Hvordan går det egentligt i skolen, min dreng?

Klumme: Alt for få forældre sætter sig ind i deres børns skolearbejde, og det kan starte en ond cirkel med manglende succesoplevelser.

Artikel top billede

Hvornår har du sidst sat dig med din søn eller datter og spurgt, hvordan det går i skolen?

Og har du så boret dybere og spurgt, hvad de laver i matematik, om de synes, det er svært, hvilke dele der er svære, og om de har brug for lidt hjælp til blækregningen?

For få forældre sætter sig ned med deres børn og hjælper dem med deres skolearbejde. Det gælder hele vejen fra 1. klasse til 3. G.

For lidt opmærksomhed og involvering i skolearbejdet kan have alvorlige konsekvenser for elevens faglige succes.

En ond cirkel startes hurtigt. Eleven får ingen støtte hjemmefra, klarer sig ikke så godt og får derfor ingen faglige succesoplevelser i skolen.

Dermed mister eleven motivationen, laver ikke alle sine lektier og sakker bagud. Forældrene er der ikke til at samle eleven op, og mønstret fortsætter.

Hvis en elev samtidig er under indflydelse af andre negative faktorer, som f.eks. en omgangskreds af dårlige performere i skolen, vil læreren have meget svært ved at samle eleven op, når der er 27 andre elever i klassen at håndtere samtidig.

Fokus på individuelle behov

Det eneste, der kan bryde denne onde cirkel, er støtte, der fokuserer på elevens individuelle behov. A- og B-hold i skolen er en gammel diskussion, som altid har bragt sidene i kog.

Det ville dog imødekomme behovet for mere fokus på B-holdselevers behov, hvis man lod lærerne dvæle ved områder, B-holdet ikke har forstået helt, mens A-holdet fortsætter.

Men opdeling af klassen har en masse ulemper, især kan det medføre mindre social bevægelighed pga. mindsket integration af gode og dårlige elever.

Desuden vil det ikke kunne erstatte 1-1 undervisning – selvom 15 B-holdselever har problemer med samme område, kan de ikke alle sammen stille netop det spørgsmål de tænker på, når materialet forklares.

For at give “B” eleverne mulighed for at indhente det tabte, mener jeg, at de skal have mere 1-1 undervisning.

Forældrerollen

Det undrer mig, at så meget af debatten om skoler handler om kvaliteten af undervisningen – hvad er der blevet af diskussionen om forældrenes rolle?

Det er naturligvis et problem, at de værste elever sandsynligvis kommer fra de mest belastede hjem, men alle evner vel at hjælpe et barn op til 5.-6. klasse med deres lektier?

Hvis de først har fået succesoplevelser gennem de indledende år af deres skolegang, tror jeg på, at de med langt højere sandsynlighed vil kunne være selvkørende senere hen.

Denne klumme er en slags præludium til et iværksætterprojekt, jeg har i tankerne, og som enhver iværksætteride, baserer den sig på nogle antagelser om et marked.

For lidt støtte

En af mine antagelser er, at en af de mest centrale årsager til, at nogle elever klarer sig dårligt, er, at de ikke får nok støtte til skolearbejdet og opmærksomhed på det hjemmefra.

En god iværksætteride er baseret på en antagelse, som kan bekræftes af andre, og lykkeligvis lever vi i en web 2.0 verden, hvor klummer som denne ikke behøver være monologer.

Jeg vil invitere dig, der læser denne klumme, til nedenfor at bidrage med din mening om emnet.

Hjælper du dine børn med lektier, og klarer de sig alligevel dårligt? Er 1-1 undervisning spild af ressourcer, og er holdundervisning bedre?

Er der andre løsninger, der kan få B-eleverne op på niveau med de andre?

Mads Schjølin er MBA-studerende på Richard Ivey School of Business.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job