En funktionel iværsætter-infrastruktur vil give de små virksomheder de bedste vækstvilkår og øge innovationsevnen.
Især it-iværksættere er kendetegnet ved en speciel arbejdskultur med stor mobilitet og konstant behov for online tilgængelighed og kommunikations-muligheder.
Produktiviteten hænger tæt sammen med, hvordan den eksisterende infrastruktur støtter bedst muligt op omkring denne arbejdskultur.
Bedste vilkår for vækst
Det handler altså i høj grad om, hvordan meget små virksomhedsenheder kan få mest funktionel adgang til den alment eksisterende infrastruktur, for at give dem de bedste vækstvilkår og generelt højne erhvervsdynamikken og innovationskraften.
I dagens Danmark har enhver større provinsby, med respekt for sig selv, skabt en eller gerne flere fysiske rammer for egnens iværksættere og nystartede erhverv.
Hertil kommer de mange forskerparker, erhvervsparker, centre, innovationsmiljøer, og hvad de ellers hedder.
Fælles for dem alle er, at de opbygger og driver en lokal serviceinfrastruktur og organisation bundet til de fysiske rammer.
Det er også et fællestræk, at der i langt de fleste tilfælde er offentlige midler involveret i deres skabelse og drift.
Med et samlet kig på landkortet ser alle disse aktiviteter ud til at repræsentere en fantastisk national iværksætterstøtte-infrastruktur.
Problemet er, at de reelt ikke virker sådan set fra bruger-niveau.
Murstensklodser
Alle disse murstensklodser har deres egen it og softwarearkitektur, egne administrative procedurer, serviceprofiler, og lignende.
Som bruger og beboer får man sit eget adgangskort, som også giver adgang til serviceapparatet.
Jeg går selv rundt med et kort til IT-Væksthuset “5te” og et til Symbion.
Fælles for disse kort er, at så snart, jeg forlader de fysiske rammer, er brugsværdien af mit kort lig med nul.
Hvis vi eksempelvis kigger på forskerparkerne i Danmark, så gælder præcist det samme forhold; intet er funktionelt integreret med henblik på at optimere brugsværdierne generelt og servicere kundesegmenterne bedre.
Dette kan forekomme paradoksalt, når man tænker på, at det er fra sådanne miljøer, man ofte hører snak om betydningen af netværk, viden-deling, visioner, innovativ tænkning og så videre.
Hvad har man snakket om i årtier?
Forskerparkerne har endda en forening, så hvad mon man har snakket om på dens møder i de seneste årtier?
Her har de vist fået baghjul af fitnesscentre, golfklubber, og lignende, som tilsyneladende har set lyset – og handlet.
Især it-iværksættere er hele tiden på farten.
Hvis de er i en anden landsdel, booker de møder om formiddagen og om eftermiddagen og finder så et sted at slå tiden ihjel i mellem møderne.
Hvis der er noget, som de skal have kopieret eller fremsendt, kan de ikke ringe hjem til deres sekretær, for de har ikke nogen.
Tænk hvis vi kunne tegne et dansk landkort med en funktionel iværksætterinfrastruktur:
En infrastruktur, hvor de spæde virksomheder kunne bruge deres adgangskort hos alle disse supportsteder til at få computer/printer/netadgang, til at kopiere, drikke kaffe og spise frokost blandt andre innovative sjæle og booke mødelokaler.
Og hvad ville stederne få ud af det?
Ud over meget større aktivitet og omsætning, ville de få meget større troværdighed og især en klart forstærket value-proposition.
Og det offentlige?
Ja, det ville begynde at kunne se en intensivering af brugsværdi – og brugerorienteret vision for – offentlige tilskud; startende fra et meget lavt niveau.
Og så er det uforståeligt, hvorfor klare krav om brugsværdioptimering og brugerorienteret koordinering aldrig har indgået som et formelt parameter ved tilskudsbevillingerne, ikke mindst til iværksætter-infrastruktur.
Sam K. Steffensen er ph.d., forretningsudviklingschef i IT-Væksthuset som driver 5te, business development director i Symbion og bestyrelsesformand i CPH Design, Damptech og Smart Parts Nordic.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdning.
