkøber et kommercielt program for en hulens masse penge, og frigiver koden under en eller anden open source licens, i håbet om at udviklerne vil komme løbende til og foretage en gratis videreudvikling af produktet.

Metoden blev først brugt af Netscape, efter at firmaet havde slået sig til tåls med endeligt at have tabt browserkrigen til Microsoft. Netscape havde det dog lidt svært med licensen, som ikke helt passede til open source-folkets smag, og først efter en revurdering af licenspolitikken begyndte der at komme gang i udviklingen af Mozilla, som jo netop blev udsendt i version 1.0 for nylig - med knap fire års udvikling bag sig.

Måske inspireret heraf købte Sun grundlaget til Java-IDE'et Forte af det tjekkiske firma NetBeans, og frigav koden under en open source licens. Denne kode ligger til grund for Forte, et program som dog ikke er open source, men findes i en neddroslet gratis version, Forte for Java Community Edition, som ikke lægger restriktioner på brugen. I parentes bemærket har Sun netop omdøbt programmet til Sun ONE Studio.

Den slags kan IBM også. Ophavet var denne gang et canadisk IBM-ejet firma, Object Technology International. Programmet Eclipse var en del af en række værktøjer, som IBM frigav under open source licenser sidste år - til en samlet værdi af 40 millioner dollar, ifølge IBM. Ligesom Sun har IBM bygget et IDE oven på Eclipse, WebSphere Studio, der som navnet antyder primært er rettet mod udvikling til firmaets WebSphere J2EE-servermiljø.

Borland, som producerer Java-IDE'et JBuilder, der netop er udsendt i version 7, udbyder også en gratis version, men denne udgave må ikke bruges kommercielt, hvilket gør programmet uanvendeligt til andet end undervisningsbrug.

IBM har taget et ganske kontroversielt skridt i forbindelse med Eclipse. I lighed med de fleste større Java-IDE'er er programmet skrevet i Java, men den grafiske brugerflade bygger ikke på Java-standarden Swing (Java Foundation Classes, JFC), men på et grafikbibliotek som IBM selv har udviklet, med navnet SWT (Standard Widget Toolkit).

SWT er en kontroversiel størrelse, fordi det i modsætning til Swing bygger på det underliggende styresystems fødte grafik-rutiner. Indtil videre er SWT implementeret til Windows og Unix/Linux.

Tom skal med plug-ins

Under Windows er forskellen imellem Forte og Eclipse slående. Forte er ikke særlig stabilt, og brugerfladen kan virke temmelig kompliceret. Det er ikke lige til at sige, om det er brugen af SWT som grafikbibliotek, som giver den bedre stabilitet i Eclipse, men programmet er i hvert fald væsentligt nemmere at arbejde med.

Den kedelige nyhed er dog, at Eclipse på mange måder blot er en tom skal. Wizards og funktioner til at bygge skeletter, som findes i stort set alle kommercielle IDE'er, er fraværende i Eclipse.

Men det er nu meningen: Eclipse bygger i høj grad på plug-ins, som kan tilføje den ønskede funktionalitet. Ideen er ikke helt tosset, da man så teoretisk set kan minimere IDE'ets ressourceforbrug ved kun at installere de komponenter, man har brug for i sit udviklingsarbejde, og samtidig burde det også give en nemmere brugerflade.

Desværre findes der ikke mange plug-ins til Eclipse i øjeblikket. På hjemmesiden for Eclipse kan man finde en oversigt over plugin-kataloger på nettet, og et andet sted som kan være et besøg værd er Eclipse-Workbench.com.


Eclipse er nemt og velorganiseret, men udover kode-editor, debugger, refactoring og kode-håndtering byder programmet ikke på det store.

Rugbrød uden pålæg
Der er altså ingen smarte wizards til at udvikle eksempelvis EJB'ere eller Servlets med, og heller intet GUI-værktøj. Hvis open source versionen af Eclipse skal have en seriøs fremtid foran sig, kræver det at udviklere skaber plug-ins, som kan håndtere disse muligheder.

Når det er sagt, er Eclipse et dejligt, simpelt IDE, som er intuitivt og lige ud af landevejen. Den medfølgende dokumentation er forbavsende god, og i det hele taget føles IDE'et i høj grad som programmørens medspiller. Der er jo ikke megen pointe i at benytte et IDE, hvis man skal bruge meget lang tid på at sætte sig ind i programmets funktionalitet.

Eclipse kan downloades fra projektets hjemmeside. Windows-versionen fylder 53 megabyte uden JDK. Programmet fungerer gnidningsløst med både Suns og IBM's JDK.

Læses lige nu

    Politiets Efterretningstjeneste

    PET søger nysgerrig og udviklingsorienteret IT-infrastrukturtekniker

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Aller Media A/S

    Engineering Manager

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job