Artikel top billede

Enig ledelse: Effektivisering vigtigere end innovation

2008-udgaven af IT i Praksis viser, at it er blevet motoren i virksomhederne. Formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen, efterlyser fokus på ledelses- og projektledelses-disciplinerne i it-afdelingerne.

Når det handler om forretningsstrategien, så er den administrende direktør og it-chefen enig. Effektivisering og rationalisering er det element, som flest administrerende direktører og it-chefer i private virksomheder peger på som et centralt element i realiseringen af forretningsstrategien.

Konklusionen stammer fra den netop offentliggjorte 'IT i Praksis 2008'. Det er 13. gang, at Rambøll Management og Dansk IT tager pulsen på den strategiske it-anvendelse i de 500 største danske virksomheder, samtlige kommuner og regioner samt statslige virksomheder.

Undersøgelsen kombinerer svar fra it-chefer samt administrerende direktører, kommunaldirektører, departementschefer og lignende topchefer.

I den private sektor peger 71 procent af it-cheferne og 70 procent af de forretningsansvarlige chefer altså på effektivisering som afgørende for at gennemføre forretningsstrategien. 58 procent af it-cheferne og 63 procent af direktørerne peger på innovation i den sammenhæng.

Ubalance mellem strategi og handling

Samtidig viser årets udgave af 'IT i Praksis', at der er en ubalance mellem strategi og handling. Strategien siger innovation men handlingen er effektivisering.
70 procent af virksomhederne bruger effektivisering og rationalisering som drivkraft i forretningsudvikling, selvom det kun er 39 procent der har en forretningsstrategi med fokus på lavere omkostninger og effektivisering.

"Det er et overraskende misforhold. Innovation og effektivisering kan uden problemer gå hånd i hånd. Men virksomhederne kan ikke effektivisere sig til realisering af en vækststrategi, som primært baseres på differentierede produkter og services," siger underdirektør Erik Møberg i Rambøll Management, der er ansvarlig for "IT i Praksis".

Omvendt er kravet om effektivisering også med til at øge behovet for tilpasnings af forretningsprocesser og it-arktitektur i 79 procent af de private virksomheder. Og ifølge "IT i Praksis" vil 57 procent af virksomhederne i de kommen år arbejde med Enterprise arkitektur, der omfatter såvel strategi som forretning og teknologi.

Direktør i kedeldragt

Det er en tendens der passer formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen. Han er til daglig direktør i Nykredit med ansvar for koncernudvikling og it.

"For to år siden talte vi om, at it skulle ud af baglokalet. Det er sket. It fylder stadig mere og er blevet motoren i virksomheden. Og i dag bliver den administrerende direktør oftere nødt til at trække i kedeldragten og rode lidt med it-motoren, mens it-chefen må pudse skoene og op på direktionsgangens bonede gulve," siger Lars Mathiesen.

Han underbygger sin motormetafor med 'IT i Praksis 2008', der viser, at mens kun 36 procent af de private virksomheder forventer initiativer vedrørende forandringsprocesser i det kommende år, så forventer 70 procent initiativer vedrørende projektledelse og it-relaterede projekter ligesom 61 procent forventer initiativer vedrørende koordineringen og prioriteringen af it-relaterede projekter.

Sker på den rigtige måde

"Den øgede fokus på it sker altså også på den rigtige måde, med fokus på for eksempel portefølje og projektstyring.

Samtidig begynder virksomhederne, at bruge rammeværktøjer som PRINCE2 og ITIL og bliver dermed med mindre personafhængige og mere procesorienterede," siger Lars Mathiesen.

38 procent af de private virksomheder leder allerede i dag it-service funktionen efter ITIL. Og 45 procent venter at gøre det om tre år. Projektstyringsmodellen PRINCE2 bliver brugt i 10 procent af virksomhederne i dag, og om tre år forventer 22 procent at anvende modellen.

"Det er den rigtige retning, som it-chefen skal bruge til at træde i karakter som leder. Der er i særlig grad behov for at udvikle ledelses- og projektledelsesdisciplinerne, samtidig med at arbejdet med it-arkitektur og it-governance gør det muligt at udnytte potentialet i it mest muligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere