Meningen med Facebook er, at man skal holde kontakt med sine venner, men i mine øjne er den meste aktivitet organiseret spam.
Jeg får en masse information om mine Facebook-venners aktiviteter, som er mig fuldstændig ligegyldigt. De tilføjer en applikation, får en ny ven, melder sig ind i en gruppe eller en event.
Hvorfor skal jeg vide det?
Jeg får venne-invitationer fra mennesker, jeg aldrig har mødt eller bare hørt om.
Status i store mængder
I begyndelsen tog jeg imod invitationerne, fordi jeg er et høfligt menneske, men det gik hurtigt op for mig, at der er status i at have mange venner, og det er derfor, jeg bliver inviteret.
Det handler ikke om at holde forbindelser ved lige eller opbygge netværk eller finde andre med samme interesser. Det handler om – tja, hvad egentlig? At spamme hinanden?
Elendigt interface
Facebooks interface er elendigt.
Det er svært at finde rundt i, og uanset hvad man gør, kommer man til at spamme en håndfuld af sine venner, som straks reagerer og spammer en håndfuld andre.
Om jeg begriber, hvad alle skal på spammaskinen fjæsbog.
Det skulle da lige være at føle sig populær på grund af den megen vennespam.
Det er måske endda en god grund, men er der virkelig så mange socialt forarmede mennesker i verden?
Erhvervsliv og organisationer har også forsøgt sig på ansigtsbogen, men ikke mange har held med det.
Ligegyldige applikationer
Facebook har åbnet sit API, så man kan skrive programmer, der vises i og fungerer sammen med Facebook. Det har mange gjort, og nogle få applikationer er rasende populære, men de fleste er lige så ligegyldige som Facebook selv.
Sidste år lancerede Electrolux applikationen Lunch Club, hvor man kan invitere sine venner på frokost. Den har i skrivende stund 0 aktive brugere.
Folkekirkens Nødhjælp lancerede op til jul den efter sigende første danske Facebook-applikation. Med den kan man donere nødhjælp og samtidig give virtuelle gaver til sine venner.
Det gav 20.000 kroner i nødhjælpskassen op til jul, så det kan næppe kaldes den store succes.
Udviklingen af applikationen ville have kostet mere end det dobbelte, hvis ikke Folkekirkens Nødhjælp havde fået klækkelig rabat.
Forsøger at tjene penge
Til sammenligning omsatte Julemærkefondens e-julemærke knap 80.000 kroner det første år. I år var omsætningen 750.000 kroner.
Facebook forsøger også selv at tjene penge på de mange brugere.
Det er der ikke noget at sige til, men de gik et skridt for langt ved at introducere reklamekonceptet Beacon, hvor man automatisk viser sine venner, hvad man har købt hos Amazon og andre e-butikker.
Uden brugernes vidende spammede Facebook andre med informationer om deres personlige indkøb. En utilgivelig opførsel.
Facebook har over 60 millioner medlemmer, og medlemtallet stiger med en kvart million om dagen.
Microsoft har betalt 240 millioner dollars for 1,6 procent af aktierne, hvad der betyder, at Facebook er 15 milliarder dollars værd, hvis nogen vil købe resten af aktierne til samme pris.
Det minder lidt om de glade dage i slutningen af 1990’erne, hvor alt, hvad der var online, var en formue værd, indtil det hele ramlede.
Ikke at jeg tror, vi er på vej ind i en ny boble, og jeg vil bestemt ikke afvise, at Facebook kan få en forretning ud af de mange brugere.
Men det bliver uden mig, eller er jeg ved at blive en sur, gammel mand?
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
