Artikel top billede

Fedora har det dejligt

Open source-distributionen Fedora har de senere år stået i skyggen af kometerne på Linux-himlen. Men nu slår Fedora fra sig, og det betyder øget popularitet.

Linux-distributionen Fedora, der gennem de senere år har stået i skyggen af OpenSUSE og ikke mindst Ubuntu, der løber med en stor del af opmærksomheden, vinder støt og roligt frem.

Statistikken på distributionens webside har opgjort, at Fedora 10 nu har en brugerskare på mere end en million aktive IP-adresser.

Hertil kommer naturligvis en række ældre udgaver af distributionen.

Fedora havde ifølge distrowatch sin storhedstid i 2004, men er siden da blevet overhalet af blandt andet Ubuntu.

Den Sydafrikanske konkurrent rundede i oktober sidste år otte millioner brugere.

Starter på 20 sekunder

Operativsystemet, der er sponseret af RedHat, kommer desuden snart i version 11, og den opdatering vil byde på en række spændende nyheder. Hvis alt går vel, er distributionen klar i slutningen af maj.

Fedora-folket beretter, at systemet kan startes på 20 sekunder og vil benytte det nye filsystem, der blev introduceret i Linux-kernen i version 2.6.28 ved juletid og kaldes ext4.

Det nye filsystem er væsentlig hurtigere end forgængeren.

Samtidig leveres version 11 med KDE 4.2 Gnome 2.26 og Xfce 4.6 samt en række værktøjer henvendt til udviklere.

Fedora har været beskyldt for at mangle en klar desktop-orienteret strategi, der kunne gøre distributionen nemmere at bruge for dem, der ikke er så teknologi-interesserede.

Den kritik forstummer i hvert fald i næste generation.

Tættere på Windows

Version 11 får desuden indbygget en kryds-compiler, der er en oversætter, som kan generere kode til et andet styresystem end det, der er på maskinen.

Udviklerne kan således bygge og teste Windows-programmer direkte på Fedora-platformen uden at de skal have fingrene i en Windows-maskine.

Denne type oversættelsesprogrammer kendes allerede, men i Fedora 11 bliver det en integreret del af systemet, hvilket skulle gøre processen enklere.

Fedora blev formelt lanceret i september 2004, men distributionen har sin oprindelse helt tilbage i 1995, hvor den blev udgivet under navnet Red Hat Linux.

Red Hat-navnet blev bibeholdt for de kommercielle kunder, men samtidig blev Fedora Core, en community-baseret distribution, introduceret til almindelige brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere