Artikel top billede

Den bedste it-uddannelse i Danmark: Bibliotekar

Bibliotekarer binder teknologi og strategi sammen på en effektiv og brugerorienteret måde, konkluderer en rapport om behovet for it-kompetencer i den offentlige sektor, som Bibliotekarforbundet selv har bestilt.

I disse år er bibliotekar-uddannede et hit i den offentlige sektor.

Det skyldes, at bibliotekarerne igennem deres femårige uddannelse i mange tilfælde får de kompetencer, som det offentlige Danmark fokuserer på og i høj grad efterspørger lige nu.

Det drejer sig eksempelvis om kompetencer inden for interoperabilitet, standardisering og borgercentrerede løsninger.

Det viser en ny analyse fra Cedi - Center for Digital Forvaltning, der bygger på undersøgelser af 20 identificerede it-kompetencer i den offentlige sektor lige fra kontraktstyring over informationssøgning til it-drift.

Bruger-orientering

Analysen er bestilt af Bibliotekarforbundet og viser, at bibliotekarerne er dem, der kommer tættest på at have den komplette it-uddannelse.

"Vi er the missing link i it-projekterne, fordi vi har brugerorienteringen med i bagagen, som ellers ofte mangler. Vi kan med andre ord udforme systemer, som borgerne kan forstå," siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost.

Hun forklarer, at Cedi-rapporten netop er bestilt for at se, hvordan bibliotekarerne positionerer sig i forhold til andre erhvervsgrupper i det offentlige it-Danmark.

Kan lidt af hvert

Rapporten tager udgangspunkt i de nuværende og fremtidige behov for it-kompetencer i den offentlige sektor, hvilken i høj grad kræver, at det digitale Danmark uddanner folk, der har stærke kompetencer inden for it-strategi, -indhold og teknologi.

Cedi peger på, at bibliotekarerne igennem deres uddannelse besidder 11 af 20 identificerede it-kompetencer, hvor vægten i bibliotekaruddannelsen er lagt tværfagligt på indholds-, bruger- og teknologikompetencer.

"Hver gang vi hører om et offentligt Amanda-projekt, tænker vi altid: "Bare der havde været nogle flere bibliotekarer med i projektet." For igennem uddannelsen kan vi lidt af hvert, og stirrer os ikke blinde på problemstillinger i maskinrummet," lyder det fra Pernille Drost.

Mangler it-strategiske kompetencer

Ingen uddannelser dækker dog alle de nuværende eller fremtidige it-kompetencebehov i den offentlige sektor, lyder en af konklusionerne i rapporten.

Og bibliotekaruddannelsen lægger ikke umiddelbart op til, at bibliotekarerne udvikler færdigheder inden for it-strategi, hvilket bliver en af de mest efterspurgte kompetencer om få år ifølge Cedi.

"Selvom jeg gerne vil dække det hele, så har vi en anden tradition hos os. Og man skal jo også passe på ikke at sprede sig for meget. Men de gange, hvor bibliotekarerne er kommet ud i lederstillinger, der kræver it-strategier, ser vi gang på gang, at de løser opgaverne," fortæller Pernille Drost.

Ingeniørerne lige bag efter

Cedi-rapporten konkluderer, at bibliotekarerne i samspil med især ingeniør-, samt jurist- og økonomuddannede tilsammen kan være stærkt befordrende for it-udviklingen, fordi disse tre grupper supplerer hinanden godt.

Ingeniørerne har 10 ud af 20 efterspurgte kompetencer i analysen, og denne gruppe er typisk meget velegnede til at udvikle teknologiløsningerne.

Derimod kniber det med de indholdsmæssige og strategiske kompetencer på trods af, at mange ingeniører stifter bekendtskab med it-projektledelse.

Derfor konkluderer rapporten, at ingeniørerne står med en uddannelsesmæssig udfordring, når det kommer til de klassiske styrings- og ledelsesmæssige kompetencer samt ikke mindst at koble teknologiske færdigheder sammen en forretningsmæssig forståelse. .

Jurister og økonomer stærke til strategi

Omvendt ser det ud for jurister og økonomer, der i mange tilfælde helt mangler de teknologiske færdigheder.

Til gengæld viser Cedi-analysen, at uddannelsen af jurister og økonomer er stærkere i it-strategisk sammenhæng, hvor kompetencer inden for kontraktstyring og systemefterspørgsel er helt unikke for denne gruppe.

Dog har hverken bibliotekarerne, ingeniørerne samt jurister og økonomerne en klar profil på de it-strategiske kompetencer.

Derfor konkluderer Cedi-rapporten, at det ikke er entydigt, hvem der vil sætte sig på disse opgaver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere