Softwarehuller bliver farligere

I modsætning til tidligere år var der i 2003 ingen stigning i antallet af softwarehuller, siger rapport fra Symantec. Men hullerne bliver farligere og nemmere at udnytte.

Indhold

Antallet af sikkerhedshuller i software flader ud, siger den seneste udgave af Symantecs halvårlige rapport Internet Security Threat Report, som blev udsendt mandag.

I 2003 blev der ifølge rapporten offentliggjort 2.636 sikkerhedshuller, hvilket er en lille stigning på to procent i forhold til 2002. Det står i skarp kontrast til perioden fra 2001 til 2002, hvor antallet af fundne huller steg 81 procent.

Til gengæld er hackerne blevet skrappere til at udnytte hullerne, siger rapporten. Det skyldes blandt andet, at det kræver mindre ekspertise at udnytte mange af de nye huller, samt at angribere benytter tilgængelige værktøjer og kodestumper, der udnytter hullerne.

Denne adfærd knyttes som regel sammen med den gruppe af angribere, som kaldes for Script Kiddies, hvilket betegner hackere, som ikke har teknisk indsigt, men i stedet benytter hacker-værktøjer til at angribe systemer med.

Fejl bliver farligere

Symantec vurderer, at selv om antallet af huller ikke er steget, så er fejlenes karakter alvorligere. Symantec fremhæver specielt Microsofts browser Internet Explorer, hvor antallet af kendte huller havde en tilvækst på 70 procent i første halvdel af 2003.

Da hullerne både bliver farligere og nemmere at udnytte, går der mindre tid fra sikkerhedshullet opdages, til angribere udnytter hullet. Som eksempel peger Symantec på ormen Gaobot, som udnyttede et hul i Microsofts Workstation Service mindre end to uger efter at hullet blev offentliggjort.

Hackernes motiver er ikke længere simpel trang til at begå hærværk. Symantecs rapport siger, at antallet af angreb, som motiveres af informationstyveri, blev femdoblet i sidste halvdel af 2003. Det er kreditkortnumre og passwords, som tyvene går efter.

Hackerne benytter også i stigende grad bagdøre, som andre orme og virusser har efterladt på ofrenes maskiner. Det er i særdeleshed hjemme-pc'er, som udnyttes på denne måde. Derfor slår Symantec også på tromme for fuldautomatiske opdateringsfunktioner i styresystemerne, sådan som det ses i den kommende Service Pack 2 til Windows XP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere