Fem gode råd til at undgå stress hos ansatte

Tilbage til artiklen: 10 råd til it-chefen: Sådan undgår du stress

Som leder kan det være en udfordring at skulle forholde sig til stress på arbejdspladsen - det være sig sin egen stress, men i høj grad også medarbejdernes stress.

Nye forskningsresultater om menneskelige relationers betydning på arbejdspladsen viser, at vores hjerner er designet til at opfange andre menneskers signaler, følelser og sindsstemninger.

Vores hjerner er altså bygget til at indgå i samspil med andre. En stresset kollega påvirker derfor resten af teamet negativt og i sidste ende potentielt virksomhedens bundlinje.

StressEksperterne har udarbejdet fem veje til lederen om stress - vejene kan fungere som en rettesnor i arbejdet med stresshåndtering.

1. Stress er individuel

Dine medarbejdere bliver ikke nødvendigvis stressede af det samme, som du selv bliver stresset af. Hav det i tankerne, når du tilbyder gode råd og vejledning.

Det er vigtigt, at dine medarbejdere bliver bevidste om, hvad der stresser dem - både i forhold til deres tanker (interne stressfaktorer) og deres omgivelser (eksterne stressfaktorer).

2. Se efter ændringerne

Det kan være en udfordring at lægge mærke til, hvornår ens medarbejdere er stressede. Vores bedste råd er derfor at lægge mærke til ændringerne i dine medarbejderes adfærd. Læg mærke til ændret social adfærd i form af eksempelvis social isolation, irritabilitet, aggressivitet og manglende overblik.

3. Skab åben dialog

I mange virksomheder bliver stress tabuiseret og i værste fald gjort til et svaghedstegn. Stress er en vigtig indikator for det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på en arbejdsplads.

Det er forebyggende, stressreducerende og yderst effektivt at facilitere en åben dialog omkring stress, da dialogen både gør ledere og medarbejdere klogere samt virker som en ventil på eventuelle pres og frustrationer.

4. Vær rollemodel

Tag ansvar i forhold til at skabe en kultur på arbejdspladsen, der er præget af overskud og effektivitet og, hvor medarbejderne tør sige fra over for ledelsen, hvis opgavemængden bliver for stor.

5. Afstem løbende forventninger

Medarbejdere, der ikke kender forventninger og succeskriterier, oplever en kontinuerlig usikkerhed, som skaber unødig stress. Langt de fleste medarbejdere vil gerne bevise deres værd og høste anerkendelse.

Som leder kan du fjerne meget af dine medarbejderes stress ved at skabe klarhed omkring deres arbejdsopgaver samt, hvilke forventninger du som leder har til dem.

Kilde: Stresseksperterne.

Tilbage til artiklen: 10 råd til it-chefen: Sådan undgår du stress




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere