Tips til mobilfotografen

Gå tilbage til artiklen Her har du fem fede feriemobiler

Er man interesseret i at lære mere om det at fotografere, er der naturligvis mange steder at hente inspiration, og lære mere om beskæring, komposition og efterfølgende billedbehandling. En stor del af de teknikker, som bruges til almindelige kameraer, kan overføres til mobilkameraet.

Omvendt giver mobilkameraer nogle unikke udfordringer. Se her hvordan du får det optimale ud af din mobiltelefon, når situationen byder sig.

Stå stille!

Lysforholdene har alt at sige, når kameraet skal finde ud af hvor længe billedet skal eksponeres. Er der kun begrænset lys, sørger kameraet for at holde lukkeren åben i længere tid. Det stiller så krav til fotografen, som helst skal holde mobilen helt stille, hvis man vil undgå slørede billeder.

Regulære kameraer bruger deciderede stativer til dette formål, men med lidt snilde kan man støtte sin hånd eller albue på en væg eller et bord, og stabilisere kameraet. Hvis det er muligt, så sæt gerne mobilen direkte mod en fast overflade, da en hånd selv genererer rystelser, selvom man ikke nødvendigvis kan se det med det blotte øje.

Tommelfingerreglen er, at jo mindre lys der er på motivet, jo vigtigere er det at stabilisere. Samtidig kræver bevægelse mere lys, end et motiv der forholder sig nogenlunde stille.

En oplagt løsning er naturligvis at belyse det man vil tage et billede af, i stedet for at stå og holde vejret, mens man prøver at sikre et skarpt billede. Mange kameramobiler har i dag indbygget blitz, som kan hjælpe på denne front.

Det skal dog med, at nattefotografering har sin helt egen charme. Lykkes det dig at finde en stabil overflade, og en stilling som er til at holde ud, er det værd at prøve, at tage et billede af noget, som ellers er omgivet af total mørke. Det er svært, men resultatet vil overraske de fleste. Det dog på bekostning af opløsningen, da selv digitale kameraer skruer.

Lys og distance

Uden lys, ingen billeder. Uanset hvordan man vender og drejer det, betyder lys mere end noget andet, når man taler om fotografi. Selve ordet afslører faktisk sammenhængen, idet fotografi reelt betyder ”at male med lys.”

Selv med en blitz i mobilen, er det dog begrænset hvad man har af muligheder, med kameramobiler. Men der er nu stadig små fif, som kan hjælpe lidt.

Undgå at fotografere folk forfra, som har en dominerende lyskilde (som eksempelvis solen) bag sig. Det giver bare silhuetter, som i sig selv kan være kunstneriske, men ansigter forsvinder typisk i skyggen. Forsøg så vidt muligt at have solen, eller tilsvarende lyskilde, nogenlunde bag dig.
Er blitzen kraftig nok, kan det dog lade sig gøre at lyse fronten op på personer, som har solen bag sig, og tilmed opnå rigtig flotte billeder.

Vær opmærksom på afstanden

Forsøg at fyld billedet ud med dit motiv. Selvom moderne kameramobiler er ved at have imponerende høj opløsning, kniber det gerne lidt med dybden. Tager du billeder af en person, så forsøg at komme helt tæt på.

Noget andet du bør være opmærksom på, er det med zoom. I sig selv er det jo mægtig smart, men der er en stor forskel på optisk zoom, og digital zoom.

Optisk zoom er det der sker, når en fotograf drejer på sit objektiv. Linserne i objektivet flyttes i forhold til hinanden, svarende til en kikkert, og forstørrer motivet. Optisk zoom er stadig ikke særlig udbredt på kameramobiler, da det kræver noget avanceret glasværk.

Digital zoom, som stort set alle mobiler er født med, fungerer som en digital forstørrelse. Det vil sige, at når du zoomer digitalt, så forstørrer kameraet bare billedet, svarende til når du forstørrer et billede på din computerskærm, med lavere opløsning som resultat. Har du mange pixels, kan det måske godt betale sig, men vær opmærksom på at det er på bekostning af opløsningen, når du bruger den digitale zoom.

Lidt forenklet kan man sige, at man ved optisk zoom holder en kikkert foran kameraet, mens man med digital zoom holder kikkerten bag kameraet, og altså bare zoomer ind på skærmen.

Det vil sige, at du lige så godt kan lade være med at bruge den digitale zoom, og i stedet beskære billedet efterfølgende på computeren. Resultatet er det samme, bortset fra at du på computeren bedre kan se hvad det gør af forskel.

Gå tilbage til artiklen Her har du fem fede feriemobiler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere