Artikel top billede

"Der bliver skabt utroligt meget viden om produkterne rundt i verden. Det store spørgsmål er: Hvordan får vi bedst muligt dokumenteret arbejdet på en begavet måde, også så det giver mening at søge i materialet bagefter," siger Niels Molzen, it-direktør hos Danisco. (Foto: Torben Klint)

Danisco: Alle SAP-processer under lup

Hvad skal it-lederne i 2008? Niels Molzen, it-direktør hos Danisco, skal blandt andet hjælpe med at optimere alle arbejdsprocesser. Desuden skal videndelingen hjælpes på vej.

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.

Efter godt fire års arbejde er Danisco-koncernen næsten i mål med udrulningen af SAP's ERP-platform i hele koncernen, og når det sker, træder it-funktionen med Niels Molzen i spidsen ind i ny rolle, hvor det i højere grad til at handle om optimering af forretningsprocesserne.

Det arbejde tages der blandt andet hul på i 2008.

"Indtil nu har vi koncentreret os om at udrulle SAP og taget hånd om den store opgave med forandringsledelse. Nu får vi tid og rum til at gennemgå alle processer sammen med forretningen og optimere dem, så vi får endnu mere ud af vores platform," siger han.

Videndeling på agendaen

Ud over procesoptimering, står der blandt andre ting også videndeling og driftoptimering på Niels Molzens agenda.

Det er nemlig en kunst at forene viden på tværs i en global organisation, hvor en stor del af forretningen hviler på evnen til at forske og udvikle.

"Der bliver skabt utroligt meget viden om produkterne rundt i verden. Det store spørgsmål er: Hvordan får vi bedst muligt dokumenteret arbejdet på en begavet måde, også så det giver mening at søge i materialet bagefter," siger Niels Molzen.

Der arbejdes virtuelt

Han fortæller, at Danisco i dag arbejder meget virtuelt, og således opsamles og dokumenteres alle data på en fælles platform.

Både procesoptimering og udvikling af videndelingen er med til at optimere forretningen Danisco, men et punkt på Niels Molzens agenda handler mere om den interne optimering af it-funktionen.

I takt med at Danisco frasælger dele af koncernen, skal it-afdelingen der optimeres, for at it-afdelingen kan opretholde det samme omkostningsniveau i forhold til omsætningen.

"Vi bliver løbende nødt til at få mere ud af pengene," siger Niels Molzen.

It-afdeling: 170 ansatte
Danisco: 9.700 ansatte

Tilbage til: Fem danske it-topchefer sætter ord på 2008.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere