Artikel top billede

Leder: It-branchens krise- og klimafix

Computerworld mener: Muligheden for at klistre systemer sammen nemmere og billigere end nogensinde før gør samarbejdsværktøjer til et regulært fix

Computerworld mener: Endelig er der forår i luften over den krise- og klimaplagede nordlige del af den nordlige halvkugle, hvor en god del af verdens såkaldt rigeste lande hober sig sammen.

Solen skinnede i denne uge, og foråret var tydeligvis i luften.

Måske var det bare derfor - men et eller andet sted synes de seneste seks måneders stadig mere negative grundtone at være afløst af en med en anelse mere positive eller blot neutrale nuancer.

Det har været en utrolig trist og træls vinter, der begyndte allerede den 15. september.

Det var den dag, de amerikanske lovgivere valgte at lade det amerikansk baserede men ekstremt globaliserede finanshus Lehman Brothers gå ned og for alvor fik åbnet øjnene i resten af verden for det økonomiske korthus, der var ved at falde sammen om ørerne på os.

Siden har der været travlt med at finde en krisegrimasse, der kunne passe. Var krisen som den seneste, som den før, eller var det virkelig lige så slemt som i 1930'erne?

Der synes nu at være enighed om formuleringen: Den værste krise i vor tid, selvom denne sproglige stiløvelse ikke er nogen trøst for de mange mennesker, der har mistet deres job til dato - også i it-branchen.

Tager ni måneder at komme på ret kurs

På foreningen IT-Branchens årsmøde i sidste uge pegede cheføkonom Helge Pedersen på, at de politiske indgreb, som blev gennemført i sensommeren og begyndelsen af vinteren, først virker på ni måneders sigt.

Den maksimale effekt ser vi først efter halvandet år. Så alt andet lige tynges vi stadig af de økonomiske effekter, som rentestigningerne frem til august 2008 skabte.

Derfor er det heller ikke for sent for it-branchen at opnå en fordel ved at sætte ind med en samlet satsning på et af branchens stærkeste kort i øjeblikket: samarbejdsværktøjer.

Der er nemlig efterspørgsel. SharePoint er Microsofts hurtigst sælgende produkt nogensinde. Lignende løsninger fra andre leverandører rykker godt, og Google er også med til at udbrede samarbejdsværktøjerne.

Løsninger med samarbejdsværktøjer, der giver virksomheder mulighed for at arbejde sammen om projekter og dele viden på tværs af både geografi og virksomheder, er ingen nyhed.

Mulighed for at få det nemmere og billigere

Men muligheden for at gøre det nemmere og billigere end nogensinde før og samtidig tilsætte unified communications gør samarbejdsværktøjer til et regulært fix, når det gælder om at tackle både krisen i økonomien og miljøet.

For onlinesamarbejde med videoforbindelse kan naturligvis hurtigt høvle tiltrængte procenter af rejsebudgettet og dermed både spare penge og CO2-udslip.

Samtidig kan samarbejdsværktøjerne være det, der skal til, for at de bedste og hurtigste virksomheder kan udnytte konkurrence­fordelene i en verden, hvor stort set alle konkurrenterne også både producerer og administrerer så effektivt som muligt takket være investeringer i forretningssoftware.

Effektivitet har i høj grad været mantraet for strategisk it-anvendelse de sidste 25 år.

Der er en god chance for, at mantraet for strategisk it-anvendelse i en periode bliver innovation og muligheden for at udvikle hurtigt og bedst uden unødigt spild af ressourcer.

Den næste konjunkturcyklus vil uden tvivl være grøn og præget af et ønske om at begrænse CO2-udslip og minimere anvendelsen af råstoffer.

Derfor giver det også god mening, at it-branchen lige nu går efter de lavthængende frugter som strømbesparelser.

Men næste skridt skal være en langt mere målrettet satsning på de samarbejdsværktøjer, der vil gøre informationsteknologien til drivkraft også om 10 år, når vi - krise ­eller ej - stadig vil have flere uden for arbejds­styrken end i arbejdsstyrken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere