Artikel top billede

"Det er fint nok, at DANSK IT har et råd, men det har bare ikke de tilstrækkelige kræfter," lyder den opsigtvækkende kritik af det råd, it-sikkerhedschef Kim Aarenstrup står i spidsen for. Foto: Claus Fonnesbech, PricewaterhouseCoopers

Top-sikkerhedsfolk i strid med Mærsk-boss

Chefer fra LEGO, TDC og GN er rygende uenige med Kim Aarenstrup, formand for Råd for IT- og Persondatasikkerhed under DANSK IT, om der skal være et statsligt it-råd eller ej.

Ja!

Danmark skal have et statsligt uafhængigt it-sikkerhedsråd med eget sekretariat.

Det mener it-sikkerhedscheferne hos LEGO, TDC og GN.

Dermed er de lodret uenige med koncern it-sikkerhedschef hos A.P. Møller – Mærsk, der også er formand for Råd for IT- og Persondatasikkerhed, Kim Aarenstrup, som for nyligt klart tilkendegav, at han overhovedet ingen grund ser til at oprette et statsligt it-sikkerhedsråd.

Der findes allerede ét it-sikkerhedsråd, som han står i spidsen af, lød det.

Men det er ikke godt nok, mener it-sikkerhedschef Adser Leick fra LEGO.

"Det er fint nok, at DANSK IT har et råd, men det har bare ikke de tilstrækkelige kræfter," siger han.

Af samme grund har han for nylig trukket sig fra rådet.

Ud af ministerens favntag

Men også det tidligere it-sikkerhedsråd i statsligt regi møder kritik.

Her trak Adser Leick sig også efter kort tid, da han mente, at det ikke var uafhængigt nok.

"Det skal være et statsligt råd, men det skal være uafhængigt og have et selvstændigt sekretariat. Vi skal ikke være sovset ind i politik, og skal være fri af ministerens favntag," siger han.

Han forklarer, at de forskellige råd ikke skal bekrige hinanden.

"For der ligger en kæmpe opgave med at forklare de her problemstillinger til både politikere og befolkningen," siger han.

Og det kræver altså et statsligt it-råd, der både er uafhængigt og har de fornødne kræfter i form af et sekretariat.

Helt på linie

Hos GN ReSound er IT Security Director Karsten Østnæs Rosgaard helt enig.

"Det tidligere offentlige panel kunne kun rådgive, og DANSK ITs råd er for snævert i forhold til at komme ud til virksomheder," siger han.

Han forklarer, at den store udfordring er at komme ud til hr og fru Jensen, men det kræver et offentligt uafhængigt råd med flere midler end de tidligere.

"Måske kan det få samme struktur som Rådet for Større Færdselssikkerhed, hvor private kan være med til at sponsere kampagner, der går bredt ud," siger han.

TDC bakker op

It-sikkerhedschef Per Verdelin fra TDC erklærer sig fuldstændigt enig med de to andre chefer, som alle sidder i informationssikkerhedsudvalget under Dansk Industri.

"It-sikkerhed er så væsentlig en faktor, at der er behov for et uafhængigt organ, der kan støtte regeringen, ministre, virksomheder og andre," siger han.

Men det skal ikke have samme form som it-sikkerhedspanelet.

"It-sikkerhed har ikke noget med politik at gøre," siger Per Verdelin, som forklarer, at han føler, han må stå frem med sin besyv i denne sag, da han via sit job hos TDC dagligt oplever, at der er behov for mere fokus på it-sikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere