Artikel top billede

Her skulle have været et billede af Claus Sølvsteen, men det er sparet væk.

I krisetider rydder man altså op

Klumme: Nu skal der spares. Tænk på dit websted og spar på ord, links, båndbredde, animationer, farver og billeder.

Verdensøkonomien er inde i en alvorlig krise, så nu skal der spares, hvor der kan.

Der skal spares på omkostninger og lønforhøjelser, på marketing og personalegoder. Og selvfølgelig skal der spares på virksomhedens websted, her der er rigtig meget at hente.

Først og fremmest kan der spares på de store ord, som alle virksomheders websteder flyder over med. Det er alle de der plusord, som konkurrenterne også bruger. De siger ikke noget om noget og får afsenderen til at fremstå lettere komisk. Væk med dem.

Dernæst kan man spare en del links væk - især i webstedets menu. Der er et utal af menupunkter, som aldrig bliver brugt og kun forvirrer. Slå nogle af dem sammen, og smid resten ud. Det er en rigtig god spareøvelse, som faktisk gør det nemmere at navigere rundt på webstedet.

Der kan også spares en del på båndbredden. Danske virksomheder er nogle båndbredde-svin, som overlæsser webstederne med en masse bras, der ikke har nogen nytteværdi.

Væk med Flash og animationer - i hvert fald det meste af det - og ind med det enkle og overskuelige.

De fleste farver kan også spares væk. Der er for mange af dem, og det ser forfærdeligt ud. Det behøver ikke være gråt det hele, men de fleste websteder har alt for mange farver, som slet ikke passer sammen. Få fat i nogen, der har forstand på den slags og brug farverne til at gøre webstedet mere overskueligt.

Man kan også spare halvdelen af siderne væk, mindst. De bliver aldrig set, og informationerne er forældede. Det værste er, når de dukker op øverst i søgeresultaterne, så man ikke kan finde, det, man leder efter.

(Denne klumme fortsætter dog på næste side, red.)

Skub udgifterne over på andre

En anerkendt metode at spare på, er at skubbe udgifterne over på andre. Det bedste er selvfølgelig at sende udgifterne videre til kunderne, men der er også andre muligheder. Læg alle billeder på Flickr eller 23, smid alle videoer over på YouTube og alle præsentationer på SlideShare, så sparer du en hel masse hosting og får endda den sideeffekt, at dine kunder nu rent faktisk finder tingene.

Alt dette vil hjælpe betydeligt, men det redder næppe virksomheden fra fallit. Dertil skal der anvendes mere radikale midler.

Hvis det virkelig skal batte, skal man spare meget mere af webstedet væk. Og hvorfor ikke? Mon dog ikke dit firma kan klare sig med at omtale jeres services på ovennævnte websites?

Hvorfor ikke lave produktsiderne på Facebook - ét for hvert produkt. Kontaktsiden klares nemt af LinkedIn. En blog på Wordpress kan dele ud af virksomhedens holdninger og så fremdeles.

På den måde kan webstedet spares helt ned til en enkelt side med links til de tjenester, hvor din virksomhed er repræsenteret. I sparer en bondegård og virksomheden er sikker på at overleve den økonomiske krise. Desuden bliver virksomheden meget mere synlig på nettet, fordi den er til stede, der hvor kunderne er.

Det første, du skal gøre, er at spørge dig selv og dine kolleger, hvad meningen med jeres websted overhovedet er. Hvilket formål opfylder det, og hvornår er det en succes?

Jeg mener det alvorligt. Spørg hellere i dag end i morgen og held og lykke med at finde svaret! Hvis ikke der er noget, kan du jo passende spare hele webstedet væk og sælge URL'en.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere