Sådan tjener du kassen i nedgangstider

Direktørerne i de danske it-firmaer forudser store problemer med den afmatning dansk økonomi er løbet ind i, men it kan netop være guld værd i nedgangstider, vurderer eksperter.

Artikel top billede

For første gang i adskillige år frygter toplederne nu, at det der vil få størst negativ betydning for virksomheden de næste par år er en faldende efterspørgsel.

Det viser Deloitte IT-Vækstbarometeret, hvor over 300 it-direktører er blevet spurgt om deres forventninger til fremtiden.

"Resultatet er en ændring fra året, der er gået, hvor flest pegede på manglende medarbejdere. I år er det problem skubbet til en andenplads. Alt sammen et tegn på at markedet forventes at fortsætte af en trend nedad," siger Kim Gerner, leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

I den seneste tid har man senest set en af Danmarks absolut største it-firmaer skære 190 stillinger bort. Hos IBM var meldingen, at man måtte tilpasse sig kundernes behov.

Ikke hele branchen

Men nedgangen behøver bestemt ikke betyde drøje hug til hele it-branchen.

Direktør Per Andersen fra analysefirmaet IDC Danmark har et par konkrete råd til branchen i de mørke afmatningstider.

"Vær tæt på kunden. Afmatningen kan betyde, at der bliver skåret ned på antallet af leverandører og projekter, og det gælder om at være øverst på listen," siger Per Andersen.

Samtidig kan man hjælpe kunderne med øget automatisering.

"I en økonomisk afmatning vil kunderne se på, hvordan de kan optimere og effektivisere deres egne processer og forretning - det kan leverandørerne hjælpe med," siger han.

Endelig skal man huske på, at hele it-branchen ikke lukker ned. Man vil kunne finde områder, der fortsat er i vækst, understreger Per Andersen.

"På trods af den økonomiske afmatning vil der stadig være områder, der er i markant vækst. Det gælder om at identificere og udnytte disse muligheder," siger Per Andersen.

It kan vende udviklingen

Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus er helt enig.

"Det er på tide, at it bliver set som det enormt effektive besparelsesværktøj som det egentlig er - og ikke bare som en investering, der aldrig kommer igen," siger Anders Drejer.

Han forklarer, at det kræver at erhvervslivet lærer at integrere organisatoriske forandringer med it-udviklinger for derved at forløse potentialet.

"It kan ikke bare ses som it - men som en organisatorisk katalysator for performanceforbedringer," understreger han.

DI: It vender negativ vækst
Hos ITEK under Dansk Industri mener man ligefrem, at it er nøglen til at vende Danmark mod positiv vækst igen.

Direktør Tom Togsverd fra ITEK peger på, at den negative udvikling herhjemme først og fremmest skyldes manglen på arbejdskraft.

"Hvis virksomhederne kunne få de medarbejdere, de efterspørger, viser Dansk Industris analyser, at den årlige vækst kunne være tilbage på de tre procent, som vi har set frem til og med 2007. Alt hvad der kan bidrage til at øge arbejdskraftudbuddet, vil derfor kunne bringe os tilbage på ret køl," siger han.

Og her kommer it, tele og elektronik igen ind i billedet, forklarer han.

"Vore teknologier kan nemlig lige præcis bruges til at afhjælpe flaskehalsene gennem rationaliseringer af produktion og arbejdsprocesser," siger han.

Alt i alt betyder det, at de it-virksomheder, der har fokus på de omtalte muligheder, der ligger lige for hos mange danske virksomheder - og i det offentlige - vil have fortsat høj aktivitet i forretningen, mener Tom Togsverd.

"Men vi skal selvfølgelig også selv rationalisere vores forretninger og arbejdsgange, det vil sige tage den medicin, som vi doserer for andre. Derfor vil vi se nedmandinger og omstillinger mange steder," siger direktøren.

Han vurderer dog, at for it-erhvervet som helhed vil væksten være over gennemsnittet.

"Nedgangen bliver mindre mærkbar, og vi vil fortsat have vækstkometer i blandt os," siger han.

It-chefer blæser på lavkonjunktur

Tre it-chefer, som Computerworld har talt med navigerer ikke i forhold til konjunkturer.

It-chef Carsten Dalsgaard fra A.P. Møller - Mærsk:

"Hvis vi har en god business-case, så er der vilje til at investere uanset konjunkturer. Vi er på vej med store it-investeringer i olie-sektoren og Dansk Supermarked har netop investeret i et stort SAP-projekt. Vi skal altså også huske at i andre lande er der altså fortsat to-cifrede vækstrater, og få at komme i spil der skal it-delen være med."

It-chef Lars Krejberg fra Carlsberg:

"Vores it-strategi afhænger ikke at økonomiske trends. It som effektivitetsbesparende redskab og besparelse er altid interessant - både i opgang og nedgangstider. Og de store it-investeringer afhænger af virksomhedens strategi for eksempel i form af opkøb. Så måske lidt i modsætning til andre høster og sår vi hele tiden."

It-direktør Flemming Skov fra Saxo Bank:

"Er der tre gode business-cases, så går vi efter dem alle sammen. Men det er klart at der ikke er ubegrænset kapital, så vi har lettet foden en anelse fra speederen. Men det hænger nu også meget sammen med, at vi har været inde i voldsom vækst."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S