Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Frankrig til kamp mod ulovlig fildeling

Den franske regering har planer om at afbryde internetforbindelsen til personer, der ulovligt distribuerer musik og film på internettet.

Computerworld News Service: Luk forbindelse.

Sådan lyder det fra den franske regering, der har planer om at lukke internettet for personer, der ulovligt distribuerer musik og film på nettet.

Straffen er et af mange tiltag, som den franske kulturminister foreslog i fredags. Forslaget indeholder også planer om digitale vandmærker, sporing af internetaktivitet og oprettelsen af et register over personer, der er anklaget for pirateri.

Den franske kulturminister, Christine Abanel, siger, at problemet digital pirateri er presserende, selvom uautoriseret fildeling blev gjort ulovligt sidste år og kan straffes med fængsel i op til seks måneder og bøder på 225.000 kroner.

Nu er det slut

"Vi kan ikke længere acceptere, at kunsterne fratages frugten af deres arbejde," siger hun.

Regeringen har fået opbakning fra den franske medieindustri, der vil indføre digitale vandmærker og øge antallet af steder, hvorfra der lovligt kan downloades film og musik.

Kulturministeren underskrev aftalen med tv-kanaler, internetudbydere, filmbranchefolk, forfattere og musikere, i fredags.

Den franske regering vil oprette et agentur, der skal overvåge internettrafikken og spore overførslen af filer med digitale vandmærker og tage sig af klagesager fra indehaverne af ophavsrettighederne.

Enhver, der downloader uautoriseret indhold modtager i første omgang en advarsel fra internetudbyderen. Anden gang kan det resultere i, at forbindelsen bliver afbrudt, og overtræderen kan risikere at blive registreret.

Kan blive svært

Registret kan betyde, at nogle personer får svært ved at finde en ny internetudbyder, der vil have dem som kunde.

Nogle forbrugerrettighedsorganisationer har klaget over tiltaget.

En afbrydelse af internetforbindelsen uden en forudgående retssag er en krænkelse af forfatningens ord om, "at enhver er uskyldig indtil det modsatte er bevist," siger den franske forbrugerorganisation (UFC).

Planerne er repressive og vil føre til dannelsen af et privat internetpoliti, siger Frédéric Couchet, en talsmand for organisationen APRIL, der arbejder for at støtte og fremme open-source-teknologier.

Kulturministeriet anbefalede også, at musikselskaberne holdt op med at anvende DRM (digital rights management) til at kontrollere, hvilke apparater, der kan afspille musikdownloads.

Men anbefalingen mangler konkrete anvisninger, og forholder sig ikke til, at DRM ødelægger brugbarheden og dermed værkernes kommercielle værdi, siger UFC.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere