Open source klinger i mange it-folks ører af besvær, men det burde klinge som mønter, der dumper ned i en sparebøsse.
Open source og freeware-programmer giver nemlig masser af muligheder for at skære ind til budget-benet uden, at det gør ondt.
Styresystemet er naturligvis et oplagt område at spare licens-penge på, men udskiftning af selve styresystemet kan for mange være en grænseoverskridende handling.
Selv om man ønsker at beholde operativsystemet, behøver man dog ikke at holde sparekniven i skeden. Der er nemlig masser af steder, hvor man kan hugge til.
Her får du fem oplagte områder, hvor du kan spare penge ved at bruge de gratis program-alternativer.
Content Management Systemer (CMS)
Indholdsstyrings-værktøjer har traditionelt stået stærkt i open source-miljøet, og det gør de stadig.
Rigtig mange store virksomheder og organisationer benytter da også allerede et open source CMS.
Den udvikling ser ud til at fortsætte, hvis man skal tro CMS Watchs forudsigelser. CMS Watch er en uafhængig organisation, der evaluerer indholdsorienterede teknologier, og folkene bag mener, at i 2009 vil open source-baserede indholdsstyrings-systemer få en opadgående udviklingskurve.
Det sværeste er at finde det rigtige system, for der er rigtig mange open source Content Management Systemer at vælge i mellem.
Nogle af de mest populære er: Joomla, Drupal, Typo3 og Xoops, som Computerworld styrer sit web-indhold med.
Kontorpakken
Der er flere forskellige kontorpakker under open source-fanerne.
Den mest populære er nok OpenOffice, der byder på mange af de samme funktioner og brugerflader, som man kender fra Microsofts ditto.
Et af de tunge argumenter for ikke at skifte til OpenOffice er, at regneark-applikationen ikke er god nok til at tolke avancerede Excel-dokumenter med makroer.
Den kritik er berettiget, og har man behov for at læse avancerede Excel-regneark, kan man ikke bare skrotte Office-pakken.
Man kan dog i mange tilfælde begrænse antallet af Office-licenser til den del af firmaet, hvor behovet faktisk findes.
Her kan du læse fem overvejelser, du bør gøre dig, før du skifter.
Et andet alternativ er Lotus Symphony, der er baseret OpenOffice.
Kontor-suiten fra IBM henvender sig nok mest til Lotus Notes-brugere, og den er da også en integreret del af Notes-pakken. Pakken kan hentes kvit og frit som kontor-applikation.
Herudover dukker flere og flere online-baserede kontorpakker op.
En af dem kommer fra Google. Online-kontorpakken Google Apps kan sammen Gmail og kalender-applikationen være et relevant alternativ i specielt mindre virksomheder.
Database, billeder og online dokumenter
Databasen
Databaser er uundværlige, når man arbejder med dynamiske websider, og MySQL-databasen har da også vundet stor accept blandt web-folket.
MySQL har i de sidste par år også formået at sætte sig godt og grundigt på enterprise-markedet i en verden, der ellers er domineret af tre store konkurrenter, IBM, Oracle og Microsoft.
Det hele begyndte i Sverige tilbage i midten af 1990'erne, hvor de tre grundlæggere af MySQL, der hedder David Axmark, Allan Larsson og Michael "Monty" Widenius, stod overfor en udfordring.
De tre herrer ønskede at præsentere data fra applikationerne i en browser. Det blev omsat til kode, og fik navnet MySQL. Siden har applikationen bredt sig, og er i dag en af verdens mest populære databaser.
MySQL er tilgængelig under licensen GNU, General Public License.
Databasen benyttes i mange open source CMS'er.
PDF-håndtering
Adobe sidder tungt på digital dokumenthåndtering på nettet med firmaets Acrobat-produkt, der benyttes til at skabe PDF-filer. Adobes licenspriser er høje, og derfor kan der spares ved at bruge alternative produkter.
PDF-formatet har eksisteret siden starten af 90'erne, og er i dag en de facto-standard på sit felt.
En af fordelene ved PDF-formatets udbredelse er, at alle i dag kan læse PDF-filer, da læseprogrammer er tilgængelige til næsten alle styresystemer, fra Windows til Linux og Mac. En del håndholdte enheder kan også læse formatet.
Mange forbinder PDF-formatet med Adobes produkter, men PDF-specifikationerne er rent faktisk offentligt tilgængelig.
Derfor findes der alternativer til Adobes betalingsprogram under open source-licens.
PDFCreator er et eksempel på en applikation, der kan skabe PDF'er fra Word, Excel eller andre Windows-programmer. Man opretter et PDF-dokumenter ved at 'udskrive' dem via print-funktionen.
Læsningen af filerne kan stadige foretages med Acrobat Reader, der er Adobes freeware-program.
Flere programmer kan idag skabe PDF-dokumenter direkte i applikationen.
Billedbehandling og -håndtering
Håndtering og redigering af billeder spiller en stor rolle i mange virksomheder, specielt onlinebutikker bruger mange billeder for at få solgt varerne.
Adobe Photoshop har været det det værktøj, som har været banebrydende og teknologisk førende. Siden den første version kom til Mac i 1990, har Photoshop haft monopol blandt professionelle.
Adobes licenspriser er dog meget høje, og der findes open source-alternativer, som kan erstatte de meget omfattende Adobe-suiter.
Gimp er en Photoshop-klon, der kan håndtere professionel billedbehandling og tryk-håndtering.
Programmet kræver lidt tilvænning, men Gimp-udviklerne har kigget Adobe-folket temmelig meget over skulderen og klonet store dele af både brugerflade og funktioner.
Er der kun behov for basale billedbehandlingsfunktioner, kan alternativerne til Photoshop være programmer som Irfanview eller Photofiltre, der begge udgives som under freeware-licens.
Til at skabe overblik i billeddatabasen er den Google-udviklede Picasa-applikation et bud på et enkelt, effektivt og gratis værktøj.
Her kan man nemt bladre sig gennem billederne med thumbnail-visning af de digitale pletskud.
Programmet er skabt til at administrere billederne, men det er også muligt at foretage lettere billedbehandling, beskæring og online-deling.
