Valg af ehandelsløsning er butikkens fundament

Klumme: En skræddersyet e-handelsløsning er klart at foretrække, fordi den er fleksibel. Spam Fighter-direktør Martin Thorborg giver en stribe gode råd, hvis du planlægger at udvikle dit eget system.

Selv om en skræddersyet e-handels-løsning kan være fleksibel og fremtidssikret, er en god standardløsning ofte at foretrække.

Man kan købe mange færdiglavede løsninger, der kan udvides og ændres i større eller mindre grad, eller man kan starte på at lave en selv.

At lave en selv kan give den største fleksibilitet, og det vil måske være det mest tilfredsstillende i det lange løb.

Hård måde at starte på

Man kan skræddersy løsningen fuldstændig, som man gerne vil have den, men det kan være en meget hård måde at starte på.

At starte fra bunden med at lave sin egen e-handelsløsning kan virkelig tage lang tid. Det kan hurtigt løbe op i flere mandeår.

I Spamfighter har vi lavet vores egen løsning fra bunden, og det har trukket tænder ud.

Selv om vi har meget erfarne folk, der har prøvet at lave den slags før, har vi nok brugt det, der ligner to-tre mandeår for at få løsningen til at være præcis, som vi gerne vil have den, og vi skal løbende bruge tid på at opdatere den.

Det betyder, at vi i dag næsten kan hvad som helst.

Hver gang vi får en krøllet ide, er det blot et spørgsmål om at programmere en smule, og så har vi den ideelle løsning.

Det vil sige, at vi er virkelig godt kørende, og at vi har en fremtidssikret løsning.

Til gengæld har vi en konkurrent i Australien, som startede seks måneder før os. Selskabet har købt sin egen infrastruktur ude i byen og har derfor kunnet holde fuldt fokus på at udvikle dets produkter.

I dag skal dette selskab til at lave alt om, for nu snærer båndene i de standardløsninger, det har.

Men til gengæld omsætter det 30 gange så meget som os, så kunne jeg gøre det om, så …

Klart at foretrække

En god standardløsning er i mine øjne langt at foretrække i de fleste tilfælde.

For at klarlægge hvilken, du skal vælge, skal du lave en liste over de parametre, der for dig er væsentlige. Som inspiration har jeg lavet en liste, du kan plukke i:

- Er det en hosted løsning, eller skal du selv vedligeholde og installere den?

- Hvordan er firmaets kundeservice?

- Pris: Er det en gang for alle eller et abonnement?

- Er løsningen søgemaskinevenlig?

- Hvis det er en hosted løsning, er den stabil?

- Findes firmaet også i morgen, så du kan få løbende opdateringer?

- Er der plads til alle dine varer?

- Kan varerne præsenteres, som du gerne vil have det?

- Kan løsningen kobles sammen med dit ERP-system?

- Er der et API (application programming interface), så du selv kan lave ekstra moduler, hvis det bliver nødvendigt?

- Kan du automatisk præsentere relaterede varer til de varer, folk lægger i indkøbskurven?

- Understøtter løsningen selektion “drop down”, så du ikke skal vise billeder af alle størrelser af for eksempel en
T-shirt?

- Understøtter løsningen flere typer betaling, som for eksempel PayPal, eWire og udenlandske clearinghuse?

Søg på Google og gå ind på www.eksperten.dk og www.amino.dk, hvor den slags bliver diskuteret til den store guldmedalje.

Søgemaskinerne skal kunne lide den

Mange ting er vigtige, men af de ting, jeg er mest fokuseret på, er, at løsningen er en, som søgemaskinerne kan lide.

Der er ikke noget værre end at have udviklet en løsning, som er flot og fungerer, men udelukker søgemaskiner.

Det kan være noget nær umuligt at gøre noget ved, når først man har udviklet eller købt den.

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter.

Red Barnet

Software developer til Red Barnets IT-team

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job