ComputerViews: I søndags sendte de amerikanske demokrater 5.000 jurister ud i landet, hvor de skal overvåge, at der ikke fuppes og svindles med stemmerne i republikansk favør til det amerikanske præsidentvalg, der løber af stabelen i morgen, tirsdag.
Den republikanske lejr bag John McCain ventes at sende lige så mange jurister afsted, inden valghandlingen går i gang i morgen.
Den veritable hær af jurister i mørke jakkesæt skal tjekke, at alt går efter bogen på de amerikanske valgsteder.
De skal blandt andet se til, at der er nok stemmemaskiner, og at der er fysiske stemme-urner tilstede, som kan anvendes som back up, hvis de elektroniske systemer skulle gå i sort.
Trods mange meget omfattende forsøg er amerikanerne nemlig ikke nået ret langt, når det handler om at finde et troværdigt og pålideligt maskinelt stemme-system.
Nu er mange delstater vendt tilbage til det sikreste af alt - nemlig papir-stemmesedlerne og de afgnavede blyanter, som er blevet trukket frem fra papkasserne.
De skal i flere delstater anvendes som back up, hvis nu der skulle gå ged i det apparatur, der ellers sigter efter gøre at stemme-håndteringen nemmere end netop den klassiske måde med et blyants-kryds på en papir-stemmeseddel.
Samtidig er det sværere at svindle med de fysiske papirsedler, end det er med elektroniske stemmer, der afgives uden back up og blot registreres i en database, lyder ræsonnementet.
Der hersker i USA generelt - og med god grund - stor mistro til det amerikanske valgsystems tekniske troværdighed efter flere skandaløse stemme-optællinger på grund af 'smart' udstyr.
Afgørende stemmer talte ikke med
Det store skræmme-eksempel kom i 2000 i delstaten Florida, hvor nuværende præsident George W. Bush vandt over Al Gore med ganske få hundrede stemmer.
De var blevet afgivet via hulkort-maskiner, hvor vælgerne via et apparat skulle prikke hul i en papirstemme-seddel ud for kandidatens navn.
Det kom dengang frem, at en lang række hulkort havde flere huller ud for samme kandidats navn, ligesom der kun var mærke - men intet hul - i mange stemmesedler.
Det betød dels, at flere vælgere havde stemplet på samme kort og derved tabt deres stemme, dels at stemmesedlerne blev erklæret for ugyldige.
Trykfølsomme skærme
Stemme-skandalen gjorde det åbenlyst, at det amerikanske valgsystem var spækket med tekniske fejl og mangler.
Det fik den amerikanske stat til at investere flere hundreder millioner dollar i opgraderingen af det forældede afstemningsudstyr i hele landet.
I 2002 blev der således afsat knap 20 milliarder kroner af den amerikanske kongres til opgradering af stemme-maskiner og databaser med registrerede vælgere, og næsten 60 procent af de amerikanske valgsteder har udskiftet stemme-udstyret siden 2000.
Det ændrede imidlertid ikke på en nye stemmeskandaler: Under præsidentvalget i 2004 voldede også de trykfølsomme skærme nemlig store problemer.
Dengang stemte i alt 45 millioner amerikanere via skærmene, men mange vælgeres valghandling var plaget af frosne skærme, opstarts-problemer af maskinerne, manglende stemme-muligheder, eller at der allerede var sat kryds, når vælgeren trådte ind i boksen.
Også i 2006 var der store problemer med de trykfølsomme apparater. Under kampvalget om den sidste af Floridas i alt 13 pladser i det amerikanske senat forsvandt mere end 18.000 stemmer, der var blevet indtastet på de nye stemme-maskiner. Back up var der ingen af, og stemmerne var bare væk.
Florida og andre delstater har siden skrottet de fleste af de trykfølsomme apparater til fordel for endnu en ny løsning, nemlig elektroniske skannere.
Det er apparater, der ligner kopimaskiner og som indskanner den papir-stemmeseddel, som vælgeren har sat sit kryds på.
Fordelen med disse maskiner er ikke mindst, at valgstederne beholder papir-stemmesedlerne som back up, som de kan gribe fat i, hvis systemet går ned.
Siden 2004 har mere end 20 amerikanske delstater da også indført krav om backup på papir af alle afgivne stemmer - også når det gælder de omstridte trykfølsomme apparater.
Papir sikrer troværdigheden
Papiret sikrer med andre ord valg-handlingens troværdighed og er garanti for, at vælgeren ikke taber sin stemme på grund af tekniske problemer eller valgsvindel.
Samtidig løser de elektroniske skannere et andet problem - nemlig den maskin-mangel, der plager mange delstater, som simpelthen har under-vurderet behovet for maskiner.
Problemet er - igen - størst, når det gælder de valgsteder, der har satset på maskiner med trykfølsomme skærme, for de har ikke andre muligheder for at registrere stemmerne, mens valgsteder med skannere i det mindste har mulighed for at lade folk stemme på papirsedlen og så indskanne stemmesedlen senere. Eller endda optælle stemmerne manuelt.
Tilbage står dog fortsat en stribe store amerikanske stater- blandt andre New Jersey, Delaware, Maryland, South Carolina og Georgia - der vil holde fast i de omstridte trykfølsomme skærme uden backup.
Går systemerne ned i disse stater er stemmerne med andre ord tabt - og umulige at genskabe igen.
Eksperimenterne fortsætter
Vi har herhjemme i mange år holdt fast i blyants-krydset på en lang papirstemmeseddel, og intet tyder på, at det vil ændre sig foreløbigt.
I hvert fald afviste velfærdsminister Karen Jespersen (V) i sommer blankt otte danske kommuner, der havde bedt om lov til at indlede forsøg med elektroniske valg.
"Elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling ville bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår på landets afstemningssteder," lød det dengang fra ministeren, der ikke mindst hæftede sig ved den folkelige kontrol med afstemningsresultatet.
I USA er holdningen helt anderledes. Her er der stor vilje til at eksperimentere med valg-teknologierne.
Alt i alt er vælgerne i flere amerikanske delstater - det vil sige mange millioner vælgere - blevet præsenteret for ny stemme-teknologi til hvert af de seneste tre præsidentvalg.
I 2000 var det hulkort. I 2004 var det primært trykfølsomme skærme. I 2008 er det primært skannerne - og dermed krydset prentet på papiret med en blyant.
Det betyder også, at man kun kan gisne om, hvordan amerikanerne skal stemme til præsidentvalget i 2012 - især i en tid, hvor det teknologiske fremtids-barometer i meget høj grad peger i retning af mobility.
Kunne man forestille sig, at amerikanerne kunne stemme via deres mobiltelefon næste gang - for eksempel ved at indskanne data fra deres telefon på valgstederne?
