Er fejl i computer-chips fuldstændige ubrugelige?
Ikke hvis man spørger professor Krishna Palem fra Rice Universitetet i Texas, USA.
Han har udviklet en metode til at benytte chips med mindre fejl på en energi-effektiv måde, hvor slagsiden så er, at man må opgive præcision i den anden ende.
Krishna Palems tankespind drejer sig om, at mange applikationer ikke er afhængige af fuldstændigt præcise udregninger for at kunne køre. Hvis fejlen i chippen er lille, så vil effekten ikke være stor. Derfor opstiller han paradigmet 'tæt nok er ofte godt nok'.
Det vil i mange tilfælde betyde, at decimaltal bliver hakket af i enden.
Kunne ikke se forskel
Ofringen af den matematiske korrekthed vil ikke have den store betydning for mobiletelefoner og musikafspillere.
De vil til gengæld få sparket mere batteritid ind, da de bevidst fejlproducerede chips vil kræve mindre elektricitet i visse dele af chippen.
Selv om Krishna Palem mødte massiv modstand, da han fremlagde sine idéer om strømsparende og ukorrekte chips i 2002, har han siden fået mere vind i sejlene.
I 2006 simulerede han sammen med sine studerende videofilm kørende på to mobiltelefoner, hvoraf den ene kørte på en fejlbehæftet chip. På en efterfølgende it-konference kunne folk ikke se nogen forskel på de to film.
Krishna Palem er med baggrund i sin forskning i gang med at se på, hvordan mobiltelefoner kan vise video i lav kvalitet og på den måde spare på strømmen, fordi hele chip-kapaciteten ikke bliver udnyttet.
Samtidigt peger han og andre forskere på, at de fremtidige silicium-chips konstant bliver mindre og derfor mere uberegnelige. Så hvis ikke Krishna Palem får held med sin forskning, sker udviklingen måske helt af sig selv.
