Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Snebolden ruller på Virk.dk

Virk.dk har været så stor en succes i sin nye indpakning, at målet i år er tæt på en fordobling af antallet af indberetninger.

Virk.dk, som i sine tidligere versioner har fået drøje hug fra brugere og erhvervsorganisationer, ser ud til at have ramt rigtigt med den seneste relancering. Antallet af indberetninger er eksploderet over de seneste otte måneder, siden relanceringen af portalen.

Før relanceringen i marts sidste år var der kun 60.000 månedlige indberetninger. I december var det tal fordoblet til 120.000 indberetninger.

Den store succes med den nye version af portalen betyder, at målet for i år er endnu en fordobling af antallet af indberetninger. Ved udgangen af i år skal minimum 225.000 indberetninger komme ind via portalen.

Virk.dk er den fællesoffentlige virksomhedsportal på nettet, hvor al kommunikation mellem det offentlige og de danske virksomheder skal kunne foregå digitalt inden år 2012. Allerede næste år skal 75 procent af kommunikationen mellem virksomhederne og myndighederne være digital.

Tæt på målet

"Vi ligger lige nu pænt i forhold til at nå vores mål om 225.000 indberetninger via Virk.dk i slutningen af 2009," siger kontorchef i Center for Virk.dk, Carsten Loesch.

Han forklarer, at der efter relanceringen af Virk.dk i marts sidste år har været noget, som kunne minde om en sneboldeffekt.

"Virksomhederne begynder i højere grad at komme igen, og omkring 400 virksomheder registrerer sig hver uge som nye brugere af Virk.dk," siger Carsten Loesch.

Kontorchefen mener, at det er en kombination af flere ting, som har ført til væksten, der i løbet af sidste år var på 112 procent i antallet af indberetninger via Virk.dk.

"Det er en blanding af mange forskellige ting, der gør det. Vi har været inde i en god stime," siger han og peger blandt andet på markedsføringsindsatsen og nye løsninger på portalen.

Han nævner, at man nu blandt andet på Virk.dk kan indberette moms samt den nye fakturablanket, som giver virksomhederne mulighed for at sende e-faktura direkte til det offentlige i stedet for gennem et indlæsningsbureau.

Fakturablanketten har været populær, og nu leder Center for Virk.dk efter lignende potentialer andre steder.

"Vi leder efter nye vækstlokomotiver, både i forhold til de brugere, vi har i forvejen og i forhold til nye brugere, så Virk.dk bliver et endnu større aktiv for landets virksomheder," siger Carsten Loesch.

Virksomhedsportalen skal understøtte regeringens overordnede målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal være digital i 2012.

"Umiddelbart vil jeg mene, at det offentlige ligger godt i forhold til de overordnede mål om at kunne tilbyde digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige i 2012" siger Carsten Loesch.

Han fortæller, at det totale antal årlige indberetninger er cirka 10 millioner, hvis man fraregner de største system-til-system indberetninger i blandt andet Skats systemer. Af de 10 millioner kan virksomhederne i dag indberette cirka ni millioner digitalt via Virk.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere