PEAR giver vitaminer til PHP

De fleste programmeringssprog har mere eller mindre officielle kodebiblioteker, og det populære webscriptingsprog PHP har nu fået sit eget af slagsen. PEAR er et open source-bibliotek, som kan løse mange af de ofte stillede problemstillinger i PHP. Projektet er stadig i sin vorden, men har allerede vigtige ting at byde på.

Klassebiblioteker

Kodebiblioteker, eller klassebiblioteker som det også kaldes undertiden, skal der til. De fleste udviklingsprojekter vil have en lang række fælles problemstillinger, og et sprogs produktivitet er selvfølgelig påvirket af, hvor mange gange man er tvunget til at genopfinde hjulet.

Java har sine standard-API'er, og Perl har sit gigantiske CPAN-arkiv, hvor man kan finde næsten alt, hvad Per-hjertet kan begære. Indspireret af især CPAN har en række af PHP's bagmænd sat sig for at opbygge et tilsvarende arikv, som bærer navnet PEAR.

Man kan spørge, hvad forskellen er på at benytte klassebiblioteker frem for eksempelvis at benytte open source biblioteker og kodestumper, som man kan finde rundt omkring på nettet.

Fordelene er flere: De standardiserede biblioteker kan forventes at have en vis kvalitet i forhold til stabilitet og ydelse. Slutteligt gør klassebiblioteker det nemmere at standardisere kodeudvikling, da bibliotekerne vil være alment kendt blandt et sprogs udviklere, som så ikke behøver at sætte sig ind i nye API'er for hvert nye projekt.

Database-API

PEAR er en forkortelse for PHP Extension and Application Repository, og koden i projektet er udviklet efter et sæt retningslinier. Bibliotekerne er kvalitetsbedømt af PEAR-gruppens udviklere, og kodens udformning følger en uniform standard. Bibliotekerne benytter en fælles fejlhåndteringsmekanisme, og slet ikke uvigtigt medfølger dokumentation (i et standardiseret format) samt eksempler og tests.

Pakkerne i PEAR dækker mange områder, som for eksempel database-abstraktionslag og server-side caching. Specielt database­abstraktionslaget er vigtigt her. I modsætning til mange andre sprog har PHP-udviklerne været tvunget til at udvikle til bestemte database­produkter.

Open source-databasen MySQL har hængt sammen med PHP som ærtehalm, men efter at sprogets popularitet har vokset, er der behov for en mere fleksibel tilgang til datalaget.

Der findes et utal af professionelle webapplikationer udviklet med PHP, og her kan database­abstraktions­laget gøre portering imellem RDBMS-systemer væsentligt nemmere.

Andre områder, hvor PEAR kan lette arbejdet, er afsendelse af mail fra PHP-scripts. PEAR's mail-objekt giver udviklerne mange muligheder, som for eksempel håndtering af vedhæftede filer.

PEAR-bibliotekerne kan hentes via en CVS-klient, og der udvikles løbende på et installationsværktøj, som det kendes fra Perl og CPAN.

PEAR-projektet er stadig i sin vorden, men det er helt sikkert, at bibliotekerne vil få stor betydning for PHP-udviklerne i fremtiden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S