Hvornår har du sidst sat dig med din søn eller datter og spurgt, hvordan det går i skolen?
Og har du så boret dybere og spurgt, hvad de laver i matematik, om de synes, det er svært, hvilke dele der er svære, og om de har brug for lidt hjælp til blækregningen?
For få forældre sætter sig ned med deres børn og hjælper dem med deres skolearbejde. Det gælder hele vejen fra 1. klasse til 3. G.
For lidt opmærksomhed og involvering i skolearbejdet kan have alvorlige konsekvenser for elevens faglige succes.
En ond cirkel startes hurtigt. Eleven får ingen støtte hjemmefra, klarer sig ikke så godt og får derfor ingen faglige succesoplevelser i skolen.
Dermed mister eleven motivationen, laver ikke alle sine lektier og sakker bagud. Forældrene er der ikke til at samle eleven op, og mønstret fortsætter.
Hvis en elev samtidig er under indflydelse af andre negative faktorer, som f.eks. en omgangskreds af dårlige performere i skolen, vil læreren have meget svært ved at samle eleven op, når der er 27 andre elever i klassen at håndtere samtidig.
Fokus på individuelle behov
Det eneste, der kan bryde denne onde cirkel, er støtte, der fokuserer på elevens individuelle behov. A- og B-hold i skolen er en gammel diskussion, som altid har bragt sidene i kog.
Det ville dog imødekomme behovet for mere fokus på B-holdselevers behov, hvis man lod lærerne dvæle ved områder, B-holdet ikke har forstået helt, mens A-holdet fortsætter.
Men opdeling af klassen har en masse ulemper, især kan det medføre mindre social bevægelighed pga. mindsket integration af gode og dårlige elever.
Desuden vil det ikke kunne erstatte 1-1 undervisning – selvom 15 B-holdselever har problemer med samme område, kan de ikke alle sammen stille netop det spørgsmål de tænker på, når materialet forklares.
For at give “B” eleverne mulighed for at indhente det tabte, mener jeg, at de skal have mere 1-1 undervisning.
Forældrerollen
Det undrer mig, at så meget af debatten om skoler handler om kvaliteten af undervisningen – hvad er der blevet af diskussionen om forældrenes rolle?
Det er naturligvis et problem, at de værste elever sandsynligvis kommer fra de mest belastede hjem, men alle evner vel at hjælpe et barn op til 5.-6. klasse med deres lektier?
Hvis de først har fået succesoplevelser gennem de indledende år af deres skolegang, tror jeg på, at de med langt højere sandsynlighed vil kunne være selvkørende senere hen.
Denne klumme er en slags præludium til et iværksætterprojekt, jeg har i tankerne, og som enhver iværksætteride, baserer den sig på nogle antagelser om et marked.
For lidt støtte
En af mine antagelser er, at en af de mest centrale årsager til, at nogle elever klarer sig dårligt, er, at de ikke får nok støtte til skolearbejdet og opmærksomhed på det hjemmefra.
En god iværksætteride er baseret på en antagelse, som kan bekræftes af andre, og lykkeligvis lever vi i en web 2.0 verden, hvor klummer som denne ikke behøver være monologer.
Jeg vil invitere dig, der læser denne klumme, til nedenfor at bidrage med din mening om emnet.
Hjælper du dine børn med lektier, og klarer de sig alligevel dårligt? Er 1-1 undervisning spild af ressourcer, og er holdundervisning bedre?
Er der andre løsninger, der kan få B-eleverne op på niveau med de andre?
Mads Schjølin er MBA-studerende på Richard Ivey School of Business.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger
