Artikel top billede

Jens Alder og YouSee på frierfødder over for unge

Top 100-pris: TDC Kabel TV er skiftet ud med det kække og ungdommelige YouSee, forklarer Jens Alder. Læs også listen over de bedste it-firmaer med en omsætning over en milliard kroner.

It-branchens absolutte giganter med en omsætning på over en milliard kroner har deres egen pris ved Computerworlds Top 100-analyse.

I år går prisen som bedste supersværvægter til kabel-tv-, telefoni-, og bredbåndsudbyderen YouSee, hvis brandingkampagne lyder:

Alt er nyt. Intet er nyt.

Selskabet, der indtil oktober sidste år gik under navnet TDC Kabel TV, fik nyt navn i forbindelse med, at TDC samlede størsteparten af datterselskaberne i TDC A/S med undtagelse af blandt andet TDC Kabel TV.

"Vores kunder ser noget på en skærm, om det så er på pc'en eller i fjernsynet. Derfor blev det YouSee - selvom det godt nok hedder 'watch' på engelsk," siger administrerende direktør i YouSee, Niels Breining.

Alder: Vi skal tiltrække de unge
Også bestyrelsesformand for YouSee og administrerende direktør i moderselskabet TDC, Jens Alder, synes godt om det engelske navn.

"Det er modigt - både selve navnet, men også designet. Samtidig giver det nye navn et andet 'touch'. Det er moderne, anderledes og mere dynamisk. Og nok også mere tiltrækkende især for yngre mennesker. Og det er bestemt det rigtige at gøre her," siger han.

Dermed signalerer det nye navn ungdommelighed og en cool-faktor, som TDC Kabel TV ikke just kan prale af, og det er vigtigt i forhold til at udvide kundebasen, mener Niels Breining.

"For vores eksisterende kunder er det ligegyldigt, hvad vi hedder. Derfor har vi valgt et navn, som de kunder, der skal vælge os i fremtiden, kan relatere til," fortæller Niels Breining.

"Tv-seerne er i gennemsnit ældre end online-brugerne. Vi mener dog, at tv stadig er særdeles velegnet til det yngre segment. Derfor er det bestemt ikke forkert også at have et brand, der er mere tiltrækkende for de yngre," supplerer Jens Alder.

Også den nye Play-tjeneste fokuserer på det unge segment, når der reklameres for TDC Play og YouSee Play, og også det er helt bevidst.

"Man skal bestemt altid prøve at gøre sig lækker over for de unge, for de er jo vores fremtidige kunder. Play-tjenesten bliver dog brugt i alle aldersgrupper, så det er mere en marketingstrategi at gøre tjenesten kendt på en måde, der er mere henvendt til de unge," siger Jens Alder.

Intern navneleg

Faktisk har YouSee allerede oplevet, at værdien af selskabets reklamekroner er blevet fordoblet efter navneskiftet og den følgende massive rebranding af selskabet i medierne.

Også medarbejderne har oplevet fornyet gejst ved det nye brand, både fordi YouSee er blevet mere synligt, og fordi det nu er blevet gjort klart, at YouSee er et selvstændigt selskab i TDC-koncernen, mener direktør for YouSee, Niels Breining.

"Vi har ikke i sinde at sælge YouSee fra. Især ikke når man ser på, hvor godt selskabet præsterer," siger bestyrelsesformand Jens Alder med henvisning til udviklingen i selskabet det seneste års tid.

Selskabets omsætning steg sidste år med 367 millioner kroner, så det i 2007 rundede 2,5 milliarder kroner, mens resultatet blev øget med næsten 50 procent til 426 millioner.

Undgå forvirring

Baggrunden for væksten skal findes i en vækst på 3,1 procent i antallet af kabel-tv-kunder, 6,9 procent flere kunder med internetadgang og næsten 30 procents vækst i antallet af telefonikunder, så selskabet nu har 1,1 million kabel-tv-kunder, 309.000 bredbåndskunder og 35.000 telefonikunder, herunder 26.000 med ip-telefoni.

"En anden væsentlig grund til at give TDC Kabel TV nyt navn og brand, er også at undgå forvirring blandt kunderne. For TDC Fastnet Norden og YouSee leverer principielt samme type tjenester - både på telefoni og bredbånd," siger Jens Alder.

Han mener dog, at de to selskabers "kollegiale konkurrence holder koncernen fysisk fit".

"Desuden er YouSee markant anderledes end resten af TDC's forretning. YouSee har en anden infrastruktur, en anden teknologi og i lang udstrækning helt anderledes kunder, især de organiserede kunder. Og så er der en helt anden kultur i selskabet. Derfor mente vi, at det var mest fornuftigt at have det adskilt i en separat virksomhed," siger Jens Alder.

Læs også:

Listen over supersværvægterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere