Artikel top billede

Samsung-formand tiltalt for svindel

Manden i spidsen for et af verdens største selskaber, chip- og elektronik-giganten Samsung, bliver tiltalt for korruption og skattesvindel.

Bestyrelsesformanden for et af verdens største selskaber, Samsung, er blevet tiltalt for skattesvindel i hjemlandet Sydkorea.

Lee Kun-hee, der er Sydkoreas måske mest magtfulde erhvervsmand, bliver beskyldt for korruption og skatteunddragelse, efter der blev iværksat en undersøgelse af ham i januar.

Det skete, efter en tidligere juridisk topchef i Samsung i fuld offentlighed beskyldte medlemmer af Samsung-toppen for at skjule penge for skattevæsenet.

Samtidig blev de beskyldt for at holde en hemmelig bankkonto med omkring en milliard kroner skjult for offentligheden. Pengene på kontoen blev alene brugt til at bestikke embedsmænd med, hed det i beskyldningerne.

I anklageskriftet bliver en stribe af Samsungs topchefer desuden beskyldt for at have overført store summer til Lee Kun-hee’s børn.

Ni topchefer trukket med

Sammen med Lee Kun-hee er yderligere ni top-chefer i Samsung tiltalt i sagen. Ingen er dog blevet anholdt endnu.

Ifølge Financial Times risikerer Lee Kun-hee at få fra fem år til livstid i skyggen. Det forekommer dog usandsynligt, hedder det, fordi de sydkoreanske dommere ofte mener, at fængsling af erhvervslivets spidser kan skade Sydkoreas økonomi.

Samsungs hovedselskab er Samsung Electronics, der er blandt verdens største producenter af hukommelses-chips.

Selv siger Lee Kun-hee, at han tager det ”moralske og juridiske ansvar” for sagen, og at han ser frem til at ændre ledelsens adfærd i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere