Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Baggers bedrageri-cirkus kommer for dagens lys

Måske er Stein Bagger på vej til Panama. Og han kan have masser af penge på lommen. Han mødtes med sin fuppede partner dagen før afrejsen til Dubai.

Den forsvundne IT Factory-direktør Stein Bagger følte i stigende grad temperaturen nærme sig kogepunktet i dagene op til sit forsvinden fra luksushotellet i Dubai.

Ifølge Børsen foregik der i dagene op til forsvindingsnummeret en hektisk mail-korrespondance mellem Stein Baggers partner i selskabet Agios United, Allan Vestergaard, Stein Bagger selv samt en person, der udgiver sig for at være Erik Ove, pressechef for JMI Invest og IT Factory.

Ifølge avisen - der angiveligt har fået mailkorrespondancen udleveret af Allan Vestergaard - handler mail-korrespondancen om forberedelserne til offentliggørelsen af Agios United overtagelse af JMI Invests andel af IT Factory.

Det er en manøvre, der angiveligt skal tjene til at hindre Asger Jensby i at indlede salgs-bestræbelser til anden side, i det et salg vil føre til afsløring af Stein Baggers fusk.

Da Allan Vestergaard ikke kan få fat i den falske Erik Ove, finder han den rigtige Erik Oves telefonnummer på IT Factorys hjemmeside og ringer til ham. Her går det ifølge Børsen op for Allan Vestergaard, at han er blevet ført bag lyset, for den rigtige Erik Ove aner ikke, hvad han taler om.

Allan Vestergaard fortæller til Børsen, at Stein Bagger aftalte de sidste detaljer med ham om det planlagte pressemateriale tirsdag - altså dagen før han tog afsted til Dubai.

Berlingske Tidende har talt med skatteksperten Christen Amby, som vurderer, at Stein Bagger sagtens kan have rigelig adgang til penge, selv om han er på flugt.

Bagger kan nemlig have overført betydelige summer til selskaber, der har konti placeret i skattely, hvor de er skjult for myndighederne. Desuden er det muligt, at han kan have konti under falskt navn, som de pågældende selskaber kan overføre penge til, som han så kan hæve.

Hvor er han så

Spørgsmålet er nu, hvor Stein Bagger er. Ingen ved det med sikkerhed, men Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at han kan være på vej til Panama.

I hvert fald viser papirer fra Baggers hemmelige kontor på Schæffergården, at han har oprettet både selskab og bankkonto i Panama, der er et land, hvor det i stor stil er muligt at skjule finansielle transaktioner - for eksempel ved at oprette anonyme selskaber.

Desuden er det ifølge avisen muligt at få både pas og opholdstilladelse, hvis man indsætter fire millioner kroner på en konto i landet. Passet skal dog fornyes hvert femte år.

I den mere kulørte ende af spekret skriver B.T., at Stein Bagger lod IT Factory betale for en 140 kvadratmeter stor lejlighed i Stockholm, hvor han kunne mødes med sin hemmelige svenske elskerinde.

Alt tyder desuden på, at Stein Bagger i stigende omfang havde svært ved at hente nye penge til sin leasing-karrusel. Og nye penge har været nødvendige for at holde gang i karrusellen, som Bagger brugte til at pumpe IT Factorys omsætning op til svimlende højder, selv om den reelle forretning ikke har været noget at skrive hjem om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere