Det er det samme mønster igen og igen: Forskerne annoncerer et gennembrud inden for en ny teknologi.
Teknologien vil – når den engang er ordentligt udviklet – revolutionere vores hverdag, mindst.
Journalisterne er ansat til at finde nyheder, så de springer på den, for intet er lækrere end en begejstret forsker, der pludselig kan se en ny og bedre fremtid.
Det ene ord tager det andet, og medierne går i selvsving – hvad enten det nu er brintpillen, second life eller menneskekloning der aktuelt er lige om hjørnet.
Den er ikke klar
Imidlertid er realiteten uvægerligt, at teknologien og infrastrukturen omkring den langtfra er klar til at rulle stort ud, så revolutionen udebliver, forskerne murer sig inde, investorerne brænder penge af, og journalisterne kan rapportere om skuffede forventninger og vente på, at næste potentielle revolution melder sig.
Så går der nogle år – og pludselig er den føromtalte lovende teknololgi der igen, og denne gang er det alvor, og det går stærkt.
Det, der for lidt siden var science fiction, bliver årets julegave eller ugens tilbud i Bilka eller fætter BR.
Det bliver et krav at have den for overhovedet at kunne fungere i det moderne samfund, og ingen fatter længere, hvordan man kunne klare sig uden førhen.
Paul Saffo fra Institute of the Future i Palo Alto siger, at vi overvurderer teknologi på kort sigt, men undervurderer den på lang sigt.
Udviklingen er som et S
Årsagen er, at teknologiens betydning udvikler sig som en S-kurve. I begyndelsen går det langsomt.
Trods store forventninger tager det tid at overvinde de første, grundlæggende forhindringer.
Men efterhånden bliver problemerne løst, og processen forstærker sig selv, fordi hvert fremskridt gør det hurtigere at komme det næste skridt videre.
På et tidspunkt når man til kritisk masse, og så ruller lavinen. I mange tilfælde er det blot en enkelt lille ekstra brik, der skal falde på plads for at udløse overgangen.
Et eksempel: I mange år gik en del af mediebranchen og ventede på, at internettet skulle komme ordentligt i gang. Der var tydeligvis enorme muligheder, men de store brugertal udeblev, for der var ikke nok indhold til at trække masserne til – og omvendt tøvede content-
leverandørerne med at investere, fordi der endnu ikke var brugere nok.
... Men så en skønne dag kom www og Mosaic og Netscape, og på mindre end et år var vi i fuld gang med .com-boom’et.
Direkte fremskrivning
Når vi tænker på fremtiden, er vi tilbøjelige til at lave en direkte fremskrivning af de tendenser, vi ser lige nu.
Det er derfor, vi bliver snydt og tror, at de første gennembrud vil blive fulgt op af andre gennembrud i hastig rækkefølge.
Til gengæld har vi svært ved at følge med, når først bolden ruller.
Pludselig går det langt hurtigere, end vi havde forestillet os, for den nye teknologi bliver koblet sammen med og forstærket af andre teknologier, og mulighederne og antallet af brugere vokser eksponentielt.
Den næste gang, vi bliver snydt af vores tilbøjelighed til at tænke lineært, er, når vi bilder os ind, at udviklingen fortsætter for evigt.
Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, selvom det går stærkt opad hele sommeren.
Det gælder såvel huspriser, aktiekurser som antallet af brugere på Facebook og den kinesiske økonomi.
Før eller senere klinger væksten af – og så bør man faktisk for længst være hoppet videre over på en ny S-kurve, der lige er gået ind i spurten.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
