It-chefernes formand raser over Løkkes reform-tal

Dårlige tal og forkerte konklusioner, lyder kritikken fra de kommunale it-chefer, efter Lars Løkke Rasmussen har lanceret sin storstilede it-reform af det offentlige.

Artikel top billede

Formanden for de kommunale it-chefers forening, Jørgen Kristensen, efterlyser dokumentation for, hvor de mange penge kan spares.

Finansministerens markante udmeldinger om milliardbesparelser falder ikke i god jord i kommunerne.

Formanden for de kommunale it-chefers forening, Jørgen Kristensen fra Egedal Kommune, efterlyser dokumentation for, hvor de mange penge kan spares.

“Jeg vil gerne tage det seriøst, men det kan jeg ikke, når der ikke er nogen dokumentation,” siger Jørgen Kristensen, inden han retter skytset den modsatte vej.

“Der er for eksempel mange kommuner, der bruger Finansministeriets indkøbsaftaler, og hvad er der i vejen med dem,” lyder det fra Jørgen Kristensen.

Lars Løkke Rasmussen mener, at kommunerne burde være klar til at realisere gevinsterne fra kommunalreformen allerede nu. Heller ikke det kan Jørgen Kristensen forstå. Han peger på, at staten selv skal bruge fire år på at etablere administrative fællesskaber.

“Hvad er det, der gør, at man forventer, at kommunerne kan nå at dreje rundt på mindre end et år? Hvorfor er forventningerne højere til os end til staten, hvor man må formode, at arbejdsområdet er smallere og styringen strammere,” siger Jørgen Kristensen.

Risiko for nedsat hastighed

Han mener, at yderligere besparelser kun kan sløve moderniseringen, fordi kommunerne allerede nu mangler ressourcer.

“Der bliver endnu større frustration over, at regeringen vil gøre det her,” siger Jørgen Kristensen.

It-chefernes formand giver Lars Løkke Rasmussen ret i, at der er et stort potentiale i at udnytte det, ministeren kalder “objektiv sagsbehandling”, hvor it-systemer understøtter faktuelle beregninger, som ikke adskiller sig fra kommune til kommune, men alligevel udregnes 98 steder.

Han mener dog, der er noget, finansministeren har misforstået.

“Det vil vi gerne lave. Der er masser af områder, hvor vi kan gøre noget, men vi kan ikke bruge udmeldingen til noget, fordi lovgivningen ikke tillader de automatiske løsninger, som der er behov for,” siger Jørgen Kristensen.

Og Jørgen Kristensen har sine kollegaer med sig i kritikken:

Flemming Engstrøm, digitaliseringschef, Frederiksberg Kommune vil have tid til at implementere før der skal spares.

Erik Sørensen, Viborg Kommune har svært ved at få finansministerens tal til at stemme.

Kristian Buhl Hansen fra Odense Kommune vil have invsesteringer og ny lovgivning

Læs artiklen om Lars Løkkes it-reform

Læs et it-portræt af manden, der vil presse den store it-reform igennem.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S