I Asien forstår kvinderne godt teknologi. I Kina udgør kvinder 59 procent af de teknologistuderende. I Japan 66 procent og i Sydkorea 46 procent.
I Danmark er der kun cirka seks procent kvindelige it-studerende, men undersøgelser peger på, at det ikke er de danske kvinders kundskaber, det er galt med.
De asiatiske tal får mig til at konkludere, at det ikke er naturgivent, at der er så få kvinder i Danmark, der interesserer sig for teknologi.
Det er således interessant at løse gåden om de danske kvinders minimale repræsentation på teknologiuddannelserne, også fordi vi i it-branchen skriger på arbejdskraft.
Konkrete problemer
Nu tyder alt heldigvis på, at de danske kvinder ikke er dummere til it end de danske mænd – de er blot anderledes.
En kvindelig underviser i programmering har forklaret, at hun tydeligt ser, at mænds og kvinders tilgang til læring er meget forskellig.
Kvinder vil gerne have opgaver, der er bundet op på en konkret problemstilling, da de har brug for at kunne relatere til det, som tingene skal bruges til i praksis.
Mænd bliver i stedet optaget af, hvad programmerne kan og de tekniske muligheder. Kvinder og mænd har dermed forskellige ønsker til indholdet i undervisningen, men de arbejder også bedst under forskellige omstændigheder.
Kvinder samler sig typisk hurtigt i små grupper, hvor de samarbejder og hjælper hinanden, mens mændene ofte arbejder individuelt med opgaverne.
God forståelse
Mændenes styrke er, at de kan holde fokus længe og er bedre til detaljer. Kvinderne har derimod den fordel, at de er gode til at sætte sig i slutbrugerens sted, og de er samtidig bedre til at kommunikere.
Personligt synes jeg, det er et problem, hvis vi ikke får begge køns styrker i spil i teknologisektoren. Kvinders og mænds meget forskellige måder at løse opgaver på indeholder en dynamik og et meget stort potentiale for udvikling.
På nuværende tidspunkt er kvinderne stærkt underrepræsenteret i it-branchen, og der må sættes alle sejl til for at kapre mange af de dygtige unge piger, der skal til at vælge uddannelse de kommende år.
Så får vi åbnet de kommende generationers øjne for it-branchen som et spændende og dynamisk arbejdsfelt – og derved får vores del af dygtige kandidater.
En stor del af problemet med at få kvinder til at vælge it-fagene hænger sammen med det image, som vores branche er bærer af.
Jævnbyrdige
Fokus er stadig på det tekniske, det vil sige de aspekter ved uddannelserne, som interesserer mændene. Vi mangler i høj grad at sætte fokus på det anvendelsesorienterede, som kvinder faktisk interesserer sig for.
En undersøgelse fra Institut for Fremtidsforskning viser for eksempel, at kvinder er mændene jævnbyrdige, når det gælder anvendelse af teknologi på arbejdet.
I it-branchen lægger vi stor vægt på at udbyde samlede løsninger til kunderne, og der er dermed brug for medarbejdere med et anvendelsesorienteret udsyn.
Det er mig magtpåliggende, at vi får bredt det budskab ud til jer kvinder, der overvejer en it-uddannelse: Der er også brug for jeres kundskaber og jeres tilgang til problemstillingerne.
En central forudsætning er dog, at de teknologiske studier gør en indsats for at blive mere attraktive for kvinderne. Jeg ved, at det er et mål for DTU, der blandt andet vil prøve at tiltrække flere kvindelige undervisere, da det er deres erfaring, at mandlige undervisere appellerer til mandlige studerende.
Samme mønster gør sig gældende for kvindelige studerende, der også spejler sig i kvindelige undervisere. Jeg er enig i, at unge kvinder behøver rollemodeller, der kan give dem klare billeder af de mange muligheder, de kan opnå med en it- og teknologiuddannelse.
Samtidig tror jeg også, at en nytænkning af it- og teknologiuddannelser, hvor der er mere fokus på sammenhæng mellem undervisning og job og derved slutformålet med uddannelsen, kan tiltrække en bredere gruppe af ikke kun kvinder, men også mænd og derved også ad den vej sikre flere kandidater til it-branchen.
Annette Stausholm Nielsen er technical executive i IBM Nordic og initiativtager til Teknologi og Piger projektet.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
