Hvorfor er der koldt på toppen, når man er bossen? Kan man ikke få en bid med af kagen, når man nu har betalt for gildet? For en leder gælder det i høj grad om at balancere på den hårfine grænse, der er mellem at være leder og være ven med medarbejderne.
Jeg har altid ment, det lød dumt, når folk brugte udtrykket "at der er koldt på toppen, men til gengæld er der en god udsigt". Men ordsproget har godt nok en alsidig betydning!
Der er sikkert stor forskel på, hvor koldt der kan være på toppen, hvis man er amerikansk præsident, eller hvis man er leder i en lille virksomhed. Kulden på toppen afhænger nok af, hvor højt oppe man er placeret. Jeg bliver nok aldrig amerikansk præsident, men jeg har til daglig fornøjelsen af at være leder for 150 fantastiske medarbejdere.
Der er en verden til forskel på de to lederroller - og alligevel er der faktorer, der er universelle for dem begge. For næsten alle ledere, tror jeg, det gælder, at de oplever en følelse af ensomhed i deres rolle.
Som leder oplever jeg tit, at jeg kan komme i tvivl om, hvorvidt mine medarbejdere fortæller mig, hvad de oprigtigt mener. Jeg bilder mig engang imellem ind, at de føler, at de skal rose mig og virksomheden - eller at de skal give udtryk for, at det går godt.
Den fornemmelse kan gøre mig skeptisk og kan nogle gange resultere i, at mine samtaler med medarbejderne ender med at blive akavede. Når vi har firmafester, bemærker jeg ofte netop dette, fordi vi sidder i en situation, hvor alle burde hygge sig og gerne skulle føle sig ligeværdige.
Men det er en illusion, og det er der nogle medarbejdere - og ledere - der ikke kan abstrahere fra. Og det gør, at mange ledere holder sig væk fra sociale arrangementer.
Én stor familie
I de første års tid med SoftScan var der under 30 medarbejdere i virksomheden. Der var en helt anden tilgang til det her med lederrollen.
Det var betydeligt lettere at være afslappet med hinanden dengang - også at hænge ud til fester og så videre. Vi levede virkelig op til klicheen om at være som en stor familie.
Der var ikke noget, jeg som leder kunne sige, som lød forkert, og det samme gjaldt for medarbejderne. Sådan oplevede jeg det i hvert fald. I dag er det noget helt andet - jeg har slet ikke den samme berøring og tætte kontakt med mine medarbejdere, som jeg havde dengang.
Og dog skal man også huske på, at verden, og dermed også min virksomhed, heldigvis - og uheldigvis for mine chancer ved personalefesterne - er dynamisk og ændrer sig og har tvunget mig til at ændre min egen rolle som leder.
Min virksomhed er vokset, og jeg leder i dag primært gennem andre ledere. Afstanden mellem mig og mine medarbejdere er blevet større for hver leder, der er mellem mig og den enkelte medarbejder.
Betyder det så, at det er let at være leder, så længe man holder sig tæt til medarbejderne? Umiddelbart ser jeg det ikke sådan. Jeg tror måske, at forholdet mellem medarbejder og mellemleder kan være enklere end mellem medarbejderen og den øverste leder, men det måles altså også i den mængde ansvar, man får med sin lederpost.
Jeg er godt klar over, at der er faktorer der spiller ind i forholdet mellem leder og medarbejder. Men vi forsøger alligevel at tage lidt afslappet på det. Jeg prøver i hvert fald at gøre mit for at være med på gulvet blandt medarbejderne til daglig - både når det går godt, og når det går rigtig skidt. Så ved mine medarbejdere, hvor de har mig!
Thomas Holm Jensen er administrerende direktør i it-sikkerhedsvirksomheden SoftScan.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
