Mænd der hader kvinder, og kvinder der elsker it. Disse to typer figurerer i danskernes bevidsthed lige nu med Stieg Larssons thriller-serie og den aktuelle filmatisering af første bind. Det er god og hæsblæsende underholdning, men måske er det i særlig grad karakteren Lisbeth Salander, der fanger min interesse.
Først og fremmest glæder det mig, at gode historier om handlekraftige og viljestærke kvinder nu også kan handle om kvinder med 'udvidede' it-kompetencer. Det er en nyere udvikling og ud over, at jeg synes godt om filmen, så glæder jeg mig også over, at en kvinde med it-kendskab bliver portrætteret i en hovedrolle.
Selvom Salander som hacker er ude i ekstremerne med sine it-kompetencer, kan filmen måske være med til at åbne pigers øjne for it som et dynamisk område med mange karrieremuligheder, når de her i foråret skal til at vælge uddannelse.
Til gengæld håber jeg bestemt ikke, at billedet af Lisbeth Salanders noget socialt utilstrækkelige facon skræmmer nogen væk. Jeg vil bede alle, der kunne tænke: "Hvis det er sådan, man skal være for at arbejde med it, så er det ikke noget for mig" om at fundere over, at der heldigvis er forskel på den virkelig gode fiktion, og så på de virkelig gode it-job.
Man behøver ikke blive tatoveret, anlægge sig et attitudeproblem eller begå ulovligheder for at være kvinde i it-branchen. Det gør imidlertid ikke it-branchen kedelig. Langtfra.
Så hvem er egentlig de kvinder, der arbejder i it? De kan selvfølgelig ikke skæres over én kam og heldigvis for det. Men jeg kan godt love, at der ikke er noget indbygget ukvindeligt ved arbejdet.
Pigerne er dygtige matematikere
Til gengæld er det rigtigt, at vi har for få rollemodeller på dette område, og det er derfor, at mit arbejde med kvinder og teknologi stadig har sin eksistensberettigelse, syv år efter det startede. For der eksisterer en it-opgave i Danmark, der skal løftes, og kvinder løfter it-opgaver lige så godt som mænd.
Men vi skal have ryddet nogle fordomme af vejen.
Eksempelvis hersker der en socialt accepteret forestilling om, at piger ikke er lige så gode til matematik som drenge. Ser man på karakter-statistikker, kan man dog hurtigt afvise dette som noget vrøvl.
Jeg oplever, at mange af de piger, som har set sig lune på matematikken og har haft succesoplevelser i faget, vil kunne klare sig godt i it-verdenen. Grunden til det ligger nok i det tætte forhold mellem matematik og logik, og faktisk er det primært logikken, som er vigtig.
It er et middel til, hvordan man løser virksomheders udfordringer eller samfundsrelaterede problemer. Så hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan vi skal forme fremtiden for Danmark, er it en af de brancher, hvor det kan lade sig gøre og er i fuld gang. Det giver en glæde ved at arbejde med it - uafhængig af, om man er mand eller kvinde.
Og for mit vedkommende glæder jeg mig samtidig til den fortsatte udvikling af kvindelige rollemodeller med it-kompetencer i fiktionen. Jeg håber, vi på et tidspunkt kommer så langt, at det også kan være karakterer, som et bredere udsnit af kvinder kan identificere sig med. Dermed vil vi få endnu flere gode kvindelige rollemodeller til at hjælpe med at vise, hvor interessant og alsidig en branche vi er i.
Annette Stausholm Nielsen er direktør for teknisk
kompetence i IBM Nordic og initiativtager til projektet Teknologi og Piger.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
