Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Den prestigefyldte IT-prisen 2008 til innovativ far

IT-Branchen hædrer Thorkil Sonne for at have sat Danmark og den danske it-branches originalitet på verdenskortet på usædvanlig vis.

Thorkil Sonne har skabt en særlig virksomhed, hvor det at være autist ikke er et handicap, men tværtimod en specialitet.

Hos it-virksomheden Specialisterne er de fleste ansatte autister.

Med 50 konsulenter tæller virksomhedens kunder blandt andet CSC, Oracle, Microsoft, Lego, KMD og TDC.

IT-Branchen og IDG (der udgiver Computerworld) har valgt at give IT-Prisen 2008 til Thorkil Sonne i forbindelse med brancheorganisationens årsmøde i aften.

“Thorkil Sonne og hans virksomhed sætter i helt usædvanlig grad Danmark og den danske it-branches originalitet på verdenskortet. I dag og i årene fremover.”

Sådan lyder IT-Branchen og IDG’s motivation.

Fremtidsplaner smidt væk

Otte år siden blev Thorkil Sonnes perfekte liv vendt op og ned, da hans treårige søn Lars fik konstateret en mild form for autisme – en livslang udviklingsforstyrrelse, som hverken kan opereres eller medicineres.

Familiens planer for fremtiden blev smidt væk for at kæmpe for Lars’ sag. For Thorkil Sonne ville ikke acceptere, at hans søn som de fleste autister blev forhindret i at nå det gode liv.

Det førte familiefaderen til en ide, der senere ville vise sig at være banebrydende.

Han valgte at springe ud som iværksætter med sit Specialisterne-projekt, hvor mantraet er at vende tingene på hovedet og fokusere på medarbejdernes styrker i stedet for det, de ikke kan.

Der gik ikke lang tid. Blot fem måneder efter begyndte aviserne at skrive om Thorkil Sonnes nye virksomhed. Tilfældigvis læste også en dansk BBC-journalist i Athen en af artiklerne. Og hun producerede et indslag til BBC World News.

Det fik gang i biksen, hvor mailene flød ind fra Australien til Canada.

Global succes

Thorkil Sonnes idé har vakt begejstring i autismemiljøer over hele kloden.

I Holland og Sverige er der etableret it-virksomheder med inspiration fra Specialisterne.

Det næste store skridt for virksomheden er... fortsættes

Læs lederen: Her har du dansk social innovation når det er bedst

Se listen over alle modtagere af IT-Prisen siden 1991.

... at etablere en afdeling i Glasgow i Skotland. Indien er det tredje projekt.

I dag bruger ankermanden – der i 2004 modtog Autismeprisen for sit arbejde – sin tid på at rejse rundt i verden for at udbrede Specialisternes unikke viden.

Thorkil Sonnes mål er at skabe mindst 100 job for mennesker med autisme i Danmark og 1.000 job internationalt.

Han mener, at de ansatte i Specialisterne kan være beskæftiget i alle typer kvalitetsafdelinger og i alle mulige slags virksomheder – eksempelvis en støvsugervirksomhed.

I stedet for at drive forretningen vil iværksætteren bruge sine kræfter på at sælge varen og skabe tryghed i autismeverdenen – det hans hjerte i virkeligheden brænder for.

For en iværksættersjæl er nødvendigvis ikke den bedste til at drive en forretning. Derfor er cand. polit. Lisbeth Zornig Andersen, der har fungeret som underdirektør i virksomheden, udnævnt til administrerende direktør.

Thorkil Sonne forventer, at hans firma giver overskud i år. Men han drømmer eller forventer ikke, at han en dag bliver milliardær.

Men han vil dog godt tjene en million en dag. Det er han overbevist om, at han har fortjent.

Læs lederen: Her har du dansk social innovation når det er bedst

Se listen over alle modtagere af IT-Prisen siden 1991.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere