Review af et projektforløb - sådan bliver du chef

Klumme: Får I kodet noget? Hvordan kan et skrydende blålys blive forfremmet? Få svarene her.

Artikel top billede

Inspireret af Olsen Bandens kriminalassistent Jensen (spillet af Axel Strøby) og kriminalbetjent Holm (spillet af en ung Ole Ernst)

<Telefonen ringer>

Det er Holm …

Det er chefen …

Jammen, goddag, hr. Jensen?

Får I kodet noget?

Ja naturligvis. Vi koder dag og nat. Jeg tør godt sige, at selvom I har givet os en næsten umulig opgave med en meget stram tidsplan, solgt til en utrolig lav pris, så koder vi. Og kollegerne hænger godt i. Vi har fået høvlet en række af de virkelig hårde knaster, og jeg regner faktisk med, at vi kan blive færdige til tiden. Men det bliver med aftner og weekender de næste uger.

Godt. Nu skal De høre, Holm. Vi har et andet projekt, der netop er gået helt galt …

Ja, det har jeg hørt. Det var der, hvor I skiftede projektleder fem gange og endte med ham blålyset, hvis De tillader mig at være direkte.

Under alle omstændigheder, Holm, der har været review fra allerhøjeste sted – fra selveste hovedkontoret i Amerika, på grund af dét projekt.

Har der været review? Fra Amerika? Uha …

Ja, noget måtte der jo ske, så historien ikke gentager sig. Vi skal vise handlekraft og vilje til at løse de væsentlige problemer. Ellers ruller der hoveder. Det er utrolig vigtigt …Computerworld, Berlingeren, VL-grupper og forespørgselsdebat i Folketinget – de falder over mig fra alle sider, hvis vi ikke viser handlekraft..

Så han blev fyret, projektlederen?

Holm, Holm, Holm … de er ung og uden indsigt. Nej, nej, tværtimod.

Tværtimod?

Og så blev manden forfremmet

Ja, projektlederen er da så sandelig blevet forfremmet.

Forfremmet. Jamen, hvordan?

Han var uuutrolig aktiv i undersøgelsen af problemet, og man fandt ud af, at der var tale om en række mangler i vores interne processer. Derfor er han nu blevet gjort til kvalitetsansvarlig.

Kvalitetsansvarlig? Mangler i vores processer? Jeg forstår ingenting …

Nej Holm. Men det kommer De til. Under alle omstændigheder har vi strammet op på vores processer. Det er faktisk derfor, jeg ringer. Jeg har nemlig et par skemaer, De skal udfylde …

Skemaer?

Ja, om hvad I koder.

Men, som jeg sagde: vi koder jo det, der skal kodes.

Godt. Så fylder De bare skemaet ud med de nødvendige informationer om, hvad I har lavet, hvad I skal lave, hvordan det går osv osv. Så kommer det for et project review board, der vil indkalde Dem til et interview. Det kan godt blive lidt hårdhændet, men det er jo også for Deres egen skyld, Holm. Så De skal nok sætte lidt tid af til at forberede Dem.

Jamen vi har jo ikke tid – vi skal jo kode…

Nej, hvis De vil lytte til et godt råd, så bruger De tiden på at udfylde skemaer og lave gode forklaringer. Jeg skal fortælle Dem i fortrolighed, at det nogle virkelig hårde hunde fra både HR, økonomiafdelingen, marketing, intern revision og salg, vi har sat i det review board, så der virkelig kommer 360 graders belysning af projektet.

Det lyder omfattende..

Ja, jeg tror det bliver godt!! Masser af dokumentation, når der senere kommer nogen og brokker sig.

Men med forlov. Det her vil jo forsinke mit projekt ganske betydeligt. Og blot fordi et andet projekt gik galt, og af helt andre grunde … jeg forstår det ikke…

Holm, De vil stadig godt være projektleder, ikke?

Jo …
Godt, så er vi vist enige.

Henrik Zangenberg er managing partner hos Gartner Danmark.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S