Artikel top billede

KMD solgt for billigt og på et dårligt tidspunkt

Kommunerne fik to milliarder kroner for KMD. Prisen var lav og salget faldt på "det suverænt dårligste tidspunkt", lyder kritikken fra en virksomhedsmægler.

KMD blev i sidste uge solgt til kapitalfonden EQT for cirka to milliarder kroner. Den pris bliver der nu stillet spørgsmålstegn ved fra flere sider.

I fredags gik medlem af Europa-Parlamentet, den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), til angreb på handelen. Han var blandt andet kritisk overfor den pris, kommunerne har fået for KMD.

Computerworld har bedt virksomhedsmægler Henrik Schrøder fra mæglervirksomheden Schrøder Partners om at vurdere KMD's pris.

Og Henrik Schrøder er af samme opfattelse som den tidligere statsminister: Kommunerne har fået for lidt for KMD. Selv når man tager højde for de begrænsninger, som kommunernes krav har medført i køberfeltet.

"Det første, der tæller for en højere pris, er, at KMD har en fast afsætning, som man må forvente varer ved. Det andet er, at de med succes har søgt ud på andre markeder. Det tredje, som jeg ikke ved, om er rigtigt, er, at der burde være et vist optimeringspotentiale i KMD," siger Henrik Schrøder.

Han mener også, at der er tre faktorer, som har presset prisen ned. Finanskrisen har ødelagt mulighederne for lånefinansiering, hvilket har fjernet nogle købere fra feltet. Kommunerne har presset på for at få salget overstået, og endelig har kommunerne været kræsne i forhold til, hvilke ejere man ønskede, lyder vurderingen fra virksomhedsmælgeren.

Men trods det, der trækker ned i prisen, så mener Henrik Schrøder ikke, at prisen er høj nok.

"De har haft et ualmindeligt stabilt resultat de sidste mange år, og hvis man ser på forretningen, så berettiger den til en pris, der er højere end de to milliarder kroner," siger Henrik Schrøder.

Dårlig timing

Virksomhedsmægler Henrik Schrøder mener, at det er svært at sige præcis, hvordan prisskiltet i hans optik burde have været. Han peger på, at lidt tålmodighed fra kommunernes side kunne have hævet prisen.

"Man har solgt på det suverænt dårligste tidspunkt, man overhovedet kunne," siger virksomhedsmægleren til Computerworld.

Den holdning har den pengestærke it-investor Ib Kunøe også luftet i dagbladet Børsen.

"Det undrer mig, at de vælger at sælge nu og til to milliarder kroner, når de nu kunne vente til 2012. Men det kan være, at de vil have pengene nu," konstaterer Ib Kunøe overfor Børsen.

Kommunerne har kun ejet KMD indirekte gennem deres organisation KL. Og i en pressemeddelelse udsendt i fredags afviste KL's formand, borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), at prisen skulle være lav.

"Vi har i processen afsøgt et bredt internationalt køberfelt og skabt en intensiv konkurrence mellem køberne med adskillige budrunder og konkurrence helt frem til målstregen," siger Erik Fabrin og tilføjer:

"Det har selvfølgelig været med til at sikre kommunerne en høj pris, attraktive overdragelsesvilkår og gode fremtidige samarbejdsbetingelser mellem kommunerne og KMD."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere